Af Søren Østergaard
Man kan ikke sige Nepal uden med det samme at tænke på Himalayas tinder, der som perler på en snor, afgrænser landet op mod Tibet.
Denne nydelse onder jeg alle ikke-indviede individer, men jeg onder egentlig også mig selv jævnlige besøg i højderne. Derfor var det også til personlig stor fryd at jeg allerede få dage efter ankomsten til Nepal, kunne klemme mig på et 8 dages telttrek i et endog særdeles u-turistet område nær Langtang. Ikke andre blege ansigter under hele turen – herligt! I mit selskab var jeg så heldig at have Maria, en ung, positiv og til tider lidt naiv pige fra Esbjerg (Jeg ved du læser dette Maria, og det er udelukkende et positivt træk hos dig), samt Nils fra Norge, der gav gruppen masser af humør og gå-på-mod. Ud over disse deltagere var en god flok bærere (portere), guiden Bhadra og kokken Tupendre. Nok en gang imponerer dette herlige Sherpa folk stort. Hvor vi andre ikke kan få nok af de rigtige svedtransporterende trøjer og specielle vandrestøvler, så render disse mennesker op af bjerget iklædt T-shirts, klipklapper og masser af godt humør. Det altså ud over den 40 kg’s bagagevægt, de har hængende på nakken – ret hardcore og faktisk en oplevelse i sig selv. Alle disse gode mennesker gjorde turen til en uforglemmelig oplevelse for mig.
Bhairav Kunda trekket bød på flere nye facetter i forhold til tidligere oplevelser. Først og fremmest var det første gang, at jeg deltog telttrek, hvilket overraskede dejligt positivt. Teltet er ikke så bekvemt som et te-hus (lodge), men man føler sig langt mere i ét med naturen. Bonussen er selvfølgelig, at man derudover undgår de store turiststrømme på te-hus trekkene. Udover teltet vi overnattede i, bestod lejren af et køkkentelt, et spisetelt samt et toilettelt. Sidstnævnte var et meget lille lodret telt, der var indrettet med et halvdybt hul og en klapstol over. Stolen havde i stedet for et almindeligt sæde et toiletbræt installeret. Genialt og ret bekvemt egentligt.
Anden debut var at trekke med portere tilkoblet. Jeg har altid selv tyet og sværget til selv at bære egen bagage op af bjergene, men denne gang var det anderledes. De bomstærke sherpaer tog sig af denne byrde, hvilket resulterede i en langt større bevægelighed og frihed til at tage oplevelserne til mig. En verden er der til forskel på selv at slæbe en 15-20 kg’s backpack kontra den 5 kg’s daypack.
Turen startede med en lang, flot og ganske overbefolket bustur fra Kathmandu til en mindre bjerglandsby, der tog imod os med en flok legende børn. Med store øjne og nysgerrigt sind er dette altid en meget umiddelbar oplevelse, og de tog gerne imod nye lege. Jeg skal derfor ikke være bleg for at tage fuld kredit for, at samtlige børn i en lille nepalesisk landsby for øjeblikket render rundt og forsøger at gribe en golfbold med deres egen bukselomme.
På andendagen begyndte første trekkingdag af i alt seks dages vandring. Og endnu en gang slog oplevelsen benene væk under mig (ikke bogstaveligt!). Med start i lavlandet oplevede vi de første par dage et hav af grønne marker, risterasser, skove og floder. Et fantastisk område at bevæge sig i indledningsvist inden højderne langsomt ændrer landskabet. Først til regnskov for sidst at begive sig op over trægrænsen og mere barske egne. At der opleves så meget forskelligt natur på så kort tid, er klart en af dette treks stærke sider. Udover den fantastiske natur kom vi jævnligt forbi små landsbyer eller landbrug, hvor de lokale viste stor interesse og velkommenhed over for os – blandt andet fik vi en rundvisning på en bjerglandsbyskole, oplevede hvordan de lokale producerer ost og vin og meget mere.
Temperaturen og vejrets stabilitet ændrer sig langsomt fra ’shortsvejr’ i bunden til regn og kulde længere oppe. Vi var heldigvis begunstiget af flere flotte morgener, hvor udsigten var et fantastisk skue. For mig er det intet mindre end det perfekte at vågne op, lyne teltdøren ned (hedder det det?) og kigge ud over Himalaya med din dejlig varme sovepose omkring dig mens du slår en lille prut.
