Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
Af Johanne Mygind (Nutidens mor)

Tidspunkt for rejse

April 2019 (rejsen var sponsoreret af Jysk Rejsebureau)
  • En mango. Med det der (overraskende!) lækre klisterris ved siden af. Det ligner grynet papmache, men det er i virkeligheden ris med smag af sød og frisk kokos.
  • Et freaking overdådigt tempel, uden sammenligning til noget vi har i Danmark.
  • En scooter - eller ’en masse scootere’, det er nok nærmere korrekt.
  • En flettet vifte, der skaber vind i 40 graders varme.
  • Et gadekøkken med flere ugenkendelige retter, end genkendelige.
  • Floden.
  • Et smilende ansigt. Det siger nok det hele. Men vi skal jo kunne tegne den politisk korrekt. Ellers er en emoji nok tilstrækkeligt til at forstå at den blot betyder: hjertevarme forbipasserende.
  • Et firben.
  • Måske en 7/11? Ligesom med firbenene er der også mange 7/11’s, men ikke den slags 7/11 vi kender, næh nej, Asien-7/11 er meget sjovere (og billigere)
  • Augusta tilføjer:"Futfut"
  • (Hun mener naturligvis tuktuk, men det andet lyder meget sødere, når det kommer ud af hendes lille 5-årige mund, så på vores ferie var der altså et hav af futfut’er i Bangkok, hvis du sku’ spørge fra nogen)


Det var en liste vi skrev, da vi sad i en minivan på vej fra 5 dages eventyr på den lille ø, Koh Kood og jo egentlig den sidste strækning efter i alt 15 dages eventyr i Thailand. Fuldt brag på oplevelse.

Vi har aldrig været i Thailand eller Asien før, så den var ny, og det var dét at rejse os tre også. Det var aldeles ukendt territorium for den lille ny familie her.

Vi var på vej mod lufthavnen, en 3,5 times køretur med iPad- og podcasttid foran os (iPad til ynglet, podcast til de 30-årige), Uno, postkortskriveri og højest sandsynligt en bette lur, foran os. Og så lavede vi videre på den liste, fordi det feriebingo jeg havde medbragt ikke just var egnet, til det vi så på vores rejse. Jeg mener, jeg tror altså aldrig jeg ville få hverken fåret, campingvognen eller æblet krydset af, for den var måske mest af alt lavet til en bilferie til Köln. Eller lignende. Vi tegner bingopladen og udgiver den. Både Bangkok-edition, som er den du har fået et kig til og ø-livs-udgaven.Det kan være du vil have den med, hvis du nogensinde skal til Thailand?

At jeg anbefaler at rejse til Thailand er måske det dette indlæg burde starte med, men nu startede vi lidt bagvendt her, fordi den lille bingoliste ligger halvkrøllet og afventede, ved siden af min computer her.

Vi havde brugt lang tid på at udvælge vores stop, vores rejse, men det er altså ikke nemt, for billeder sælger og alt på computerskærmen til mødet hos Jysk Rejsebureau så jo indbydende ud i vores eventyrslystne øjne.

Det der gjorde at vi ligesom fik fastlagt ruten var til gengæld det, der kom ud af Ginas mund Gina, vores rejsekoordinator), for hun havde været der. Det lød som om hun havde været de fleste steder faktisk og dét er altså guld værd, folkens. Hun hørte hvad vi ville, hvad vi ikke ville og hun kunne se hvad der gav mening i forhold til at det også var en 5-årigs tur.

Så sammen med hendes erfaringer og viden skræddersyede vi altså rejsen, der førte os fra Bangkok til Khao Laem-søen til Koh Kood.

Storbyoplevelsen, det helt afsonderede pram-liv (altså afsonderet på en positiv måde) og den afslappede ø-tilværelse.

Vi tager dem lige en af gangen, skal vi ikke det?
Således var vores Thai-tur strikket sammen:

5 NIGHTS IN BANGKOK: storbyen der overraskede

(Hvis du kunne læse ovenstående, uden at have melodien i hovedet, giver jeg en kop filterkaffe! .. and the world's your oyster!)

Bangkok var ment som stedet vi skulle lande (bogstavelig talt og i overført betydning), men bestemt også et sted vi skulle opleve. For hvor jeg hører, mange springer over Bangkok, fordi det er en storby - og nogle rejser til Thailand, for at få strand, kokosnøddedrinks og middagslure på badedyr -men Bangkok var altså for os, noget vi skulle have med.

