11 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 9.495,-
FRA 6.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Vi har sammensat et kør-selv rejseforslag til dig, der gerne vil udforske de knap så besøgte steder på halvøen Peloponnes i egen bil - og du kan selvfølgelig være med til at skræddersy dit eget rejseforslag, så det passer til netop dig. Udover flyrejsen er overnatninger og billeje inkluderet.

Du har sikkert ikke hørt om dem før, men vi lover, at de i den grad er et besøg værd - de gamle middelalderbyer, Dimitsana, Monemvasia og Methoni. Du kan udforske gamle middelalderforte, slentre i små snørklede gader og tage på vandretur op til gamle klostre. Der er naturligvis også lagt stop ind, så du kan nyde det klare græske hav.

Få information og fakta om Grækenland her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Grækenland her



Bedste rejseperiode

Det sydlige Grækenland og øerne har subtropisk middelhavsklima, som lover varme og tørre somre med bagende sol. Vinden fra havet gør varmen behagelig i kystområderne, men hvis du ikke er til for høje temperaturer og foretrækker lidt færre mennesker, er de milde forårs- og efterårsmåneder at foretrække. Athen kan besøges året rundt men kan bedst anbefales udenfor de varmeste sommermåneder.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt til Grækenland er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark mod skønne Grækenland
Du sætter i dag kurs mod dejlige Grækenland, hvor der venter skøn mad og spændende oplevelser. Ved ankomst henter du din bil og kører til dit hotel i Athen. Ankommer du tidligt, kan du nå en eftermiddagstur til Akropolis, og måske nyde solnedgangen herfra. Overnatning på centraltbeliggende 3* hotel i Athen
2. dag: Athen på egen hånd
Du kan nyde en gåtur langs den 3 km lange antikke promenade, der krydser gennem den gamle bydel. Nyd synet af de ældre mænd, der diskuterer verdenssituationen blandt søjlerester og falmede mosaikker, og slut af ved Thisio-området, hvor der er et stort udvalg af caféer og restauranter. Vi kan varmt anbefale et besøg på den gamle traditionsfyldte bar, Brettos, i Plaka - bydelen på bjergsiden af Akropolis med små krogede, bilfri gader. Overnatning på centraltbeliggende 3* hotel i Athen (M)
3. dag: Kør-selv til Dimitsana
Efter morgenmaden er det tid til at køre afsted. Du kan stoppe ved Korintherkanalen på vej til den lille bjerglandsby, Dimitsana, som spillede en vigtig rolle i Grækenlands kamp for uafhængighed fra Tyrkiet. Byen er en charmerende middelalderby, omgivet af bjerge. Du skal bo i En Dimitsani Traditional Guesthouse, som ligger smukt ved starten af byen med en fantastisk udsigt.(M)
4. dag: Dimitsana på egen hånd
Du kan i dag udforske byen og besøge nogle af de mange klostre og byens Open-Air Waterpower Museum, som er et spændende område med restaurerede vandmøller - husk at gå forbi den smukke, lille kirke, St. Ioannis. Hvis du hellere vil spænde vandrestøvlerne, kan du hike en tur i Lousios Gorge - naturen er fantastisk smuk, og du kommer forbi interessante ruiner af gamle klostre og også klostre, der fortsat er fungerende. Husk vand og snacks, og forbered dig på et par krævende stigninger. Overnatning på En Dimitsani Traditional Guesthouse. (M)
5. dag: Kør-selv til Methoni
Efter morgenmaden går turen videre til Methoni, en lille kystby i den sydvestlige del af Peloponnes, som endnu ikke er berørt af masseturisme. Byen ligger ved foden af det imponerende fort, som byen er kendt for, og består mest af charmerende, lave huse og en dejlig strand. Området er også kendt for at være et af de steder, Caretta-skildpadderne lægger æg. Du skal bo på Achilles Hill Hotel. (M)
6. dag; Methoni på egen hånd
