Tag med til Vietnams hovedstad Hanoi, hvor du kan drikke en kop traditionel vietnamesisk egg coffee mens toget drøner tæt forbi din cafestol ved Hanoi Train Street. Her er også god mulighed for at dykke ned i historien, ved at besøge landsfaderen Ho Chi Minhs præsidentbolig. Rejsen fortsætter til Halong Bay, der består af mere end 2000 kalkstensformationer i et skærgårdslandskab – det kan du nyde fra soldækket på dit lille cruiseskib. Du fortsætter via den gamle kejserby Hue til charmerende Hoi An, hvor du kan gå på opdagelse i den gamle bydel, få syet lidt tøj og tage en dukkert i havet. I Ho Chi Minh City, også kendt under sit gamle navn Saigon, har du tid til at opleve Vietnams moderne metropol, inden du hopper på et fly direkte til Phuket. Herfra bliver du transporteret til en af Thailands smukke tropeøer, Koh Phi Phi, der byder på smuk natur og lækre sandstrande.
Få information og fakta om Vietnam og Thailand
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Vietnam og Thailand
Få information og fakta om Vietnam og Thailand
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Vietnam og Thailand
Bedste rejseperiode
Rejsen kan gennemføres hele året. Vær dog forberedt på, at der er stor forskel på klimaet i regionerne. I syd er regntiden fra maj til oktober - resten af året er der tørtid med lidt højere temperaturer og højere luftfugtighed. I Ho Chi Minh City ligger temperaturen omkring de 30 grader hele året. I nord er vinteren temmelig kold fra december til marts (ned til 15 grader i Hanoi). Sommeren fra maj til oktober har temperaturer over 30 grader og kan have kraftige regnskyl. I det centrale Vietnam er vejret bedst fra februar - juli, regntiden falder fra september til og med november.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse fra Danmark
Du flyver fra Danmark til Vietnam, hvor du ankommer næste dag.
2. dag: Ankomst til Hanoi
Ved ankomst til Hanoi bliver du hentet og kørt til centrum af byen. Hanoi er en af Asiens mest charmerende og romantiske byer. Den er hyggelig og grøn, her er store skyggefulde træer, mange små og store parker samt smukke franske palæer. Især den gamle bydel er charmerende med Hoan Kiem Søen, de smalle stræder og duften af friskbagte baguettes.
3. dag: Hanoi på egen hånd
I dag skal du opleve det bedste af Hanois gamle bydel til fods med en lokal guide. Start dagen med en kop lækker æggekaffe, en lokal specialitet lavet af sød æggesnaps og stærk espresso. Herefter skal du rundt i Hanois livlige og meget charmerende gamle bydel, hvor du kommer forbi lokale markeder, små snørklede gader med små butikker og caféer, samt et af Hanois ældste templer. Turen er færdig omkring middagstid, hvor du har resten af dagen til at udforske skønne Hanoi på egen hånd. (M)
4. dag: Halong Bay – Vietnams Skærgård
Du bliver hentet fra dit hotel i Hanoi om morgenen, og forlader byen med retning mod Ha Long-bugten. Undervejs kan du nyde landskabet med rismarker. Ved ankomst til havnen, checker du ind i din kahyt på dit cruiseskib. Her får du serveret en velkomstdrink, og har tid til at slappe af, før der er frokost i bådens restaurant, mens cruiset på Ha Long-bugten begynder. På førstedagen af din tur er der tid til en forfriskende svømmetur, samt besøg ved nogle imponerende grotter og drypstenshuler. Efter dagens aktiviteter og oplevelser, har du mulighed for at lære at lave traditionelle vietnamesiske forårsruller sammen med kokken på dit cruiseskib. Aftenens middag bliver serveret i bådens restaurant, og efter middagen er der tid til enten afslapning, eller aktiviteter som fiskeri efter blæksprutter, brætspil, drinks på soldækket eller lidt karaoke. (M,F,A)
