SIDST OPDATERET 17/1
Her kan du se hvordan du er stillet, hvis du bliver testet positiv med Covid-19 inden afrejse.


Positiv med covid-19 før din rejse:

Bliver du testet positiv med Covid-19 inden afrejse og har du købt en afbestillingsforsikring ved Europæiske Rejseforsikring, dækker forsikringen afbestilling på grund af akut sygdom hos dig selv eller din rejseledsager, hvis årsagen er Covid-19. Derudover dækker forsikringen afbestilling på grund af alvorlig akut sygdom i din nærmeste familie, hvis diagnosen er Covid-19. Vær dog opmærksom på, at alvorlig akut sygdom hos nærmeste familie er betinget af mindst tre dages hospitalsindlæggelse i umiddelbar nærhed af afrejsetidspunktet.

Har du en afbestillingsforsikring gennem et andet forsikringsselskab, skal du kontakte dem da reglerne kan være anderledes.


Recovery pass:
Flere lande godkender recovery pass, som er en lægeerklæring på at du igen er rask, men blot stadig tester positiv– tjek indrejseregler for recovery pass under hvert land her. Det er vigtigt at du kontakter dit rejseforsikringsselskab, og oplyser om at du påtænker at rejse med recovery pass.

OBS: Vi tager forbehold for eventuelle fejl og ændringer vedrørende ovenstående regler og retningslinjer. Vi bestræber os på at holde vores hjemmeside opdateret med de seneste ændringer i forhold til indrejse og transit.

Nye regler kan indføres med meget kort varsel. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisning.

Vores informationer er alene til vejledende brug – det er altid dit eget ansvar at opfylde og holde dig orienteret om de senest gældende indrejsekrav .

Til top