Jeg var altså en smule ængstelig ved denne del af rejsen, det indrømmer jeg gerne nu, fordi jeg frygtede 5 dage med virvar, med blændende neonskilte og konstant dytten og bilos? – og hvor mange gange skulle jeg lige holde barnet for øjnene, for at hun ikke skulle komme tilbage til børnehaven og berette om pingpong shows? Selvom Gina forsikrede mig om at Bangkok er en fantastisk oplevelse, havde jeg min anelser om, at Bangkok ville være der, hvor jeg holdt vejret, for først at puste tiltrængt ud, når vi efterfølgende skulle befinde os på en pram på en billedskøn sø, med selskab af få andre rejsende, en lokal guide og den rå natur i den østlige del af Thailand, på grænsen til Myanmar.

…but I was wrong. Altså ikke i det sidste, pram-livet var som lovet, men Bangkok tog mig sørme med storm og jeg sidder lige nu og føler vi desværre havde for få dage der. Det er jo et godt tegn, ikke sandt? Vi mangler det sørens gigantiske weekendmarked! Og flydende marked! Og Asiatique. Og… ja, mere! Ikke at jeg ville kunne trække dage fra andre af vores destinationer, men jeg blev hurtigt klar over at når vi forlod Bangkok ville det være ”på gensyn”.

Vi boede lækkert på Chatrium, et hotel placeret lige så centralt som vi overhovedet kunne have ønsket os ved floden og ved skytrain, som er transportmidlet, der er så enkelt at tage, så selv de metromanglende aarhusianere her kan hitte ud af det!

”Det er slet ikke lige som Aarhus det her”

Udbrød Augusta, da vi stod midt i et virvar af frugtshakes, tuktuk’er og fisk på is, i flamingokasser.

Og hun havde ret. Men jeg må hellere få afkræftet de ord jeg smækkede på Bangkok lige før: ingen dytter i Bangkok (ikke ét eneste dyt! How?!), vi spottede ikke ét neonskilt og jeg så ikke skyggen af nogle frække shows, som Thailand også er kendt for (jeg hører dog fra nogle andre rejsende, at dragshowet skulle være fantastisk underholdende, for voksne - og halvvoksne børn!). Ikke at det ville være minusmarkører, et neonskilt har jo aldrig skadet nogen, men jeg havde måske en Times Sqare-forventning om Bangkok, men jeg var overrasket over hvilken ro der alligevel var og hvilken ro vi havde.

Det eneste der gjorde at vi indimellem sukkede efter hotellets pool og traskede ’hjemad’ var varmen. Midt april bød nemlig på 39-43 grader. Og så er pool jo bare djævelsk lækkert – især når man har panoramaudsigt over verdens mest besøgte by.

Vi var blandt andet på en guidet heldagstur rundt på de små, mallefyldte floder med hvad der hedder en ’long boat’, væk fra de mange højhuse og helt tæt på de små og faldefærdige huse, placeret nærmest PÅ vandet. Nogle næsten på vej ned i vandet. Indimellem disse små hjem ligger også større huse og: templer. Det var nemlig tempeltur vi var på, fik jeg nævnt det? Turen førte os til de mest fantastiske perler, hvor vi fik et uundværligt indblik i den vigtige del af thailændernes liv – og ja, jeg beklager at billederne overhovedet ikke rummer den oplevelse det var, at være der, men sådan er det jo, man skal sjovt nok være der, for at opleve det – det er vel også grunden til at vi rejser.

Vi brugte dagene på at udforske Bangkok.. besøge en enhjørningecafé, tage på den tempeltur og på en guidet heldagstur til et paraplymarked, et unikt marked, der er placeret på togskinnerne, som foldes ind og ud alt efter togets køretider. Vi osede i storcentre og små boder på gaden, vi købte små souvenirs og spiste frugt i massevis. Vi brugte tiden på at bade i poolen (og lære den 5-årige at svømme lidt! STORT!) og gå rundt i byen, i store og små gader, hvor vi alle vegne blev mødt af venlige og nysgerrige mennesker.

Og forresten; når du vil bevæge dig i større distancer i Bangkok, end hvad du mener dine ben kan tillade (det er måske særligt gældende, hvis du har barn med), så tag enten skytrain eller en taxa. Hvis du tager en taxa, så få dem til at tænde taxameteret. Det kostede os sjældent mere end 50 bath, som er 10 kr.

