Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Af Tina (#Rejseinterview)

REJSEINTERVIEW

Kort om dig - Hvem er du
Mit navn er Tina Vinther Dahl – jeg er 44 år gammel, enlig og uden børn. Til daglig arbejder jeg med offentlig administration. Jeg er uddannet historiker.

Mine interesser spænder vidt – og hænger på mange måder sammen med mine rejser. Jeg er rigtig glad for at cykle, så det har jeg også gjort på rejser. En relativt ny interesse er klatring – jeg har taget kurser i både klippe- og isklatring, og det foregår selvsagt i udlandet (Sverige/Norge). Jeg holder meget af at vandre, og det har jeg naturligvis også gjort meget på mine rejser. Jeg kører også på motorcykel, hvilket jeg også har gjort på et par rejser. Jeg skal til Madagaskar og køre på motorcykel i oktober måned i år.

Derudover læser jeg en del skønlitteratur, lytter rigtig meget til podcast fra hele verden, går en del i biografen og læser dagligt en gammeldags papiravis, og interesseret mig i det hele taget for politik og kultur – også i de lande jeg rejser til.

Hvilke lande har du besøgt og hvem rejste du med?
Jeg har besøgt stort set hele Europa – flere interrail-ture da jeg var yngre, og i de seneste år har det især være miniferie over påsken, kr. himmelfart osv. Typisk udvælger jeg en storby, som jeg tager udgangspunkt i – og så tager jeg også på ture ud af byen.

Jeg har også besøgt de europæiske ’afkroge’ som Georgien og Kaukasus (vandreture/bjergbestigning), Tyrkiet (bl.a. bjergvandring på Ararat helt mod øst), Balkan-landene, Baltikum osv.

Dertil har jeg været en del i Mellemøsten – var i kibbutz i Israel som ung og boede i 2005-2006 et år i Egypten, hvor jeg arbejde som rejseleder. Det var under Muhammed-krisen, så det var en spændende tid!
Har også som backpacker besøgt Jordan og har senest i 2016 været på vulkanvandring (Damawand) i Iran.

I Nordafrika har jeg besøgt Tunesien og Marokko som backpacker, og sidstnævnte har jeg også besøgt på bjergvandringstur og på cykelferie.

I Centralasien har jeg været i Kirgisistan (cykelferie – helt fantastisk)

I Asien: Indien (bjergvandring og backpacking), Kina, Thailand og Vietnam (backpacking), Laos (cykelferie – helt fantastisk), Bhutan (motorcykelferiei 2015 – helt enestående), Nepal (bjergvandring). Sidste sommer var jeg i Kamchatka i det allerøstligste Rusland – også en fantastisk oplevelse.

Østafrika: Kenya, Tanzania og Malawi (backpacking), Uganda (bjergvandring i Rwenzori-bjergene i feburar 2017 – helt fantastisk)

USA: jeg boede et år i midtvesten i USA som teenager, og har siden været tilbage i landet et par gange.

Latinamerika: Cuba, Mexico, Guatemala, Honduras (backpacking), Argentina (bjergvandring og backpacking), Ecuador (bjergvandring og backpacking), Peru og Bolivia (backpacking).

Hvor længe er du typisk væk og hvor ofte rejser du?

Med fuldtidsarbejde er der jo grænser for, hvor lange ferier jeg kan tage. Så det er alt fra forlængede weekender til flere måneder tilbage i min studietid. For et par år siden tog jeg orlov fra mit arbejde i fire måneder og rejste til Sydamerika som backpacker. Jeg er også god til at spare op til ferie – fx med flextid – så jeg kan typisk være væk mere end de sædvanlige seks årlige uger.

Hvad inspirerede dig til at rejse ud med rygsækken?
Jeg voksede op på en gård i Nordjylland. Og da jeg som 16-årig rejste til USA (inspirationen hertil tror jeg kom fra en venindes storebror, som havde været afsted et par år inden) som udvekslingsstudent, der havde jeg kun været én dag i Sverige – og fire dage med bus til Harzen med min mor…. Men året i USA gjorde noget ved mig. Jeg blev moden og interesseret i verden – og tog derefter på interrail i gymnasiet. Og så er det at rejse ligesom aldrig stoppet siden.

Dit bedste rejsetip/råd, hvis man skal ud som backpacker for første gang?
Det er ikke farligt! Jeg har rejst rigtig meget alene – i mange år mente jeg faktisk, at det var langt det nemmeste og jeg turde slet ikke kaste mig ud i noget med grupper. Når jeg rejser alene, så er der jo ikke nogen, som jeg skal blive enige med – jeg kan gøre præcis, hvad jeg har lyst til.