At det regnede i fire dage i større eller mindre grad, skal blive en ubetydelig del af mine minder fra dette trek, men er ikke desto mindre et faktum. Alle tog dog dette i stiv arm, og det værste regnskyl gav tilmed anledning til en af de bedre minder. Fanget i et regulært skybrud søgte hele holdet ly i en lille bjerghytte, hvor moderen tog os ind omkring hendes lille køkken/bålsted, så vi kunne tørre og varme os, mens spande med vand fyldtes fra hullerne i loftet. Fællesskabet blev bestemt ikke mindre heraf. Med regn kommer dog også skyer, hvilket desværre gjorde udsigterne ret grå i nogle dage. Glimtvis fik vi dog heldigvis fede udsigter, og på øverste overnatning havde vi det fantastiske skydække under os, som dermed lignede verdens største vattæppe (eller karse plantage).
Desværre blev jeg aftenen og morgenen på dette plateau ramt af en gang klassisk trekkersyge, der gjorde at jeg ikke nåede helt op til målet – den hellige sø Bhairav Kunda. Opkast, diarre og feber fik mig i stedet til at tage den fornuftige løsning at søge nedad. Billederne vedhæftet er derfor venligst lånt af Maria. En beklagelig udgang på trekket, der dog ikke skal lave om på det faktum, at det har beriget mig med nogle fantastiske udsigter, oplevelser og minder fra dette trek.
Jeg har fundet nogle billeder, som jeg har vedhæftet denne blog. Langt bedre end ord viser disse, hvad Bhairav Kunda trekket kan tilbyde.
Anbefalingen her fra klart. Hvis du ønsker et lidt kortere trek end de store ekspeditioner i Everest eller Annapurna området, og du gerne vil undgå alt for mange andre turister, så vil Bhairav Kunda trekket være et helt oplagt valg. Håber i hvert tilfælde at jeg med denne blog kan inspirere dig, kære læser, til måske en gang at tage på dette fantastiske trek.
Alt det bedste herfra.
Denne nydelse onder jeg alle ikke-indviede individer, men jeg onder egentlig også mig selv jævnlige besøg i højderne. Derfor var det også til personlig stor fryd at jeg allerede få dage efter ankomsten til Nepal, kunne klemme mig på et 8 dages telttrek i et endog særdeles u-turistet område nær Langtang. Ikke andre blege ansigter under hele turen – herligt! I mit selskab var jeg så heldig at have Maria, en ung, positiv og til tider lidt naiv pige fra Esbjerg (Jeg ved du læser dette Maria, og det er udelukkende et positivt træk hos dig), samt Nils fra Norge, der gav gruppen masser af humør og gå-på-mod. Ud over disse deltagere var en god flok bærere (portere), guiden Bhadra og kokken Tupendre. Nok en gang imponerer dette herlige Sherpa folk stort. Hvor vi andre ikke kan få nok af de rigtige svedtransporterende trøjer og specielle vandrestøvler, så render disse mennesker op af bjerget iklædt T-shirts, klipklapper og masser af godt humør. Det altså ud over den 40 kg’s bagagevægt, de har hængende på nakken – ret hardcore og faktisk en oplevelse i sig selv. Alle disse gode mennesker gjorde turen til en uforglemmelig oplevelse for mig.
Bhairav Kunda trekket bød på flere nye facetter i forhold til tidligere oplevelser. Først og fremmest var det første gang, at jeg deltog telttrek, hvilket overraskede dejligt positivt. Teltet er ikke så bekvemt som et te-hus (lodge), men man føler sig langt mere i ét med naturen. Bonussen er selvfølgelig, at man derudover undgår de store turiststrømme på te-hus trekkene. Udover teltet vi overnattede i, bestod lejren af et køkkentelt, et spisetelt samt et toilettelt. Sidstnævnte var et meget lille lodret telt, der var indrettet med et halvdybt hul og en klapstol over. Stolen havde i stedet for et almindeligt sæde et toiletbræt installeret. Genialt og ret bekvemt egentligt.
