Færdigpakkede rejser - forår og sommer Klik og book
8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 13.950,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Caminoen er den vigtigste og mest kendte europæiske pilgrimsvandring. Vandringen blev et symbol på kristendommens kamp mod muslimerne, og ruterne blev et kulturelt mødested for kristne fra middelalderen og frem. Den var desuden med til at cementere Frankrig og Spanien som kristne lande. Pilgrimsrejserne begyndte deres vandring fra flere steder rundt i Europa, og derfor opstod de mange forskellige Camino-ruter, der alle ender samme sted i Jakobs by, Santiago de Compostela.

Glæd dig til
  • Verdensklassevandring på en UNESCO-Verdensarvspilgrimsrute
  • Meget afvekslende rute med skovstier, markveje, brosten, asfalt, jævne og ujævne strækninger opstigninger og nedstigninger.…
  • Ældgamle stier forbi kirker, klostre og vejkors
  • Mange hyggelige landsbyer, hvor I kan opleve den lokale stemning
  • Bagagetransport mellem overnatningsstederne
  • En dag til at opleve Santiago de Compostela


Bedste rejseperiode

Det er muligt at vandre på Caminoen året rundt, men det bedste tidspunkt er fra april til oktober.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra København til startpunktet i byen Ferrol
Vi mødes i lufthavnen, hvor vi tjekker ind og starter vores rejse til det nordlige Spanien. Ved ankomst til lufthavnen i Santiago de Compostela strækker vi benene og stiger så ombord på vores bus, der skal køre os de sidste 100 km nordpå til startbyen Ferrol.
2. dag: Ferrol til Neda: middelalderbyer og udsigt over Atlanterhavet
Efter en god nats søvn tager vi afsked med havnebyen Ferrol og begynder første etape af vores pilgrimsvandring. Vi oplever to meget forskellige og historiske byer i dag - Ferrol, hvor vores vandring begynder og den lille charmerende by Neda, der er dagens mål. Vi har havet på højre hånd og kan nyde duften af havvand og udsigten til Atlanterhavet det meste af dagen. Inden vi kommer til Neda krydser vi den idylliske flod - Belelle via en charmerende bro – et perfekt sted til et foto! Efter en lidt kortere vandredag kan vi i Neda nyde de charmerende brostensbelagte gader og besøge St. Nicholas kirken, hvor vi kan beundre et af de ældste stenkors i Galicien. På hovedgaden rejser det ikoniske Klokketårn sig, flankeret af Rådhuset og resterne af det historiske pilgrims hospital Sancti Spiritos. (M) Anslået vandretid: 4-5 timer, 16 km. Højdemeter: 180 m.
3. dag: Neda til Pontedeume: Floder og kyststi
Efter morgenmaden tager vi afsked med Neda. Vi passerer San Martino de Xubio klosteret, når vi forlader byen langs kysten. Første by vi kommer til på dagen vandring er Fene. Her venter dagens eneste stigning, inden det igen går nedad. Turen taget os gennem små fiskersamfund og landsbyer, hvor vi oplever hverdagslivet folde sig ud. Ruten byder på afvekslende terræn med både skovstier og enkelte asfalterede strækninger. Inden vi når Pontedeume krydser vi floden Eume. I dag kan man se omkring 15 både på floden, hvor man tidligere let kunne spotte op mod 70 både. Floden er et centralt vartegn for den hyggelig middelalderby, hvor der er god tid til at nyde de smalle, charmerende, brostensbelagte gader og gøre sig klar til morgendagens vandretur til Betanzos. (M) Anslået vandretid: 3-4 timer, 13 km.
4. dag: Pontedeume til Betanzos; sidste dag ved Atlanterhavet
