Af Henrik og Maj-Britt
Vores kunder Henrik og Maj-Britt har sendt os endnu en dejlig rejsehilsen. Efter fantastiske oplevelser i Fransk Polynesien er turen nu gået videre til Cookøerne, hvor de har udforsket paradisøerne Aitutaki og Rarotonga. Læs med i del 5 af deres rejseeventyr.
Sikke et paradis vi kom til. Her var roligt, ordentligt og på ingen måde klistret til med hverken resorts eller pensionater.
Vi kom til at bo på det fineste sted… så enkelt, så stille og lige på stranden til den smukkeste lagune. Nogen vil betegne den som en af de smukkeste laguner i verden... og vi må bare sige waaaaaaaouu.
De første dage på øen blev ganske enkelt magiske.
Lagune-tur med snorkling, kæmpemuslinger og One Foot Island
Vi tog en tur ud på lagunen sammen med 10 andre i en båd. Vi snorklede blandt de fineste koraller… nærmest i labyrinter, da korallerne ofte er på højde med vandet. Vi så farverige fisk af alle mulige slags, og så så vi masser af the Big Trevally. 😱 Kæmpe store sorte fisk, der omringede os i vandet på den fineste måde… fed oplevelse! Derefter blev vi sejlet til et sted i lagunen, hvor vi så en helt “undervandsby” af giant clams. Kæmpe store muslinger. Nogen af dem så store, at jeg ville kunne ligge i fosterstilling inden i dem. Det var en virkelig rørende oplevelse… faktisk helt vild. Det havde vi ikke set andre steder i Polynesien.
Vi besøgte One Foot Island, som er en smuk smuk motu, og også Honey Moon Island… et sindsygt smukt øde område, hvor den ene smukke sandbanke efter den anden helt øde viste sig frem i mellem de 1000 forskellige farver af Moana-blå, som der findes i denne lagune. Man bliver sgu helt rørt, når man oplever alt dette. 🥹🙏🏻🙏🏻
Til sidst blev vi sejlet til endnu en øde Motu, hvor der blev lavet den lækreste BBQ-mad til os, med frisk salat og en masse andet lækkert… og det smukkeste af det hele var, at det blev serveret i kæmpe store muslingeskaller. Eeejjj, hvor gennemført kan det lige blive. Total paradis gennemført-agtig. En oplevelse vi på ingen måde ville være foruden.
Hvalsafari og snorkling med pukkelhvaler
Dagen efter skulle vise sig at blive endnu mere vanvittig, på den gode måde. Vi sejlede med 6 andre ud igennem det ene pas ind og ud af lagunen. Og efter ret kort tid kunne de meddele, der nu var 2,6 km dybt… og da vi igen havde sejlet lidt videre ud, kunne han sige 4-5 km dybt. Vi sejlede selvfølgelig herud for at spotte efter hvaler, og hvis vi var heldige, så kom vi til at møde dem i vandet.
Vi startede med at se de kæmpe store pukkelhvaler over vand. Så imponerende, at se halen så fint svinge sig op i luften gentagne gange, for så at slutte af med et kæmpe plask. Det skete flere gange, og det bliver ikke mindre imponerende fra gang til gang.
Vi fulgte hvalernes færten i noget tid, og pludselig var der mulighed for at hoppe i vandet og møde dem. Og det var så fedt! Vi lå der i første parket,.. og lige der for snuden af os svømmede en pukkelhval med en kalv i maven foran os. Hun legede i vandet og viste sig frem, som om hun aldrig havde gjort andet. Hun blev ved i lang tid. På et tidspunkt dykker hun ned, og vi ligger og venter. Lige pludselig kan vi se hende under os... som om hun vurderer, hvor hun kan tillade sig at gøre sin entré i vandoverfladen. Og man må sige hun gjorde det med manér… lige foran os alle sammen. Baskede med finnen og dykkede lidt igen. Vi havde prøvet dette en gang før, på Moorea i Fransk Polynesien, sidst vi var der. Men det er en oplevelse, der er så forskellig fra gang til gang, og lige imponerende hver eneste gang. Flere gange var vi under vand og så tre hvaler, der fulgtes ad.
Til sidst, som det altid er med mig, måtte jeg sige tak for denne gang med en god gang søsyge, som både mennesker og hvaler blev tilskuere til. 🙈😂😂 Men det var det hele værd, og jeg gjorde det gerne igen.
Aitutaki rundt på cykel
De sidste dage på Aitutaki blev brugt på at cykle øen rundt. Vi snakkede med de lokale og cyklede om kap med de barmavede drenge, der løb i vejkanten og jagtede høns.
Vi spiste burger på den lokale burgerbar, og nød udsigten over havnen imens. Vi sejlede i kajak mellem de høje koraller, nød liggestolene og gik ture langs de betagende øde strande… Vi er uden tvivl faldet for Aitutaki. ♥️ Sikke et paradis. Og sikke vilde livsgivende oplevelser vi kan fortælle videre, når vi gør entré i egen verdensdel igen.