5. dag: Halong Bay – og Lan Ha Bay
Stå tidligt op og nyd solopgangen mens du drikker en kop kaffe. Efter morgenmaden hopper du ned i en mindre båd, og der er tid til at opleve Lan Ha Bay i kajak, samt nogle flere af områdets imponerende huler og grotter. Er vejret med jer, besøger du også en perlefarm på havet. Er du mere til en rolig dag på cruiseskibet, kan du også vælge at blive på båden og slappe af i de naturskønne omgivelser. Om aftenen er det igen tid til en dejlig middag i bådens restaurant, og snyd ikke dig selv for en god drink og måske afslapning med din yndlingsbog på soldækket. (M,F,A)
6. dag: Halong Bay til Hanoi og nattog til Hue
Hvis du står tidligt op, kan du nyde endnu smuk solopgang inden morgenmaden serveres. Båden cruiser stille og roligt igennem det smukke Ha Long Bay, og tilbage mod havnen hvor du ankommer lidt over middag, og skal med bussen tilbage mod Hanoi. Du er tilbage i Hanoi sidst på eftermiddagen. Har du stillet din bagage på hotellet, kan du hente den inden du om aftenen bliver afhentet på hotellet, og kørt til togstationen i Hanoi. Her skal med nattog mod kejserbyen Hue. Toget afgår sent om aftenen, så du kan lade dig vugge i søvn til togets monotone og taktfaste motorlyd. (M,F)
7. dag: Ankomst Hue og tid på egen hånd
Oplev solopgangen og nyd at se lokallivet vågne fra din kupe. Du ankommer først på formiddagen til Hue, hvor du bliver hentet på stationen og kørt til dit hotel. Du har resten af dagen på egen hånd, og kan udforske den historiske by med alt hvad den har at byde på. Oplev bl.a. det kejserlige citadel, der er bygget som en kopi af Den Forbudte By i Beijing, dog i mindre skala, gamle paladser og måske en sejltur på Perfume River.
8. dag: DMZ - Den Demilitariserede Zone
I dag skal du opleve Den Demilitariserede Zone på en dagstur fra Hue. Turen begynder ved Hien Luong Broen over Ben Hai-floden, et historisk sted, der markerede opdelingen af Vietnam langs den 17. breddegrad under Geneveaftalerne i 1954. Derefter oplever du Vinh Moc Tunnelerne, hvor 60 familier søgte tilflugt under Vietnamkrigen. Undervejs vil du udforske den historiske Ho Chi Minh Sti, der blev brugt af Viet Cong under Vietnamkrigen, eller den Amerikanske krig som Vietnameserne selv kalden den. Turen slutter om eftermiddagen, hvor du er tilbage i Hue, og kan opleve det sidste af Vietnam gamle kejserby og hovedstad. (M)
9. dag: Hue - Hoi An
Efter morgenmaden bliver du hentet og kørt sydpå gennem Hai Van passet. Turen er smuk, og du har mulighed for at gøre et par korte stop undervejs. Du kører i ca. 4 timer inden du kommer til Hoi An, hvor du tjekker ind på dit hotel, og har resten af dagen på egen hånd. Nyd at gå i de små charmerende gader i Hoi An, og indsnus byens hyggelige atmosfære og koloniale charme. (M)
10. dag: Hoi An
Dagen har hele dagen til at udforske Hoi Ans UNESCO fredede gamle bydel. Trænger du til strand og en dukkert i havet, kan du tage til den nærliggende vidtstrakte sandstrand Cua Dai, der ligger fem kilometer øst for Hoi An. Her kan du svømme i de høje bølger og solbade. Lej eventuelt en cykel eller scooter til turen derud - ruten er flad. Få meter fra havkanten er der liggestole til udlejning, og servicetilbuddene er opfindsomme; her tilbydes alt lige fra manicure og massage på stranden til kolde sodavand og håndlavede smykker. (M)
11. dag: Cykeltur, bådtur og madlavningskursus omkring Hoi An.
