Da jeg flyttede hjemmefra var min første rejse en interrail-rejse til Spanien og Portugal.
Derfra har det gået slag i slag.

Jeg fik i år 2000 mulighed for at blive udstationeret i Grønland, hvor jeg boede og arbejdede i 1 1/2 år, og senere flyttede jeg 1 år til Buenos Aires i Argentina.
Jeg har vandret på vulkaner i Guatemala, snorklet med skildpadder og manta rays på Galapagos, raftet på vilde floder i Costa Rica, besteget bjerget Monte Roraima på grænsen mellem Venezuela og Brasilien, badet for foden af Angel Falls, kørt på hundeslæde i Grønland, kigget pandaer dybt i øjnene på Kangaroo Island i Australien, besøgt templer i Bhutan, danset tango på gaden i Buenos Aires, spillet beachvolley på stranden i Rio, svedt igennem på Inka-stien i Peru, smagt på gadekøkkener i Hanoi, sejlet op gennem den chilenske skærgård.

Uanset hvor min rejse går hen i verden, er det vigtigt for mig, at min sjæl får en wauw-oplevelse.
En wauw-oplevelse for mig kan både være mødet med mennesker, med dyr, blive bjertaget af naturen, gastronomien, en farverig bazar og meget mere.
Når min sjæl blir' blæst bagover, så ved jeg at jeg har mærket verden, og dén oplevelse vil jeg rigtig gerne give videre til dig!

Min seneste rejse

Min seneste rejse gik til Etna & Stromboli i Italien.
Vi rejste en gruppe af venner, hvor vi overnattede på vulkaner - bogstaveligt talt.
Specielt Stromboli, som er en af verdens mest aktive vulkanøer, levet til overflod op til vores forventninger.
Lavaen sprøjtede bogstaveligt talt vildt og voldsomt ud af vulkanen, hvor vi stod på behørig afstand til krateret, og i aftenens mulm og mørke, kunne stå og se lavaen lyse aftenhimlen op.
Tidligere på dagen, sprang vulkanen decideret "i luften" med en kæmpe røgsøjle til følje og efterfølgende askeregn, så kun et godt og grundigt bad, kunne få skyllet asken af kroppen.
Selv flere dage efter fandt jeg rester af aske-"korn" i mit hår. Det var ret vildt - på den fedeste måde.
Tonny Højmose Meldgaard, rejsekonsulent

Har rejst i følgende lande

  • Argentina
  • Belgien
  • Bhutan
  • Brasilien
  • Canada
  • Chile
  • Colombia
  • Costa Rica
  • Cuba
  • Dansk Vestindien (Jomfruøerne)
  • Dominica
  • Dubai
  • Ecuador
  • Egypten
  • El Salvador
  • Finland
  • Frankrig
  • Færøerne
  • Georgien
  • Grenada
  • Grækenland
  • Grønland
  • Guatemala
  • Holland
  • Hong Kong
  • Indien
  • Iran
  • Island
  • Israel
  • Italien
  • Japan
  • Jordan
  • Kroatien
  • Liechtenstein
  • Luxembourg
  • Malaysia
  • Marokko
  • Mexico
  • Monaco
  • Montenegro
  • Norge
  • Oman
  • Panama
  • Peru
  • Polen
  • Portugal
  • Saint Kitts and Nevis
  • Saint Lucia
  • Schweiz
  • Skotland
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien
  • Storbritannien (UK)
  • Sverige
  • Sydafrika
  • Syrien
  • Tanzania
  • Thailand
  • Tjekkiet
  • Tunesien
  • Tyrkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Uruguay
  • USA
  • Vatikanstaten
  • Venezuela
  • Vietnam
  • Østrig
Til top