Vi forlader Pontedeume og vandrer gennem et naturskønt landbrugsområde. Dagens etape er mere kuperet end de foregående dage med flere op- og nedstigninger. Første stop er Mino, der ligger ved kysten. Inden vi når til Mino, skal vi krydse Baxoi-floden. Fra Mino går ruten langs floden Lambre mod den smukke by Betanzos, hvor vi skal overnatte. Undervejs kan det anbefales at besøge den romerske kirke ved Tiobre. Sidste del af turen mod Betanzos er en nedstigning gennem vinmarker, hvor der for mange år siden blev produceret vin til den britiske flåde. Derfra begynder en opstigning til et neoklassisk tempel - meget usædvanligt i Galicien - Nosa Señora do Camiño, også kaldet Os Remedios. Vi krydser Mandeo-floden og ankommer til Betanzos gennem porten A Ponte Vella (Gamle Bro), der er en af de fem porte i den gamle bymur. I Betanzos er der god mulighed for at få sig et velfortjent og godt aftenmåltid. (M) Anslået vandretid: 6-7 timer, 20 km.
5. dag: Betanzos til Bruma: en del op- og nedstigninger
Vi forlader byen Betanzos ad broen "As Cascas". Broen blev sprængt i luften af den britiske hær i 1809 for at forsinke franskmændene under krigen. Broen blev genopbygget i 1846 af byrådet, og byens våbenskjold blev placeret på siden af broen. Vi møder færre byer undervejs på dagens tur, så sørg for at have godt med vand og snacks medS. Sidst på dagen kommer vi til A Malata, hvor vi når det højeste punkt på hele Camino Inglés, næsten 500 meter over havets overflade. Den sidste del af dagens vandring er udfordrende og med en del opstigning, inden vi ankommer til dagens slutdestination ved Bruma. (M) Anslået vandretid: 7-8 timer, 24 km.
6. dag: Bruma til Sigüeiro: Hyggelige lokale stier under høje træer, forbi græsmarker og frugtplantager
I dag kan vi se frem til, at det går nedad mere eller mindre hele dagen. Vi vandrer gennem skove og forskellige landsbyer. Vi kommer forbi kirkerne San Paio de Buscas og San Xulian, der begge er et besøg værd. Dagen går gennem det meget smukke og grønne område omkring Ordes. Her er mange små floder og kilder, der er med til at gøre området frodigt. Inden vi når Sigueiro, krydser vi floden Tambre, og fra broen kan vi nyde udsigten og hvile vores trætte ben. (M) Anslået vandretid: 6-7 timer, 24 km
7. dag: Sigueiro til Santiago de Compostela:
Vi er nået til vores sidste vandredag og kulminationen på vores pilgrimsvandring. Dagen begynder på uforglemmelig vis med passagen over Tambre-broen – en rute, der er blevet fulgt præcis samme sted i næsten et årtusinde. Foran os venter de sidste 17 km ind til de smalle middelalderlige gader i centrum af Santiago. Her mærkes med det samme den unikke stemning omkring katedralen, hvor pilgrimme og vandrere samles og nyder udsigten og atmosfæren. Vi bliver indkvarteret og har nu resten af dagen til at udforske byen. Det er oplagt at gå forbi Pilgrimskontoret, hvor man kan få udstedt sit pilgrimspas - ”La Compostela” - som bevis for en veludført pilgrimsvandring. Der er også tid til at gå til pilgrimsmesse i katedralen. (M) Anslået vandretid: 5-6 timer, 17 km.
8. dag: Hjemrejse Afgang til Danmark
I dag vender vi snuden hjemad. Men dagen er kun lige startet, og vi forsøger at få det bedste ud af den tid, der er tilbage, inden vi skal i lufthavnen. Santiago de Compostela er en smuk by at gå på opdagelse i. Der er unik arkitektur overalt, og de charmerende små gader er fulde af glade pilgrimsvandrere. I den gamle bydel vil I kunne se lokale markeder og små hyggelige restauranter, der altid serverer gode tapas, iskolde øl eller varm stærk kaffe. Nyd det hele, inden vi i god tid bliver kørt fra Santiago til lufthavnen i Santiago eller Porto og vores fly hjem til Danmark. (M)

Overnatninger

1 overnatning i Ferrol
1 overnatning i Neda
1 overnatning i Pontedeume
1 overnatning i Betanzos
1 overnatning i Bruma
1 overnatning i Sigüeiro
1 overnatninger i Santiago

Alle overnatninger er på hotel i delt dobbeltværelse med eget bad.