Anden debut var at trekke med portere tilkoblet. Jeg har altid selv tyet og sværget til selv at bære egen bagage op af bjergene, men denne gang var det anderledes. De bomstærke sherpaer tog sig af denne byrde, hvilket resulterede i en langt større bevægelighed og frihed til at tage oplevelserne til mig. En verden er der til forskel på selv at slæbe en 15-20 kg’s backpack kontra den 5 kg’s daypack.
Turen startede med en lang, flot og ganske overbefolket bustur fra Kathmandu til en mindre bjerglandsby, der tog imod os med en flok legende børn. Med store øjne og nysgerrigt sind er dette altid en meget umiddelbar oplevelse, og de tog gerne imod nye lege. Jeg skal derfor ikke være bleg for at tage fuld kredit for, at samtlige børn i en lille nepalesisk landsby for øjeblikket render rundt og forsøger at gribe en golfbold med deres egen bukselomme.
På andendagen begyndte første trekkingdag af i alt seks dages vandring. Og endnu en gang slog oplevelsen benene væk under mig (ikke bogstaveligt!). Med start i lavlandet oplevede vi de første par dage et hav af grønne marker, risterasser, skove og floder. Et fantastisk område at bevæge sig i indledningsvist inden højderne langsomt ændrer landskabet. Først til regnskov for sidst at begive sig op over trægrænsen og mere barske egne. At der opleves så meget forskelligt natur på så kort tid, er klart en af dette treks stærke sider. Udover den fantastiske natur kom vi jævnligt forbi små landsbyer eller landbrug, hvor de lokale viste stor interesse og velkommenhed over for os – blandt andet fik vi en rundvisning på en bjerglandsbyskole, oplevede hvordan de lokale producerer ost og vin og meget mere.
Temperaturen og vejrets stabilitet ændrer sig langsomt fra ’shortsvejr’ i bunden til regn og kulde længere oppe. Vi var heldigvis begunstiget af flere flotte morgener, hvor udsigten var et fantastisk skue. For mig er det intet mindre end det perfekte at vågne op, lyne teltdøren ned (hedder det det?) og kigge ud over Himalaya med din dejlig varme sovepose omkring dig mens du slår en lille prut.
At det regnede i fire dage i større eller mindre grad, skal blive en ubetydelig del af mine minder fra dette trek, men er ikke desto mindre et faktum. Alle tog dog dette i stiv arm, og det værste regnskyl gav tilmed anledning til en af de bedre minder. Fanget i et regulært skybrud søgte hele holdet ly i en lille bjerghytte, hvor moderen tog os ind omkring hendes lille køkken/bålsted, så vi kunne tørre og varme os, mens spande med vand fyldtes fra hullerne i loftet. Fællesskabet blev bestemt ikke mindre heraf. Med regn kommer dog også skyer, hvilket desværre gjorde udsigterne ret grå i nogle dage. Glimtvis fik vi dog heldigvis fede udsigter, og på øverste overnatning havde vi det fantastiske skydække under os, som dermed lignede verdens største vattæppe (eller karse plantage).
Desværre blev jeg aftenen og morgenen på dette plateau ramt af en gang klassisk trekkersyge, der gjorde at jeg ikke nåede helt op til målet – den hellige sø Bhairav Kunda. Opkast, diarre og feber fik mig i stedet til at tage den fornuftige løsning at søge nedad. Billederne vedhæftet er derfor venligst lånt af Maria. En beklagelig udgang på trekket, der dog ikke skal lave om på det faktum, at det har beriget mig med nogle fantastiske udsigter, oplevelser og minder fra dette trek.
Jeg har fundet nogle billeder, som jeg har vedhæftet denne blog. Langt bedre end ord viser disse, hvad Bhairav Kunda trekket kan tilbyde.
Anbefalingen her fra klart. Hvis du ønsker et lidt kortere trek end de store ekspeditioner i Everest eller Annapurna området, og du gerne vil undgå alt for mange andre turister, så vil Bhairav Kunda trekket være et helt oplagt valg. Håber i hvert tilfælde at jeg med denne blog kan inspirere dig, kære læser, til måske en gang at tage på dette fantastiske trek.
Alt det bedste herfra.
