Overvejer du at tage et smut sydpå for at få varmen, er Thailand et godt bud. Ikke kun fordi landet med den venlige befolkning stort set er garant for smukke strande, skønt vejr og fantastisk mad, men også fordi du kan opleve nogle af landets største festivaler.
15 officielle og et utal af uofficielle festivaler
Alene det at opholde sig i Thailand kan være en fest, men udover varme sommernætter med liv og glade dage, kulørte lys og kolde øl er der også 15 officielle og et utal af uofficielle festivaler og helligdage i Thailand. De varierer mellem alt fra religiøse fejringer til de famøse fuldmånefester på Koh Phangan, og det kan være lidt af et virvar at finde rundt i, da de både stammer fra den gregorianske kalender (som vi bruger), den kinesiske og den thailandske solkalender samt den buddhistiske månekalender. Det heldige er dog, at langt de fleste afholdes samme dato hvert år eller i forbindelse med fuldmåne.
Fem fantastiske festivaller i Thailand
Vandfestivalen Songkran
Hvornår: 13.-15 april hvert år*
Hvor: Overalt i Thailand - især Chiang Mai
Songkran er for alle, der elsker en god vandkamp. Det thailandske nytår fejres med en gedigen vandfestival, der varer i flere dage. Er du ikke så meget til vand, bør du holde dig indendørs i disse dage, for du vil med garanti blive ramt af vandballoner og de fede stråler fra super-soakers, hvis du bevæger dig ud i gaderne. Vandet er et symbol på renselse, inden det nye år begynder – så sørg for at have dit ammunitionslager fyldt godt op, så du kan velsigne dine medmennesker.
Læs mere om Songkran her.
* Songkran ligger officielt fra den 13.-15 april hvert år. Afhængig af hvor du er i landet, kan datoer og periode for festlighederne variere. Disse tre dage er nationale helligdage, men i virkeligheden varer festlighederne ofte hele ugen.
Spøgelsesfestivalen Phi Ta Khon
Hvornår: Juni eller juli
Hvor: Isaan-regionen i det nordøstlige Thailand
Phi Ta Khon er Thailands svar på halloween og er blandt de mest farverige festivaler. Mænd klæder sig ud som spøgelser og ånder i kulørte dragter og masker og gennemfører et højlydt optog med dans gennem gaderne. Under festivalen tilbeder man de beskyttende ånder i landsbyen og beder til, at der falder regn til den kommende høst. Buddhisterne bruger også denne anledning til at ære Vessendara, Buddhas inkarnation. Festivalen varer flere dage, og mange steder vil man oveni kunne få den lidt tvivlsomme og farlige fornøjelse af Rocket Festival, hvor hjemmelavede raketter fyres af.
Ubon Ratchathani Candle Festival
Hvonår: Juli eller august
Hvor: Ubon Ratchathani i det østlige Thailand
En af de mere æstetiske festivaler byder på gigantiske vokslys i diverse former og farver – oftest drager. Lysene bruges i forbindelse med buddhistiske helligdage og som ofringer inden begyndelsen på regnsæsonen. De mange enorme lys bæres rundt i byen på en parade omgivet af smukke kvinder, der hver især symboliserer en engel.
Loy Krathong
Hvornår: Ved midnat når der er fuldmåne i den 12. måne-måned
Hvor: Overalt i Thailand
Thailænderne fejrer vandets godhed. ’Loy’ betyder at flyde, og ’Krathong’ er navnet på de små både lavet af bananblade, som sættes ud på floder, søer, å-løb og kanaler under denne festival. De små både af bananblade indeholder tændte lys, blomster, mønter og røgelsespinde, og i takt med at de driver væk på de åbne vand, menes de at tage potentielle ulykker og ønsker for det kommende år med sig.
Kongens fødselsdag
Hvornår: 28. juli
Hvor: Overalt i Thailand – især Bangkok
Thailænderne elsker deres kongefamilie, og derfor fejres kong Bhumibol Adulyadejs fødselsdag selvfølgelig med pomp og pragt. Udover at befolkningen klæder sig i gult og guld, der viser støtte til kongehuset, er der også parader og fyrværkeri. I gaderne vil man se tusinder og atter tusinder af thailændere med billeder af kongen, tændte bloklys og lotusblomster lavet af papir. Dagen er også fars dag i Thailand.
Se alle vores rejseforslag til Thailand her.