Da jeg så for 6-7 år siden kastede mig over bjergbestigninger/vandringer, så var det også mit første møde med grupperejser – og det har været en meget positiv oplevelse. Men traditionel backpacking foretrækker jeg stadig at gøre alene. Så kan jeg opleve præcis det jeg ønsker, og skal ikke forholde mig til andres behov og forventninger.

Jeg har som regel slet ikke forberedt noget, når jeg rejser ud. Måske booket de første par nætter, men derudover er ruten ’fri’. Og det er min anbefaling, at planlægge så lidt som muligt. Det giver nemlig mulighed for, at slå følge med andre backpackere eller at man ændrer rute undervejs i overensstemmelse med tid, lyst og lejlighed.

Og så synes jeg, at man skal stole på sin mavefornemmelse – og ikke mindst på andre mennesker. Jeg har stort set ikke oplevet noget dårligt på mine rejser, så jeg har en tro på, at det nok skal gå – og at alle (næsten) vil mig det godt!

Hvilke forberedelser gør du normalt inden en rejse?
Ikke særlig meget. Jeg køber en guidebog, men det er mere fordi jeg godt kan lide at kigge i guidebøger. Jeg vælger meget sjældent hoteller eller restauranter efter guidebøger – så snart de har været i en guidebog, stiger prisen jo. Men jeg læser lidt om seværdighederne, kulturen og historien. Undervejs på rejsen skriver jeg noter i margin på bogen, så det bliver lidt dagbogsagtigt.

Ellers forsøger jeg at forberede så lidt som muligt. Jeg booker måske overnatning de første par dage. Men ellers afholder jeg mig fra at booke en masse på nettet på forhånd. Det er måske mig, som er gammeldags, men jeg kan stadig godt lide den frihed, som ligger i at følge mine lyster eller tips fra andre backpackere. Og så er det jo træls, hvis det kolliderer med allerede bookede overnatninger/events.

Jeg forsøger også stadig at dukke op til hostels uden reservationer – jeg mødte for et par år siden en australsk backpacker som fortalte, at han ikke ville gøre holdt i den by, som jeg tænkte at stoppe i. Det ville han ikke, fordi han ikke kunne finde et hostel på internettet og dermed ikke booke en seng på forhånd. Jeg stoppede så alligevel i den pågældende by, og der var adskillige hostels og det var i det hele taget en meget hyggelig by. Det har jeg tænkt lidt over siden – den stakkels backpacker som gik glip af et fantastisk stop, fordi han ikke havde nok is i maven til at stoppe uden en reservation….

Mht. pakning så forsøger jeg at pakke så let som muligt. Og vil hellere slæbe bøger med end en computer. De sidste år har jeg dog haft min IPad-mini med. God til underholdning i en snæver vending og god til billedbehandling.

Hvorfor er det så fedt at rejse med rygsæk?
Frihed. Jeg føler mig meget fri, når jeg svinger rygsække på ryggen – og ser andre turister gå i grupper med rullekufferter og guiden forrest.

Jeg kan nemt tage med lokal transport og dermed møde mennesker – eller bare kigge på dem!

Og så er det så nemt, at der er grænser for, hvor meget jeg kan slæbe med – det giver også en frihed. Jeg kan kun bære x antal kilo, så jeg kan hverken rejse ud eller hjem med en stopfyldt rygsæk.

Jeg falder i snak med en masse mennesker, som jeg næppe ville falde i snak med, hvis jeg rejste i en større gruppe – når jeg rejser alene, så taler jeg fx meget med kvinder og unge piger, som nok ikke ville kontakte mig på samme måde, hvis jeg rejste med en mand eller i en gruppe.

Hvordan finder (fandt) du tid og penge til at realisere drømmen
Jeg rejser i alle mine ferier – holder aldrig ferie i Danmark. Jeg bor i en billig lejlighed – og bruger stort set kun penge på oplevelser og rejser. Hvis jeg skulle have et ønske til nuværende eller fremtidige jobs, så skulle det være mere frihed. Og hermed mener jeg ikke en fridag om ugen, men muligheden for at kunne købe ekstra ferie….

Dit personligt bedste rejseminde eller din sjoveste historie ’from the road’?
Åh, der er mange.
Jeg havde en ret fantastisk tur til Bhutan, hvor jeg for første gang kørte på motorcykel uden for Danmarks grænser. Der er en helt særlig stemning i Bhutan, som gjorde det land til en helt speciel oplevelse. Men generelt har jeg gode minder fra alle mine ture – jeg har aldrig været på en ’rædsels-tur’ eller rejst hjem fra et land og tænkt, at det var så det – det land behøver jeg aldrig besøge igen.

