15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 17.995,-
FRA 13.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Fordele ved oplevelsesrejser - fast pris og afrejsedato

Fast, skarp pris
Fly, overnatning, ture og transfers er forhåndsbooket i god tid inden afrejse – det betyder, at vi kan tilbyde en skarp pris på rejsen, også i destinationens højsæson.

Kvalitet og komfort
Vi har nøje udvalgt gode flyforbindelser, hoteller og resorts på destinationen og sørget for transport fra A til B på rejsen.

Oplevelser
Spændende ture på destinationen i mindre grupper, men også en masse frihed til oplevelser på egen hånd.

Vi har lavet en tur til dig, der elsker kombinationen af by og strandliv krydret med lidt eventyr. Du starter med at besøge pulserende Bangkok, hvor du kan udforske livet langs floden, shoppe og nyde fantastisk thai streetfood. Dit hotel ligger godt i Silom området - ikke langt fra Chinatown, Lumpini park og floden. Du oplever naturen i junglen ved Sai Yok National Park, inden du kan vaske støvet af i det skønne hav omkring rolige Koh Samet. Her har du god tid til at komme helt ned i gear og nyde øens dejlige strande.

Glæd dig til:
  • Unikke og spændende ture i Bangkok
  • Glamping i Sai Yok Nationalpark
  • Oplevelser i junglen i Sai Yok National Park
  • Afslapning og strande på Koh Samet


Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres året rundt. I sommerperioden kan der falde noget nedbør i Thailand.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afgang fra København
Du rejser i dag fra København mod Bangkok.
2. dag: Ankomst Bangkok
Velkommen til Thailands pulserende hovedstad Bangkok. Efter du har hentet din bagage, fortsætter du til ankomsthallen, hvor du mødes med din engelsktalende guide. Med minivan går turen nu til Silom området i Bangkok. Her skal du bo de næste par dage. Resten af dagen kan du akklimatisere dig, snuppe en tur i poolen eller begive dig på opdagelse i de små gader omkring hotellet, hvor du også kan forkæle dig selv med en omgang skøn massage. Du bor tæt på Jysk Rejsebureaus servicecenter, hvor du kan få god og opdateret lokal information omkring Bangkok. Under dit ophold i Bangkok kan vi anbefale en sundowner på "Jacks Bar" ved flodbredden, hvor du forøvrigt også spiser ganske udemærket. River View Guesthouse i Talad Noi vil også være et dejligt sted at nyde god mad og lækre drinks, mens du nyder udsigten til Chao Phraya floden. Overnatning på hotel Grand Sathorn i deluxe værelse.
3. dag: Tuk-tuk tur i "Old Town" og Chinatown
Du har det meste af dagen tid til at udforske Bangkok på egen hånd, før du sidst på eftermiddagen skal på spændende oplevelser i og omkring Chinatown. Du bliver hentet på dit hotel i en klassisk tuk-tuk, og turen gennem Bangkoks gader er en oplevelse i sig selv. Turen går forbi street food boder, hvor thaierne selv spiser, og ind i hjertet af Chinatown, hvor kvarterets hemmeligheder skal udforskes. Turen fortsætter til Golden Mount templet, hvor du kan opleve 360 graders udsigt til Bangkoks gamle bydel, og der bliver også mulighed for at se Grand Palace udefra, der er oplyst i aftenmørket. Turen varer ca. fire timer, og du kan fortsætte med at udforske Chinatown og ”Old Town” på egen hånd eller tage hjem på hotellet og gøre klar til i morgen. Overnatning på hotel Grand Sathorn i deluxe værelse.(M)
4. dag: Sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok
Du har hjemmerfra valgt en af følgende ture: sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok. Begge ture starter efter morgenmaden og varer ca. 3-4 timer, så du har eftermiddagen og aftenen fri til at opleve mere af Bangkok på egen hånd. Overnatning på hotel Grand Sathorn i deluxe værelse.(M)
Sejltur på Bangkoks floder
Efter morgenmaden skal du mødes med din guide, der vil følge dig ned til floden, hvorfra du boarder en "longtail" båd. Det er dejligt at nyde den friske brise fra floden, mens du sejler ned ad Chao Phraya - hovedfloden i Bangkok. Du kan nyde Bangkoks skyline, inden båden drejer ned ad de små bifloder kaldet "klongs". Du sejler forbi lokale træhuse bygget på pæle, hvor vasketøjet blafrer i vinden, der spilles thai musik på radioen og dagligdagslivet leves. Første stop er Wat Khun Chan templet, inden turen fortsætter til Artist Village med gamle træbroer, en gammel barber, vintage plakater og en fredfyldt stemning. Her kan du også fodre den hellige catfish og begejstres af synet, når hundredevis af fisk kommer til overfladen. På Chao Phraya floden sejler du tilbage mod to af de store sightseeing steder i Bangkok - The Grand Palace og Temple of Emerald Buddha. Din tur ender ved templerne, hvor du eventuelt kan tage ind og se Bangkoks store berømte templer, udforske byen eller tage tilbage til hotellet og fordøje dagens mange indtryk.
Cykeltur i Bangkok
I dag skal du ud på en aktiv tur rundt i Bangkok. Efter morgenmaden starter din tur i Sukhumvit-området, hvorfra du på cykel oplever storbyens mange ansigter. Du bliver blandt andet guidet ad smalle gyder i ”Little Chinatown”, igennem Khlong Toey markedet og slumkvarterer og slutter af med en sjov udfordring af balanceevnen på de smalle stier over klongerne (kanalerne) i Phra Pradaeng, der også kaldes ”Bangkoks lunger”. Omgivelserne her er grønne og frodige, luften er frisk og fuglene synger imellem palmerne. Efter du - og din cykel - har krydset floden i langbåd, cykler du rundt på smalle cementstier, der er bygget på pæle i klongerne og udgør et omfattende stisystem. Her er højhusene erstattet med palmer og trafikstøjen med fuglesang – en helt anden side af Bangkok end den de fleste rejsende oplever. Din tur ender ved Sukhumvit-området, og du har eftermiddagen og aftenen til at udforske byen eller tage tilbage til hotellet og fordøje dagens mange indtryk.
5. dag: På eventyr til Sai Yok National Park
I dag forlader du Bangkok og skal en smuttur på landet, hvor du skal bo to nætter på flydende hoteller omgivet af naturens lyde, fuglefløjt og ro. Du mødes med din chauffør i lobbyen og kører mod Sai Yok National Park - cirka fire timers kørsel. Sai Yok er en del af et kæmpe skovområde på omkring 18.000 km2 med 19 fredede områder i både Myanmar og Thailand. Den bjergrige region er dækket af skov og bambus, hvor mange af træerne langs floden er teaktræer. Her er vilde elefanter, aber og hjorte, og rygtet siger, at der måske er et par vilde tigere dybt inde i skoven. Ved ankomst til nationalparken bliver du budt velkommen af familien, der driver de flydende bungalows og den flydende restaurant. Du skal betale 300 baht i gebyr til parken ved ankomst. Din frokost bliver serveret på en flydende tømmerflåde, der trækkes af en longtailbåd. Her kan du nyde et veltilberedt måltid omgivet af junglens lyde, inden du måske bliver fristet til et dyp i floden. Aftenen kan nydes med et slag kort eller en god bog i en hængekøje, inden det er tid til at krybe til køjs. Overnatning på Krits Rafthouse flydende bungalow (kun med fan).(M,F,A)
6. dag: Sai Yok Nationalpark
Efter en dejlig morgenmad er det tid til en afslappende tur ned ad floden på en raft. Naturen, du cruiser langs, er helt uberørt, og stilheden brydes kun af fuglefløjt og abernes slagsmål om frugterne i junglen. Efter ca. en time ankommer du til Hintok River Camp, hvor du skal overnatte. Resten af dagen kan du slappe af, bade i floden eller tage på mindre hikes i området. Du kan også forkæle dig selv med et dyp i Hintok River Camps naturlige pools, der køler godt i varmen. Er du til ”action”, så er der mulighed for at leje mountainbikes eller prøve zipline i trætoppene. Om aftenen er der lækker BBQ-middag på Hintok River Camp. Overnatning på Hintok River Camp i Superior Safari telt.(M,A)
7. dag: Fra Sai Yok National Park til Koh Samet
Nyd morgenmaden med udsigt til det smukke Sai Yok-vandfald. Derefter er der afgang mod Koh Samet. Køretiden er ca. syv timer inkl. mindre pauser undervejs, før du ankommer til molen, hvorfra båden til Koh Samet sejler. Selve seljturen tager ca. 20-30 minutter, og ved ankomst til Koh Samet betales der 200 baht i ø-gebyr pr. person. Nu er det blevet tid til ø-stemning og sand mellem tæerne. Hop en tur i bølgerne eller resortets pool og nyd dagens sidste solstråler på stranden. Overnatning på Sai Kaew Beach Resort i Deluxe værelse.(M)
8-13. dag: Koh Samet
Du har en hel uge til at komme ned i gear og nyde dejlige Koh Samet. Her kan du nyde den rendyrkede thailandske ø-idyl med hvide sandstrande og svajende palmer. Du bor på Sai Kaew Beach Resort, der ligger direkte ned til Pinnaple Beach og Sai Kaew Beach. Resortet har flere pools, restaurent, strandbar og der er mulig for at forkæle dig selv, med en afslappende massage. Strandende ved resortet byder på flere former for vandaktiviter, hvis du ikke er til at ligge og dase i solen. Måske får du lyst til at leje en kajak og padle rundt til øens øde strande, eller tage på en lille udflugt til Ao Prao stranden, der har gode snorkelmuligheder. Overnatning på Sai Kaew Beach Resort i Deluxe værelse.(M)
14. dag: Rejsen i Thailand er slut og hjemrejsen påbegyndes
Din rejse lakker mod enden, og det er tid til at vende næsen mod Danmark. Du bliver hentet på dit hotel og sejlet samt kørt til Bangkok. Da flyafgangen er omkring midnat kører du til Jysk Rejsebureaus servicecenter, hvor jeres bagage opbevares, og du har god til at shoppe, få en dejlig massage eller nyde et sidste lækkert måltid fra det lokale køkken, før der er afgang til lufthavnen.(M)
15. dag: Ankomst København
Du lander i dag i København – hjemme igen med batterierne opladet på ny og en masse oplevelser rigere.

