Af Søren Østergaard
Tidspunkt for rejse
2014
Som et led i vores seneste rejse til ø-paradiset Maldiverne fik vi, gennem vores flybilletter med Turkish Airlines, mulighed for at gøre et stop i Istanbul på vejen. Maldiverne var helt igennem fantastisk, men faktisk ikke, hvad jeg ønsker at berette om med dette blogindlæg.
For hvad havde jeg forventet af Istanbul? Jeg ved det ikke helt, men byen på grænsen af Europa og Asien havde fået særdeles varme anbefalinger af venner og bekendte som tidligere havde været forbi, så jeg var ganske fortrøstningsfuld.
Ankomsten var lige som så mange andre steder – immigration gik nemt, taskerne kom sidst ud på bagagebåndet og den første taxachauffør vi mødte forsøgte at snyde os for penge – aah, den velkendte rejsefornemmelse kom tilbage i kroppen.
Taxaturen ind til byen (som var betydeligt billigere med taxachauffør nr. 2) tog os ind til den gamle bydel Sultanahmet, hvor vi havde booket et hotel for vores ophold. Rundt om os lå små hyggelige cafeer og restauranter samt en mindre bazaar, hvor vi kunne forsyne os med turkish delights, farverige glaslamper og tunge barok tæpper; vi nøjedes med at investere i de sukkersøde delikatesser. Derudover lå det med kun få minutters gang fra nogle af de ikoniske og spektakulære bygningsværker, som bevidner den rige historie, man finder i Istanbul.
For tager du hertil, må du ikke må snyde dig selv for Den Blå Moské, som bare er fantastisk flot både udvendig og indvendig, den nærliggende Hagia Sophia, som har haft en enorm historisk betydning samt Grand Bazaar, som er det store indendørs marked, hvor man kan finde alskens forskellige varer. Ud over disse store highlights kan det anbefales at tage på en sejltur langs floden Bosporus, som er strædet mellem Asien og Europa. På denne tur sejler du blandt andet under Faith Sultan Mehmed broen, som netop forener disse to verdensdele. Samtidig giver denne tur en fin udsigt ind over byen, hvor de mange moskéers minareter skyder op over hustagene.
Men for mig var det mest fascinerende ved Istanbul faktisk ikke disse ’must-sees’, men derimod byens atmosfære. Dette beskrives bedst ved et af vores frokoststop på en udendørs restaurant på vores besøg i byen.
Af en smilende tjener med et kraftigt tyrkisk overskæg blev vi budt hen til et lille lavt bord med rød dug. Vi kunne enten vælge at sidde på små kurvestole eller en lille blød sofa dækket i et hav af puder. Vi valgte sidstnævnte. Menuen tog vi kun et hurtigt blik på, for beslutningen var egentlig taget på forhånd; ”We would like to try the kebab”. Og der sad vi så og kiggede os omkring, mens den liflige vandpibeduft fra nærliggende borde fyldte vores næser. Rundt om os sad en håndfuld turister, som sad i efterårssolen og nød hinandens selskab, mens der over for os befandt gruppe lokale tyrkiske mænd, der fornøjede sig over et spil backgammon, mens de i en jovial tone spøgte med hinanden. Stemningen var fantastisk – det samme var maden. I baggrunden sad ejerne af små specialforretninger uden for deres butiksdør og sippede deres te, mens de forhåbningsfuldt håbede, at folks gunst ville falde på netop deres butik og varer. Under måltidet blev det tid til eftermiddagsbønnen, som blev kaldt ud fra en nærliggendes moskés minerat. En fabelagtig scene!
Det er virkeligt svært at beskrive, hvad det lige nøjagtigt er, der bare gør Istanbul til en fed by. Den er moderne, men med et klart historisk præg, som gennemsyrer arkitekturen og kulturen. Det er en storby, men hvor der er masser af plads til bare at tulle rundt uden at føle sig klemt. Det er de lokales imødekommenhed og den afslappede stemning, hvilket bare gør, at det et sted, der er rart at være.
