Budrunde: Afbudsrejse til Mallorca 31/7 - 7/8 Læs mere
Ca. 1,5 time
Se alle datoer
Gratis foredrag
Vi starter rejsen i Kenya. Her ligger vi ud med et par dage i Nairobi, hvor vi tager på udflugt til Sheldricks elefantbørnehjem, et Girafcenter for en truet girafart, samt Karen Blixens hus. Vi bor i safari telte på en flot lille eco camp i udkanten af Nairobi, inden turen går videre mod savannen.

Et besøg i Kenya og Tanzania er ikke komplet før man har været på udkig efter ”The Big Five”, som vi denne gang gør i Kenya. Begrebet "safari", som på swahili betyder "at rejse", stammer fra Kenya, og det er ikke helt uden grund. Landets dyreliv med de enorme flokke af elefanter, giraffer, gnuer mm. koblet sammen med det fascinerende landskab med de utrolige vidder og den store variation i naturen, er en helt speciel oplevelse du aldrig vil glemme.

På vores 5-6 dages safari i Kenya skal vi besøge nationalparken Masai Mara, Lake Naivasha samt Hells Gate, hvor vi også tager på en cykeltur inde i parken.

Efter safari går turen mod Tanzania, og Afrikas højeste bjerg Mount Kilimanjaro. Vi tager op på toppen ad ”Machame” ruten, som er en af de flotteste ruter på Kilimanjaro, og byder på et varieret landskab med store naturoplevelser og uforglemmelige udsigter. Her vandrer vi de næste seks dage igennem tropisk regnskov, stenørken, stejle klipper samt gletsjervandløb, sne og is for at nå toppen i 5.895 meters højde. En hård men uforglemmelig tur.

Eventyret slutter på paradis-øen Zanzibar ud fra Tanzanias kyst, hvor man finder nogle af verdens bedste sandstrande med helt turkisblåt vand og svajende palmer. Tag med til den UNESCO bevarede gamle bydel i Zanzibar by, Stone Town. Her kan du smage lækre eksotiske frugter, besøge lokale krydderiplantager, snorkle blandt fiskene i Det Indiske Ocean og opleve de mange gode strande, hyggelige landsbyer og kæmpe landskildpadder – der er oplevelser for enhver.

Jeg glæder mig til at se jer.

Med venlig hilsen
Christopher Levy

Information

Afholdelsessted
Jysk Rejsebureau
Knabrostræde 4, st.
1210 København K
Læs mere om

Det med småt

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.

Til top