Overnatninger

3 overnatninger i Bangkok på hotel Grand Sathorn, deluxe værelse
1 overnatning i Sai Yok på Krits Raft House, flydende bungalow
1 overnatning ved River Kwai på Hintok River Camp, Superior Safari telt
7 overnatninger på Sai Kaew Beach Resort, deluxe værelse

Alle overnatninger er på mellemklasse hoteller / resorts. Dog er Krits Raft House noget mere basic, men hyggeligt og veldrevet af den lokale ejer.


Bemærkninger

Bemærk at du på afgangen d. 10. juli overnatter på Hintok River Camp før Krits Rafthouse - Altså er turen i Sai Yok "vendt om", men indholdet er ellers det samme.

Valg af sejltur på Bangkoks floder eller cykeltur i Bangkok skal senest træffes 60 dage før afrejse.

Bemærk at ønsker du både sejltur på Bangkoks floder og cykeltur i Bangkok, så afgår den ekstra bookede tur på dag 3.

Bemærk at chaufføren på transporter fra A til B, normalt taler et meget begrænset engelsk.

Myndighederne på Koh Samet har indført et forbud mod plastik og polystyren (flamingo). Plastikmateriale må ikke medbringes uden for værelset, og myndighederne kan udstede bøder på 1.000 baht ved brud på denne regel. Plastik (f.eks. plastikposer) skal derfor opbevares på værelset sammen med din baggage.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Du er på egen hånd det meste af rejsen. Dog har vi sørget for at transport imellem lokationerne, og turene foregår i mindre grupper.

Næste: 07-07-2024
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Kamera
  • Solcreme
  • Solhat
  • Insektspray
  • Badetøj
  • Sommertøj

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Pris
Ledige pladser Rejseperiode07.07.24 - 21.07.24 Tilmeldingsfrist06-05-2024
18.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode10.07.24 - 24.07.24 Tilmeldingsfrist08-05-2024
18.995,-
Reserver
Få pladser Rejseperiode15.07.24 - 29.07.24 Tilmeldingsfrist13-05-2024
18.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode18.07.24 - 01.08.24 Tilmeldingsfrist15-05-2024
18.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode21.07.24 - 04.08.24 Tilmeldingsfrist21-05-2024
18.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode24.07.24 - 07.08.24 Tilmeldingsfrist02-06-2024
17.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Direkte flyrejse København - Bangkok t/r - inkl. check-in bagage og håndbagage
  • Overnatninger på hele rejsen i Thailand
  • Morgenmad på hele rejsen i Thailand
  • Frokost på dag 5
  • Aftensmad på dag 5 og 6
  • Aftensnacks på dag 3
  • Transfer ved ankomst i Bangkok lufthavn til hotel i Bangkok
  • Transfer fra hotel i Bangkok til Sai Yok tur
  • Transfer fra Sai Yok tur til Koh Samet
  • Transfer fra Koh Samet til Bangkoks lufthavn ved hjemrejse
  • Tuk-tuk tur med street food i Bangkoks old town
  • Cykeltur i Bangkok eller Sejltur på Bangkoks floder, afhængig af dit valg
  • Sejltur på bamboo raft på floden ved Sai Yok
  • Sejltur med frokost på floden ved Sai Yok
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Enkeltværelsestillæg
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Transporter der ikke er nævnt i programmet
  • Ekstra dagstur i Bangkok
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Aarhus eller Aalborg for 1.495 kr. pr person . Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning samt at der er plads.

Prisbemærkning

På denne rejse er prisen fast og garanteret.

Børneprisen gælder for børn i alderen 2-11 år. Prisen på alle afgange: 14.995 kr.
Dog er prisen på den sidste afgang, d. 24 juli: 13.995 kr.

Børneprisen er baseret på, at man rejser sammen med to voksne rejsende.

Spædbørnsprisen gælder for børn i alderen 0-2 år. Prisen på alle afgange: 2.995 kr.

Enkeltværelsestillæg på alle afgange: 7.495 kr.

Bemærk at der maksimalt kan være to voksne og et barn i alderen 0-11 år pr. værelse.

Bemærk at der maksimalt kan være tre voksne pr. værelse.

Bemærk at ved familier på 4 rejsende eller mere, så kan vi såfremt pladsituationen tillader det, booke familieværelser / værelser med plads til 4 eller 5 rejsende.

Ønsker du både sejltur på Bangkoks floder og cykeltur i Bangkok så er tillægsprisen: 325 kr. pr person.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Thailand

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Thailand, Bangkok

Jysk Servicecenter Bangkok finder du ved siden af Chamberlain Hostel. Her sidder serviceguider klar til at besvare dine spørgsmål og dele ud af deres brede rejseerfaring, så du kan få mest muligt ud af din rejse i Østen.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top