Cooking School er altså en af de oplevelser som vi har været rigtig glade for at vi hjemmefra havde tilmeldt os! Der findes vist flere steder, med svingende anmeldelser kan jeg se, men det sted Jysk havde booket til os var altså noget vi ikke vil have været foruden, for det var sgu spændende! Kort fortalt var vi på et lille lokalt marked, hvor kokken viser os de forskellige ingredienser, som vi henter hen til deres lille cooking school, sat op til at man fælles kan stå og skære alt fra kefirblade til baby auberginer, skrælle galangarod og frisk kokosnød. Vi lavede karrypasta og kokomælk. Som vi alt sammen spiste. Alle fem retter vi lavede. Det var alt i alt pisse hyggeligt, hvis jeg må bande lidt.. og vi behøvede på ingen måde at tænke på aftensmad bagefter. Jesper vidste naturligvis en del, qua at han er et værre madøre, men jeg lærte enormt meget og (selv) Augusta var godt med, hakkede, pillede og smagte. Hun holdt sig væk fra blussene, så når kokken råbte FIRE, så så hun på, fra afstand. Her lærte hun også at tom yum er herre yum yum!

Bangkok er en travl storby, men den var ikke for hektisk og den var ikke uoverskuelig. Det er en by, som lægger op til opdagelse, til at man skal træde ind i de små streetfoodboder og pege på en ret, som man ikke nødvendigvis ved hvad er og smage, til dels fordi det koster fra alt til 3-30 kr. at spise et autentisk, lækkert måltid og fordi det bare er en oplevelse man skal tage med, at spise fra det lokale gadekøkken. Hvis du ikke har mod på en omelet med østers, fra en bod på gaden, så er der altså også nudelvegetarretter (vi prøvede det ene og det andet og alt derimellem).

FLOATEL: sejlende samvær på sø


Jep, floating hotel. Kløgtigt!
På vores stories undervejs, som vi har delt mange af, fordi vi simpelthen ikke kunne la’vær’, var det lidt svært for følgere at afkode, hvor det præcis er, vi befandt os på, hvilket ikke er mærkeligt, for jeg forstod det heller ikke helt, før jeg ligesom selv var der.

Floatel er en stor tømmerflåde med fire værelser (altså hvad man vil kalde hotelværelser), med bad, med toiletter og et dæk, hvor vi spiste, spillede og hyggede med de to andre familier, der var afsted.

De var også danskere og vi lærte uundgåeligt hinanden at kende, hvilket var en del af vores rejse, vi ikke forventede. Vi blev fire-fem gange trukket til en ny holdeplads af en lille båd, så vi lå til anker (jeg aner ærlig talt ikke hvad det hedder) flere steder på den store sø, men det meste af tiden lå vi stille, så vi kunne springe i søen og bade, bade i den lille pool eller snuppe en kajak til opdagelse af nærområdet.

Kort sagt storhyggede vi, vi fejrede sørme også sølvbryllup samt lille Astrids 8 måneders fødselsdag. Anne og Sofie, to søde halvvoksne piger fra den ene familie havde Augusta med på en kajaktur, og de lavede begge en eventyrlig flaskepostkorrespondance mellem Augusta og søens fisk, som hun helt sikkert aldrig glemmer.

Jeg vidste godt, vi ville være tæt med andre på den del af rejsen, og selvom vi kajakkede ud på tur hver for sig, indimellem svømmede og spillede opdelt i familier og selvfølgelig sov hver for sig, så var vi også sammen, og der var nærmest en hel lejrskolestemning, på den fede måde, du ved. Der var ingen grund til at sidde og kukkelure på værelserne. Vi spiste nemlig sammen, mad tilberedt i køkkenet bagerst på det flydende hotel, og vi var på ture ind til små
landsbyer, hvor vi så, hvordan de lavede elektricitet via en dæmning, og hvordan man får gummi fra gummitræer.

Solnedgangene, landskabet, det helt klare søvand, der var samme temperatur, som jeg ville fylde i et badekar herhjemme (såfremt jeg havde et altså), de hyggelige aftenstunder og roen. Der var ingen air-con på tømmerflåden skal det så lige siges, så vi var indimellem liiiidt presset på det Sydøstasiatiske klima, når vi nu er vant til det nordiske, der er både koldere og med lavere luftfugtighed, men heldigvis var søen hele vejen rundt om, så man kunne bogstavelig talt springe ud af vinduet, hvis man trængte til en nedkøling.
Så det skete en del.

Dén midte af vores rejse er nok det jeg savner allermest.De skal alle syv, de to familier, altså lige have et tak for nogle fantastiske dage, det kan vi ikke komme udenom!

[KÅ] KOOD: det Insta-venlige ø-liv

(KOH KOOD)
Vi lærte at det hed [KÅ] Kood, ikke Koh Kood, som vi havde sagt, helt tungt og dansk, af vores søde guide, Kat, som viste os det førnævnte togskinnemarked ved Bangkok. Koh betyder ø og det er det, det er. En bette en.

