I ankommer til Italien i den hyggelige bjergby, Tirano. Herfra går lokaltog det sidste stykke til Milano langs bredden af Comosøen. I Milano bor I centralt med let adgang til byens mange seværdigheder. På vej hjem vil I flyve, hvor rejsen er CO2-kompenseret gennem Jysk Rejsebureaus samarbejde med MyClimate, som I kan læse mere om her.
Milano er mest kendt for byens smukke domkirke, der er helt klædt i hvid marmor og kendetegnes ved dens mange spir og marmorfigurer på kirkens tag. Tæt ved kirken ligger Vittoria Emanuele-galleriet med sine eksklusive forretninger og smukke glastag. Men Milano gemmer også på mindre kendte perler. I kan for eksempel besøge de små spisesteder langs floderne i det hippe Naviglio-kvarter eller opleve det lokale liv i byens parker. I må heller ikke snyde jer selv for et besøg i Porta Nuova-bydelen, hvor I finder de fascinerende Bosco Verticale-bygninger. Disse to skovbeklædte skyskrabere viser vejen for en bæredygtig byudvikling, hvor beplantning af bygningerne sikrer både biodiversitet og et sundt indeklima – samtidig med at absorbere CO2 fra byens forurening. Hvis der er tid til en museumsdag, huser Milano både klassiske mesterværker og moderne kunst. For eksempel finder I Leonardo da Vincis Den Sidste Nadver i Santa Maria delle Grazie-klosteret, eller I kan opleve moderne kunst i det fascinerende Fondazione Prada-museum.
Hvad vil I opleve på studierejsen?
Vi arrangerer studierejser for en bred vifte af grupper, herunder gymnasier, handelsskoler, tekniske gymnasier, HF, VUC og efterskoler. Vi er eksperter i at skræddersy studieture, så de passer præcist til jeres behov og studieretning.
Lyder dette rejseforslag som noget for jer? Indhent et uforpligtende tilbud på destinationen nedenunder.