Da dagene på Aitutaki var gået, skulle vi med fly fra den lille paradis-lufthavn. Da vi ankommer til lufthavnen, kan vi se, der er gang i et eller andet. Det viser sig at være en begravelse, der simpelthen tager sit afsæt i lufthavnen. En lille lastbil med kiste, blomsterkranse, familie og venner i fint sort tøj står så fint der og tager afsked med tale, mens biler med turister der skal på farten, livligt bevæger sig ind og ud mellem dem. Altså vi kunne være krøbet i et musehul. 😱😂 Det var simpelthen så upassende, men åbenbart virkede de ikke som om, at de tænkte videre over det. Det er en af de små overraskelser, der ind imellem popper op i ens liv.
Vi er nu på Rarotonga, hvor vi har tilbragt 4 dage
Pludselig var her flere mennesker, biler og butikker. 😂 Alt det vi ikke havde set i flere uger. Det skulle vi simpelthen lige vænne os til. Rarotonga er stadig voldsom smuk. Har flere øde steder og også en masse smukke betagende bjerge. Her er frodigt og let at komme rundt. Bussen kører hele tiden, og man kan hoppe på og af, hvor det passer en. 🤗
Vi har cyklet rundt, vi er punkteret og blevet hjulpet af søde lokale mennesker. Vi har besøgt et galleri, der lå ved vejen, hvor en new zealandsk mand levede det stille liv væk fra larm og regler.
Vi har besøgt Maire Nui Garden og café. En lille hyggelig have, der er dyrket økologisk gennem generationer, med egen café.
Vi har gået langs de øde strande og nydt hver en udsigt.
Det har blæst en del, de dage vi har været her, men i dag er solen rigtig kommet frem. I morgen tager vi flyet til Auckland… Og snart skal vi mødes med vores dejlige børn og min skønne veninde på en ø i Vanuatu.
De bedste rejsehilsner fra Henrik og Maj-Britt
Læs også de andre postkort som Henrik og Maj-Britt har sendt os fra deres rejse:
Er du blevet nysgerrig på Cook-øerne, og drømmer du om selv at opleve dette fascinerende sted midt i Stillehavet? Så kan du finde masser af inspiration i vores rejseforslag til Cook-øerne.
Fra Fransk Polynesien til paradis på Cookøerne
Efter vores dejlige dage på Fakarava forlod vi Fransk Polynesien og fløj til Cook-øerne. Det tager ca. 3 timer at flyve fra Tahiti til Rarotonga, som er hovedøen i Cook-øerne. Derfra fløj vi 45 minutter med lille fly til en fantastisk perle, der hedder Aitutaki.Sikke et paradis vi kom til. Her var roligt, ordentligt og på ingen måde klistret til med hverken resorts eller pensionater.
Vi kom til at bo på det fineste sted… så enkelt, så stille og lige på stranden til den smukkeste lagune. Nogen vil betegne den som en af de smukkeste laguner i verden... og vi må bare sige waaaaaaaouu.
De første dage på øen blev ganske enkelt magiske.
Lagune-tur med snorkling, kæmpemuslinger og One Foot Island
Vi tog en tur ud på lagunen sammen med 10 andre i en båd. Vi snorklede blandt de fineste koraller… nærmest i labyrinter, da korallerne ofte er på højde med vandet. Vi så farverige fisk af alle mulige slags, og så så vi masser af the Big Trevally. 😱 Kæmpe store sorte fisk, der omringede os i vandet på den fineste måde… fed oplevelse! Derefter blev vi sejlet til et sted i lagunen, hvor vi så en helt “undervandsby” af giant clams. Kæmpe store muslinger. Nogen af dem så store, at jeg ville kunne ligge i fosterstilling inden i dem. Det var en virkelig rørende oplevelse… faktisk helt vild. Det havde vi ikke set andre steder i Polynesien.
Vi besøgte One Foot Island, som er en smuk smuk motu, og også Honey Moon Island… et sindsygt smukt øde område, hvor den ene smukke sandbanke efter den anden helt øde viste sig frem i mellem de 1000 forskellige farver af Moana-blå, som der findes i denne lagune. Man bliver sgu helt rørt, når man oplever alt dette. 🥹🙏🏻🙏🏻
Til sidst blev vi sejlet til endnu en øde Motu, hvor der blev lavet den lækreste BBQ-mad til os, med frisk salat og en masse andet lækkert… og det smukkeste af det hele var, at det blev serveret i kæmpe store muslingeskaller. Eeejjj, hvor gennemført kan det lige blive. Total paradis gennemført-agtig. En oplevelse vi på ingen måde ville være foruden.