Det bedste vi gjorde under vores ophold på Koh Kood var at se Koh Kood.
Arh – eller… vi badede VIRKELIG meget, det var også skønt, men hvis vi snakker om aktiviteter, var det at jeg overgav mig til de mange insisterende råd om at Koh Kood skulle ses på scooter, et godt træk. Det er nemlig for varmt at bevæge sig langt til fods. Det er måske svært at forestille sig, når man sidder herhjemme i Danmark og læser dette, men det er ikke sjovt for hverken voksne eller 5-årige at gå for langt i heden, særligt ikke når man ikke ved hvor man skal gå hen – for der er fakkertalt ikke meget at se på Koh Kood.

Vi snuppede to scootere (40 kr. pr. stk. for 6 timer) fra vores hyggelige, palmefyldte, strandnære hotel og susede så ud for at se de få butikker og resorts, der er på Koh Kood. Når jeg skriver: der er ikke meget at se, er det ikke en dårlig ting, øen er bare lille og ikke overturistet. Du finder måske nogle badedyr i én af de små butikker, men altså ingen 7/11 eller noget diskotek. Der er en bette fiskerlandsby, små restauranter, jungle og hvad jeg vil kalde ingen trafik. Eller.. altså.. vi mødte da nogle scootere og måske tre biler, så selvom jeg ikke har scooterkørekort, var det en smal sag. Man kører i venstre side af vejen i Thailand, så da jeg lige havde vænnet mig til dét var det ellers bare derudaf med faktor 50 på alle lemmer!

Med ø-livet fik vi den Thailand-oplevelse, som jeg har set (og sukket efter)
på andres feriebilleder.
I ved: det klare hav, det hvide sand, de farverige drinks, Insta-venlige gynger på stranden og Ludo til de vildeste solnedgange. Det var så meget nede på jorden, ned i gear, vi-aner-ikke-hvad-klokken-er, spiser-når-vi-er-sultne følelse, der trak alt eventuelt resterende pres fra arbejdet hjemmefra ud af os.

Vi fik også farvel-alle-spændinger-i-kroppen-massage i den lille hytte på stranden en enkelt gang. Dét skal jeg lige huske at anbefale jer. Flere har sagt: få massage hver dag i Thailand og selvom det prismæssigt faktisk er muligt var det altså tidsmæssigt ikke, med barn og det hele, så desværre fik vi kun (”KUN”) to omgange massager under vores rejse. Det kan du sikkert gøre bedre! Thaimassage er lidt hardcore med knæk og benbøj, mens oliemassage er afslappende. Jeg er til sidstnævnte, for de kære thaimassører tager alligevel godt fat, lige meget hvad man har bestilt.

Koh Kood var herligt! Vi havde en Bali-hytte med havudsigt, terrasse og udendørs brusebad. Sidstnævnte betød, at jeg blev udnævnt slangetjekkerminister, grundet Jespers slangefobi, men jeg må tilføje at vi ikke så nogle, hvis du sidder med samme frygt for reptiler.
Der var kun venlige firben. Og en enkelt gekko.

For at runde dette skriv af må jeg lige beklage at det blev så langt. Jeg er ikke god til at begrænse mig, særligt ikke når jeg har meget på hjerte. Vi har simpelthen oplevet, hørt, set og spist for meget til at det ville give mening at smide det ind hér.

Og jaaaa, der blev det sgu lidt eat, pray, love-agtigt, men pray-delen var der på en måde også plads til, da Augusta så sit snit til at potentielt kunne få opfyldt nogle ønsker ved de mange munke og statuer i templerne. Alt fra ønsker om hundehvalp og lillesøster til fremtid håb om at få skænket en fremtid som filmstjerne. Og at Jesper ville fri til mig.

Pudsigt nok blev ingen af ønskerne opfyldt (i Thailand), men hun ønskede nu også en stor is og dét fik hun i massevis. Selvom jeg kun var på knæ med samlede hænder (i wai hedder det vidst) en enkelt gang, så tænker sgu, at ingen der har været i et tempel, som f.eks. dem vi så i Bangkok, kan underkende hvor overvældende det er at se (på ens bare, beskidte fødder). Der kan vores folkekirker sgu ikke helt det samme, hva’?

Hun ønskede også at vi skulle tilbage til Thailand igen en anden gang.
Det håber jeg altså også på.


Når alt dette så er skrevet vil jeg afslutte med at skrive: tak for at du læste med!

Kærlig hilsen
Johanne
- og Jesper og Augusta



Rejseberetning: Vi har aldrig været i Thailand ell
Rejseberetning: Vi har aldrig været i Thailand ellRejseberetning: Vi har aldrig været i Thailand ellRejseberetning: Vi har aldrig været i Thailand ellRejseberetning: Vi har aldrig været i Thailand ellRejseberetning: Vi har aldrig været i Thailand ellRejseberetning: Vi har aldrig været i Thailand ell
Til top