Hop på cyklen, og snart vil dine sanser blive vækket af de dufte, smage, farver og lyde, der præger landskabet. Mens vi cykler, vil du passere frodige palmeskove, krydse broer og marker med vandbøfler og bønder, der arbejder i deres rismarker. Derefter bytter du cyklen ud med en traditionel kurvebåd, der tager dig ind i kokospalmeskoven i en lille times tid. På denne del af turen skal du forvente, at der er del andre både på vandet da det er en populær aktivitet. Efter cykelturen skal du opleve Vietnams fantastiske madkultur på et madlavningskursus. Her kommer du til en økologisk landsby, og ser hvordan grøntsager dyrkes på Vietnamesisk manér, samtidigt med at du selv skal lave din egen skønne frokost af lokale råvarer. Efter frokosten cykler du tilbage til dit hotel med maven fuld af lækker Vietnamesisk mad. (M,F)
12. dag: Videre til Ho Chi Minh City
Din skønne rejse i Vietnam fortsætter i dag til Ho Chi Minh City. Du bliver kørt til Da Nang lufthavn og flyver til Ho Chi Minh City, hvorfra der er transport til dit hotel. Her har du tid på egen hånd, til at opleve den lidt mere moderne stemning der er i Ho Chi Minh City, som kontrast til det mere traditionelle Hanoi. Vi kan anbefale at besøge The Cafe Apartments som er en lejligheds bygning, der er inddelt i små forskellige restauranter eller Vinh Khanh foodstreet hvor du kan smage lokal streetfood og nyde den hyggelige stemning. Ho Chi Minh City huser også det meget interessante krigsmuseum, der omhandler Vietnamkrigen. Det er bestemt et besøg værd. (M)
13.dag: Cu Chi tunnelerne
Oplev Cu Chi-tunnelerne, der giver dig et indblik i, hvordan vietnameserne kunne hamle op med først de franske kolonialister og senere en militært overlegen amerikansk hær. Turen starter ved dit hotel, hvor du om morgenen bliver mødt af din guide og kører mod området med Cu Chi tunnelerne. Tunnelerne blev bygget over en periode på 25 år, med start i 1948 under den vietnamesisk-franske krig. De tjente som et kommunikationsmiddel mellem landsbyer og hjalp vietnameserne med at undgå de franske soldaters patruljering. Cu Chi-tunnelerne spillede senere en vital rolle i den vietnamesisk-amerikanske krig, da de gjorde det muligt for Viet Cong at kontrollere et stort landområde, kun 30 til 40 km fra Ho Chi Minh City. Du er tilbage i Ho Chi Minh City ved middagstid, hvor du har resten af dagen til at udforske byen. (M)
14. dag: Med fly til Thailand
Turen går i dag til Thailands skønne strande. Tag en taxa eller en Grab, Asiens svar på Uber, til lufthavnen. Her flyver du mod Phuket. Ved ankomst bliver du hentet og sejlet til skønne Koh Phi Phi. De næste dage byder på total afslapning, så du kan fordøje de mange spændende oplevelser du har haft i Vietnam. (M)
15 - 17.dag: Koh Phi Phi på egen hånd
Nyd de skønne strande ved dit resort eller tag på udflugt til de mange pragtfulde og eksotiske bugte i området. Du kan slentre langs havet, nyde de smukke solnedgange og bare lade dagene flyde sammen i skøn feriestemning. Der er også mulighed for at tage en longtailbåd ind til øens mere turistede del, hvis du vil shoppe lidt souvenirs. (M)
18. dag: Afgang til Phuket og hjemrejse
Turen nærmer sig sin afslutning, og du sejles i dag til Phuket og køres i lufthavnen, hvor din hjemrejse begynder. (M)
19. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.
Overnatninger
2 overnatninger i Hanoi - Hanoi Chic Hotel
2 overnatninger i Halong Bay - Fantasea cruise skib
1 overnatning mellem Hanoi og Hue – 4 personers sovekupé
2 overnatninger i Hue – Emm Hotel
3 overnatninger Hoi An – Hoian Central Hotel
2 overnatninger i Ho Chi Minh City – Chez Memoza Local/Corner hotel
4 overnatninger på Phi Phi Island – Phi Phi Natural Resort
De nævnte overnatningssteder er vejledende for denne rejse.
Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels, guesthouses til budget eller standardklasse hoteller samt boutique- og luksusresorts.
2 overnatninger i Halong Bay - Fantasea cruise skib
1 overnatning mellem Hanoi og Hue – 4 personers sovekupé
2 overnatninger i Hue – Emm Hotel
3 overnatninger Hoi An – Hoian Central Hotel
2 overnatninger i Ho Chi Minh City – Chez Memoza Local/Corner hotel
4 overnatninger på Phi Phi Island – Phi Phi Natural Resort
De nævnte overnatningssteder er vejledende for denne rejse.
Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra hostels, guesthouses til budget eller standardklasse hoteller samt boutique- og luksusresorts.
Bemærkninger
Det er muligt at tilkøbe ture og oplevelser på rejsen, der ikke indgår i rejseforslaget.
Dette er et forslag til en oplevelsesrig rejse til Vietnam. Du kan få skræddersyet din rejse, præcis som du ønsker det. Vores dygtige rejsekonsulenter er klar til at opfylde lige netop din rejsedrøm.
Dette er et forslag til en oplevelsesrig rejse til Vietnam. Du kan få skræddersyet din rejse, præcis som du ønsker det. Vores dygtige rejsekonsulenter er klar til at opfylde lige netop din rejsedrøm.
