Hvalsafari og snorkling med pukkelhvaler
Dagen efter skulle vise sig at blive endnu mere vanvittig, på den gode måde. Vi sejlede med 6 andre ud igennem det ene pas ind og ud af lagunen. Og efter ret kort tid kunne de meddele, der nu var 2,6 km dybt… og da vi igen havde sejlet lidt videre ud, kunne han sige 4-5 km dybt. Vi sejlede selvfølgelig herud for at spotte efter hvaler, og hvis vi var heldige, så kom vi til at møde dem i vandet.
Vi startede med at se de kæmpe store pukkelhvaler over vand. Så imponerende, at se halen så fint svinge sig op i luften gentagne gange, for så at slutte af med et kæmpe plask. Det skete flere gange, og det bliver ikke mindre imponerende fra gang til gang.
Vi fulgte hvalernes færten i noget tid, og pludselig var der mulighed for at hoppe i vandet og møde dem. Og det var så fedt! Vi lå der i første parket,.. og lige der for snuden af os svømmede en pukkelhval med en kalv i maven foran os. Hun legede i vandet og viste sig frem, som om hun aldrig havde gjort andet. Hun blev ved i lang tid. På et tidspunkt dykker hun ned, og vi ligger og venter. Lige pludselig kan vi se hende under os... som om hun vurderer, hvor hun kan tillade sig at gøre sin entré i vandoverfladen. Og man må sige hun gjorde det med manér… lige foran os alle sammen. Baskede med finnen og dykkede lidt igen. Vi havde prøvet dette en gang før, på Moorea i Fransk Polynesien, sidst vi var der. Men det er en oplevelse, der er så forskellig fra gang til gang, og lige imponerende hver eneste gang. Flere gange var vi under vand og så tre hvaler, der fulgtes ad.
Til sidst, som det altid er med mig, måtte jeg sige tak for denne gang med en god gang søsyge, som både mennesker og hvaler blev tilskuere til. 🙈😂😂 Men det var det hele værd, og jeg gjorde det gerne igen.
Aitutaki rundt på cykel
De sidste dage på Aitutaki blev brugt på at cykle øen rundt. Vi snakkede med de lokale og cyklede om kap med de barmavede drenge, der løb i vejkanten og jagtede høns.
Vi spiste burger på den lokale burgerbar, og nød udsigten over havnen imens. Vi sejlede i kajak mellem de høje koraller, nød liggestolene og gik ture langs de betagende øde strande… Vi er uden tvivl faldet for Aitutaki. ♥️ Sikke et paradis. Og sikke vilde livsgivende oplevelser vi kan fortælle videre, når vi gør entré i egen verdensdel igen.
Da dagene på Aitutaki var gået, skulle vi med fly fra den lille paradis-lufthavn. Da vi ankommer til lufthavnen, kan vi se, der er gang i et eller andet. Det viser sig at være en begravelse, der simpelthen tager sit afsæt i lufthavnen. En lille lastbil med kiste, blomsterkranse, familie og venner i fint sort tøj står så fint der og tager afsked med tale, mens biler med turister der skal på farten, livligt bevæger sig ind og ud mellem dem. Altså vi kunne være krøbet i et musehul. 😱😂 Det var simpelthen så upassende, men åbenbart virkede de ikke som om, at de tænkte videre over det. Det er en af de små overraskelser, der ind imellem popper op i ens liv.
Vi er nu på Rarotonga, hvor vi har tilbragt 4 dage
Pludselig var her flere mennesker, biler og butikker. 😂 Alt det vi ikke havde set i flere uger. Det skulle vi simpelthen lige vænne os til. Rarotonga er stadig voldsom smuk. Har flere øde steder og også en masse smukke betagende bjerge. Her er frodigt og let at komme rundt. Bussen kører hele tiden, og man kan hoppe på og af, hvor det passer en. 🤗
Vi har cyklet rundt, vi er punkteret og blevet hjulpet af søde lokale mennesker. Vi har besøgt et galleri, der lå ved vejen, hvor en new zealandsk mand levede det stille liv væk fra larm og regler.
Vi har besøgt Maire Nui Garden og café. En lille hyggelig have, der er dyrket økologisk gennem generationer, med egen café.
Vi har gået langs de øde strande og nydt hver en udsigt.
Det har blæst en del, de dage vi har været her, men i dag er solen rigtig kommet frem. I morgen tager vi flyet til Auckland… Og snart skal vi mødes med vores dejlige børn og min skønne veninde på en ø i Vanuatu.
De bedste rejsehilsner fra Henrik og Maj-Britt
Læs også de andre postkort som Henrik og Maj-Britt har sendt os fra deres rejse:
- Fransk Polynesien er og bliver vores paradis
- Videre til Tikehau
- Et glædeligt gensyn med vores elskede Fakarava
- Fransk Polynesien: Fra én magisk ø til den næste
Er du blevet nysgerrig på Cook-øerne, og drømmer du om selv at opleve dette fascinerende sted midt i Stillehavet? Så kan du finde masser af inspiration i vores rejseforslag til Cook-øerne.