Og sjove oplevelser har der været masser af. Jeg har fx været statist på en egyptisk film, da jeg første gang besøgte landet som backpacker i 1995. Jeg spillede britisk sygeplejerske.
Så syntes jeg også, at det var ret sjovt at rejse i Nordindien alene, hvor jeg nogle gange nærmest skabte kø ved seværdighederne, fordi inderne ville fotograferes med mig – høj og lyshåret var noget de gerne ville foreviges med. De indiske bedstemødre kom løbende og slog begejstret ud med armene – og stillede sig så op med deres max 145 cm ved siden af mig…

Eller der var også dengang i Jordan, hvor jeg havde mødt en ung malaysisk mand, Pan, af indisk afstamning i lufthavnen og vi besluttede at finde et hotel sammen for at spare penge. En ældre iraker guidede os hen til et billigt hotel, hvor en del irakere boede – receptionisten kiggede lidt skeptisk på os og forsøgte at forklare os, at han jo havde det problem, at jeg (jo) ikke kunne bo hos de irakiske kvinder (!), så hvad skulle han dog gøre…. Men så pludselig lyste han op, opildnet af en god ide. Han sad med mit rødbedefarvede pas og Pans malaysiske pas foran sige, kigge på os – en lyshåret dansk kvinde og en ung indisk malaj – og sagde…. ’and you are brother and sister…. Yes???’ Pan og jeg kiggede hurtigt på hinanden og svarende tøvende….. ’Yes’….? Then it is no problem – kundgjorde receptionisten. Then you can share a room! Problem solved! Historien blev kun bedre af, at vores irakiske ven fortalte os et par dage senere, at receptionisten spredte rygter om vilde seksuelle udskejelser på vores værelse…

Så har jeg også set en imponerende anaconda i Ecuador, besøgt en masse fantastiske bjergtoppe, fløjet i helikopter i Kamchatka, svømmet med delfiner i det Røde Hav og sæler på Galapgos…. Og meget, meget mere.

Dit bedst pakketip/hvad rejser du aldrig uden?
Min pakning er vist meget almindelig. Min lommekniv skal altid med. Så har jeg også flere gange haft stor glæde af mit mini sysæt til reparationer. Jeg rejser aldrig uden lagenpose, vaskepulver, regnjakke m.m.

Og så medbringer jeg altid et par bøger. Jeg ved godt, at med Kindle, IPad osv., så er det måske dumt og gammeldags (og tungt) at tage bøger med. Men det er min erfaring, at du jo kan løbe tør for strøm…. Og udvalget af bøger på hostels kan altså være ret ringe, så det prioriterer jeg højt.

Hvilke lande er på din bucket list og hvad lægger du vægt på, når du vælger en destination?

Der er mange lande på min bucket list: Canada, Australien, Usbekistan, Armenien, Tibet, Chile osv. Det er jo især lande, som er så store og omfattende, at det kræver en længere ferie!

Ofte er det dog også et spørgsmål om, at jeg har en rejsemåde på min bucket liste – fx vil jeg meget gerne tilbage til Nepal, og denne gang supplere en tur i bjergene med cykelferie i lavlandet. Eller køre motorcykel i Argentina og Chile. Eller vandre i det skotske højland. Eller klatre i Spanien. Osv.

Muligheden for at komme ud i naturen og vandre, klatre, cykle osv. ligger meget højt på min ønskeliste, når jeg vælger destination. Men det kan jo heldigvis lade sig gøre i de fleste lande.

Andet du gerne vil dele fra livet som rygsækrejsende?
Slip kontrollen – læg telefonen fra dig – snak med andre rejsende…. Det er nok det vigtigste råd. Med fare for at lyde som en sur gammel dame, så synes jeg, at der de senere år har været en tendens til, at unge backpackere på hostels rundt omkring i verden, går mere op i at Skype med familien hjemme, lægge billeder ind på computeren og i det hele taget sidde med næsen i skærmen i stedet for at hygge, snakke og spille brætspil. Det er en lidt trist tendens, som måske er uundgåelig, men som jeg vil gøre hvad jeg kan for at undgå.

Og så husk at det du ikke har med hjemmefra, det kan du som regel købe….har jeg efterhånden fundet ud af.

Og så har jeg også for lang tid siden erkendt, at jeg altså ikke kan nå alt…. Jeg rejser som regel hjem fra en destination med den tanke, at der er noget at komme tilbage til. Jeg er ikke begejstret for termen ’I have done …..fx Spain’ osv. Hvordan kan man nogensinde være færdig med et helt land? Aldrig! Og hvis man som backpacker husker det, nemlig at der også skal være noget at komme tilbage til (selv om det muligvis aldrig sker – tid er jo en faktor!), så kan jeg slappe af og nyde på en anden måde, end hvis jeg skal se og opleve alt i guidebogen på mit besøg i landet/byen.

--

Tak til Tina for at dele din rejseglæde med andre!

Se alle vores jordomrejser her

Tina, Rejseinterview
Tina, RejseinterviewTina, RejseinterviewTina, RejseinterviewTina, RejseinterviewTina, RejseinterviewTina, Rejseinterview
Til top