Bemærkninger

Hvad kræver det af dig?
Vi går gennemsnitligt ca. 20 km om dagen. Den længste dag er på 24 km, og den korteste er på 13 km. Underlaget veksler mellem grus, stampet jord, brosten og asfalt, og der vil forekomme lange op- og nedstigninger. Vi bærer kun på vores dagsrygsæk, da den resterende bagage vil blive transporteret med bil mellem vores overnatningssteder. Da vi går seks dage i træk, kan vablerne blive den største fjende på denne tur, så sørg derfor for, at vandrestøvlerne er gået til inden afrejse.
Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Vi tilbyder også pilgrimsvandring på Camino Portugués med dansk rejseleder.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Gruppestørrelse

Minimum 9 deltagere, maksimum 18 deltagere.

Næste: 26-09-2026
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Trekkingstøvler
  • Trekkingsokker, gerne to par
  • Let regnfrakke eller skaljakke
  • Svedtransporterende tøj
  • Lommelygte/pandelygte
  • Vandtætte pakkeposer
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks - energibar og chokolade
  • Evt. lagenpose
  • Evt. egen vandflaske
  • Evt. vandresandaler
  • Evt. vandrestave og kikkert

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Pris
Ledige pladser Rejseperiode26.09.26 - 03.10.26 UdrejseKøbenhavn

Info

26. sep. 26: København - Amsterdam: 09.25 - 10.55 26. sep. 26: Amsterdam - Santiago de Compostela: 13.45 - 16.10 03. okt. 26: Santiago de Compostela - Amsterdam: 16.40 - 19.05 03. okt. 26: Amsterdam - København: 21.05 - 22.30 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

Tilmeldingsfrist26-07-2026
13.950,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Santiago de Compostela t/r (inkl. bagage)
  • Morgenmad
  • Dansk rejseleder
  • Transfer ifølge program
  • 7 overnatninger ifølge program
  • Bagagetransfer mellem alle overnatninger
  • Pilgrimspas
  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk eller duffelbag for 100 kr. pr. mdr.
  • Nødvendige vandretilladelser
  • Nødtelefon under rejsen
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Lokale skatter og afgifter
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Frokost (Madpakke køber vi dagligt på ruten til ca.10-15€
  • Aftensmad (En tre retters pilgrimsmenu koster ca. 15-20€
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entreer
  • Tillæg for enkeltværelse 2.000 kr. Det er muligt at dele værelse med en deltager af samme køn. Er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Billund eller Aalborg. Fraprisen per person er 1.450 kr. Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning samt at der er plads. Spørg din rejsekonsulent for nærmere information.

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Depositummet på de 1.000 kr. er ikke refunderbart.

Ønsker du at forlænge din rejse efter grupperejsen med dansk rejseleder, kan Jysk Rejsebureau hjælpe med at skræddersy din videre rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Dennis Kjeldahl Knudsen, rejsekonsulent i Herning

Dennis K. K.

Rejsekonsulent

dekn|jr.dk
Elisabeth Thorsted, Rejsekonsulent

Elisabeth T.

Rejsekonsulent

elth|jr.dk
Rejsekonsulent Heidi Johansen

Heidi J.

Rejsekonsulent

hejo|jr.dk
faq

Hvilket indhold og hvor mange kilo skal vi bære i dagsrygsækken på Camino Portugués?

Vi bærer vores egen dagsrygsæk på Camino Portugués, hvor vi anbefaler, at man har plads til regnjakke, regnslag til sin rygsæk, en drikkedunk til 1 liter vand, madpakke, snacks, siddepude, solhat, evt. lille kit til at behandle vabler, ekstrasokker, vandrestave mm. alt efter behov. Man skal regne med at bære på ca. 3-5 kg, og resten af bagagen bliver transporteret mellem overnatningsstederne. Vi bærer aldrig på mere end ca. 1 liter vand ad gangen, da vi kan påfylde vand løbende langs med ruten på Camino Portugués.


Kan jeg komme med som solorejsende uden at betale singleværelsestillæg på Camino Portugués?