Så med klar røst må jeg sige: Får du chancen får et stop i Istanbul, så gør det. Jeg er sikker på du vil elske det.
For hvad havde jeg forventet af Istanbul? Jeg ved det ikke helt, men byen på grænsen af Europa og Asien havde fået særdeles varme anbefalinger af venner og bekendte som tidligere havde været forbi, så jeg var ganske fortrøstningsfuld.
Ankomsten var lige som så mange andre steder – immigration gik nemt, taskerne kom sidst ud på bagagebåndet og den første taxachauffør vi mødte forsøgte at snyde os for penge – aah, den velkendte rejsefornemmelse kom tilbage i kroppen.
Taxaturen ind til byen (som var betydeligt billigere med taxachauffør nr. 2) tog os ind til den gamle bydel Sultanahmet, hvor vi havde booket et hotel for vores ophold. Rundt om os lå små hyggelige cafeer og restauranter samt en mindre bazaar, hvor vi kunne forsyne os med turkish delights, farverige glaslamper og tunge barok tæpper; vi nøjedes med at investere i de sukkersøde delikatesser. Derudover lå det med kun få minutters gang fra nogle af de ikoniske og spektakulære bygningsværker, som bevidner den rige historie, man finder i Istanbul.
For tager du hertil, må du ikke må snyde dig selv for Den Blå Moské, som bare er fantastisk flot både udvendig og indvendig, den nærliggende Hagia Sophia, som har haft en enorm historisk betydning samt Grand Bazaar, som er det store indendørs marked, hvor man kan finde alskens forskellige varer. Ud over disse store highlights kan det anbefales at tage på en sejltur langs floden Bosporus, som er strædet mellem Asien og Europa. På denne tur sejler du blandt andet under Faith Sultan Mehmed broen, som netop forener disse to verdensdele. Samtidig giver denne tur en fin udsigt ind over byen, hvor de mange moskéers minareter skyder op over hustagene.
Men for mig var det mest fascinerende ved Istanbul faktisk ikke disse ’must-sees’, men derimod byens atmosfære. Dette beskrives bedst ved et af vores frokoststop på en udendørs restaurant på vores besøg i byen.
Af en smilende tjener med et kraftigt tyrkisk overskæg blev vi budt hen til et lille lavt bord med rød dug. Vi kunne enten vælge at sidde på små kurvestole eller en lille blød sofa dækket i et hav af puder. Vi valgte sidstnævnte. Menuen tog vi kun et hurtigt blik på, for beslutningen var egentlig taget på forhånd; ”We would like to try the kebab”. Og der sad vi så og kiggede os omkring, mens den liflige vandpibeduft fra nærliggende borde fyldte vores næser. Rundt om os sad en håndfuld turister, som sad i efterårssolen og nød hinandens selskab, mens der over for os befandt gruppe lokale tyrkiske mænd, der fornøjede sig over et spil backgammon, mens de i en jovial tone spøgte med hinanden. Stemningen var fantastisk – det samme var maden. I baggrunden sad ejerne af små specialforretninger uden for deres butiksdør og sippede deres te, mens de forhåbningsfuldt håbede, at folks gunst ville falde på netop deres butik og varer. Under måltidet blev det tid til eftermiddagsbønnen, som blev kaldt ud fra en nærliggendes moskés minerat. En fabelagtig scene!
Det er virkeligt svært at beskrive, hvad det lige nøjagtigt er, der bare gør Istanbul til en fed by. Den er moderne, men med et klart historisk præg, som gennemsyrer arkitekturen og kulturen. Det er en storby, men hvor der er masser af plads til bare at tulle rundt uden at føle sig klemt. Det er de lokales imødekommenhed og den afslappede stemning, hvilket bare gør, at det et sted, der er rart at være.
Så med klar røst må jeg sige: Får du chancen får et stop i Istanbul, så gør det. Jeg er sikker på du vil elske det.