Du kan i dag udforske de forskellige strande i området. Foinikounta er mere udbygget end Methoni, med flere små restauranter langs stranden. Makryammos er kendt for dens sandklitter, og er beskyttet af Natura 2000. Du kan også køre til Pylos - en virkelig fin lille kystby 12 km fra Methoni, bygget op som et amfiteater, og beliggende ved Navarinobugten. Denne bugt er kendt for et af slagene under den græske frihedskrig - det sidste store søslag mellem sejlskibe. Overnatning på Achilles Hill Hotel. (M)
7. dag: Kør-selv til Monemvasia
Turen går i dag videre ca. 3 timer i bil til Monemvasia, der ligger på den sydøstlige del af halvøen Peloponnes. Byen er en smuk, velbevaret middelalderby, bygget midt på en stor, grå klippe, kun forbundet til fastlandet med en smal landtange. Vandet er krystalklart, maden skøn og vinen herlig. Nyd at ose rundt blandt de små tavernaer, det hyggelige marked, og glæd dig til det specielle fænomen, hvor stenene i byen ved tusmørke bliver lilla. Vi kan anbefale, at du prøver den lokale, hjemmelavede pasta, Goges, eller Satia, som er ost stegt med urter. Du skal bo på Byzantino Boutique Hotel. (M)
8. dag: Monemvasia
Vi anbefaler, du bruger dagen på at udforske byen og dens hyggelige stemning, og måske også nyder strandene omkring byen. Du kan besøge den øvre del af byen med smukke, gamle villaer og Agia Sofia kirken, der er bygget på kanten af klippen. Nyd især at du fra morgenstunden har borgen for dig selv uden de store turistmængder. Overnatning på Byzantino Boutique Hotel. (M)
9. dag: Kør-selv til Nafplio
I dag går turen til det sidste stop - den gamle hovedstad Nafplio, som er en af Grækenlands fineste byer, der oser af charme og romantik. Nafplio ligger lige ved vandet nedenfor Palamidi-fortet, og byder på små, smalle gader, elegante gamle bygninger, ligesom her er utallige små, hyggelige tavernaer. Søg lidt væk fra hovedpladserne for at finde den bedste mad. Overnatning på 3* hotel (M)
10.dag: Nafplio på egen hånd
Du kan i dag udforske Palamidi-fortet - og du får pulsen op, når du går op ad de 900 trin, men belønningen er en enestående udsigt fra fortet, der blev bygget i 1686. Du kan også vælge at besøge Bourtzi-fortet - her tager du fra havnepromenaden en taxabåd, der sejler dig over til fortet. Hvis du vil være aktiv i dag, kan vi arrange en 4-timers havkajaktur. Vi kan også anbefale en tur til Epidavrus - oldtidsteatret, som er kendt for dets perfekte akustik, og som i dag bruges til dramafestivaler. Har du lyst til en gåtur er der langs vandet en fin kystrute, hvor der undervejs er bugte der indbyder til et dyp i det glitrende hav. Overnatning på 3* hotel (M)
11.dag: Retur til Athen og hjem
Det er i dag tid til at køre tilbage til Athen, hvor du afleverer din bil og rejser tilbage mod Danmark.

Overnatninger

2 overnatninger i Athen på Acropolis Stay hotel eller lignende
2 overnatninger i Dimitsana på En Dimitsani Traditional Guesthouse eller lignende
2 overnatninger i Methoni på Achilles Hill Hotel eller lignende
2 overnatninger i Monemvasia på Byzantino Boutique Hotel eller lignende
2 overnatninger i Nafplio på Harmony Luxury Rooms eller lignende


Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutique- og luksushoteller på turen.

Bemærkninger

Du skal være minimum 23 år og maximum 69 år for at leje bil, og du skal minimum have haft kørekort i et år.


Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Hele året

Pakkeliste

  • EU- eller internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Gode vandresko

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Athen t/r (inkl. bagage)
  • 10 overnatninger iht. program
  • Billeje inkl. forsikring med selvrisikoannullering
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Hotelskat, der afregnes lokalt og ca. udgør 3 EUR/nat
  • Vejskatter

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top