Deltagere kan betale tillæg for enkeltværelse på overnatningsstederne på Camino Portugués. Det er muligt at dele værelse med en deltager af samme køn, men såfremt der ingen er at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling.


Hvilket fodtøj anbefaler I at vandre i på Camino Portugués?

Hvorvidt man vælger at medbringe støvler eller vandresko er en præferencesag. Støvler kan beskytte og fiksere anklerne mere og samtidig være en god ven, hvis vi løber ind i regnvejr, og hvis vi skal krydse små vandløb langs med ruten på Camino Portugués. Omvendt er vandresko ofte lettere, og eftersom vi blot bærer på vores dagsrygsæk på Caminoen, udsætter vi ikke vores ankler og knæ for stor kilobelastning. Mærk efter og prøv af, hvad der fungerer for dig og gå med den løsning. Sandaler er også et fint alternativ at medbringe uanset hvad, så man kan give luft til tæerne efter de lange, varme vandredage, når vi nyder et koldt glas vin og mæsker os i pilgrimsmenuer på en lokal taverna om aftenen efter en etape på den portugisiske Camino.


Hvordan spiser og overnatter man på Caminoen?

Som regel spiser vi morgenmad på overnatningsstedet. Vi finder frokost på en lille café undervejs på dagsetapen på Camino Portugués, og vi spiser en pilgrimsmenu om aftenen på en lille taverna. På de fleste sektioner af ruten kan vi løbende tanke vand op og købe snacks, men det kan være en god idé at medbringe ekstra snacks såsom müslibarer, frugt eller lignende, så vi altid kan fylde energidepoterne op. Vi overnatter på en blanding af små hoteller og guesthouses i byerne langs med Camino Portugués.

Hvor mange timer og km vandrer vi om dagen på Camino Portugués?

Vi vandrer i gennemsnit 4-8 timer om dagen alt efter etapens udformning og afstand mellem passende overnatningssteder. Nogle dage er lange og krævende, mens vi på andre etaper har tiltænkt ekstra tid til restitution og kulturelle oplevelser. Underlaget veksler mellem grus, sand, stampet jord, brosten og asfalt, og der vil forekomme lange op- og nedstigninger på den portugisiske Camino. Vi vandrer i gennemsnit 20 km om dagen, hvor turens længste dag er 26 km, og den korteste dag er 12 km.


Hvornår vandrer vi typisk afsted om morgenen, og hvornår ankommer vi til overnatningsstedet på Camino Portugués?

Vi har skræddersyet et program, der både byder på kortere og længere vandredage. Vi bliver udfordret på vores fysiske formåen på Camino Portugués, men samtidig er der også plads til restituerende eftermiddage og et velfortjent glas vin i solen. Vi påbegynder vandringen omkring kl. 8-9 efter morgenmad på vores hotel eller på en café i nærheden. Dernæst vandrer vi et par timer, men for at undgå de hede solskinstimer omkring middagstid, forsøger vi altid at tilbringe frokostpausen et hyggeligt sted i skyggen, hvor man selv står for sit måltid. Vi er oftest fremme ved overnatningsstedet om eftermiddagen - sommetider tidligt og andre dage senere på dagen alt efter antal kilometer samt omfanget af småpauser ved kirker og udsigtspunkter, som vi passerer og besøger undervejs på Camino Portugués.


Skal vi selv bære på vores bagage på Camino Portugués?

Bagagetransport er inkluderet på alle rutesektioner på den portugisiske Camino, og det transporteres mellem overnatningsstederne, så det er fremme, når vi ankommer. Man skal dog selv bære på sin dagsrygsæk.


Hvad skal jeg pakke til vandring på Camino Portugués?

Det kræver ikke særligt udstyr at vandre Caminoen. Vandrestave kan dog være fordelagtige at medbringe for at aflaste dine knæ samt enten vandrestøvler eller sko, der er trampet godt til inden afrejse mod Spanien.

En udvidet pakkeliste kan findes her. Du kan altid kontakte Jysk Rejsebureau, hvis du har brug for tips og tricks til valg af rette udstyr at medbringe på Camino Portugués.

Til top