Af Søren Østergaard
Man kan ikke sige Nepal uden at tænke på Himalayas tinder, der, som perler på en snor, afgrænser landet op mod Tibet. Jeg under alle ikke-indviede individer at opleve dette eventyr, men jeg under egentlig også mig selv jævnlige besøg i højderne.
Allerede få dage efter min ankomst til Nepal kunne jeg klemme mig med på et 8-dages telttrek i et (endog særdeles u-turistet) område nær Langtang. Ikke andre blege ansigter under hele turen – herligt! Jeg var afsted sammen med Maria, en ung, positiv og til tider lidt naiv kvinde, oprindeligt fra Esbjerg (jeg ved, at du læser dette Maria, og det er udelukkende et positivt træk hos dig), samt Nils fra Norge, der gav vores gruppe masser af humør og gå-på-mod. Med os var en god flok bærere (portere), guiden Bhadra og kokken Tupendre. Nok en gang imponerer dette herlige Sherpafolk stort. Hvor vi andre ikke kan få nok af de rigtige svedtransporterende trøjer og specielle vandrestøvler, så render disse mennesker op ad bjerget iklædt T-shirts, klipklapper og masser af godt humør. Det altså ud over den 40 kilo tunge bagagevægt, de har hængende på nakken – ret hardcore og faktisk en oplevelse i sig selv at se. Alle disse gode mennesker gjorde turen til en uforglemmelig oplevelse for mig.
Se rejseforslaget: Telttrek og aktivt adventure i Nepal.
Bhairav Kunda-trekket bød på flere nye facetter i forhold til tidligere oplevelser. Først og fremmest var det første gang, at jeg deltog på et telttrek, hvilket overraskede dejligt positivt. Teltet er ikke så bekvemt som et te-hus (lodge), men man føler sig langt mere i ét med naturen. Bonussen er selvfølgelig, at man derudover undgår de store turiststrømme på te-hus-trekkene. Udover teltet, som vi overnattede i, bestod lejren af et køkkentelt, et spisetelt samt et toilettelt. Sidstnævnte var et meget lille lodret telt, der var indrettet med et halvdybt hul og en klapstol over. Stolen havde i stedet for et almindeligt sæde et toiletbræt installeret. Genialt og ret bekvemt egentligt.
Dette trek var også min debut med portere tilkoblet. Jeg har altid sværget til selv at bære min egen bagage op ad bjergene, men denne gang var det anderledes. De bomstærke sherpaer tog sig af denne byrde, hvilket resulterede i en langt større bevægelighed og frihed til at tage oplevelserne ind. Der er en verden til forskel på selv at slæbe en 15-20 kilos backpack kontra den 5 kilo lette daypack.
Turen startede med en lang, flot og ganske overbefolket bustur fra Kathmandu til en mindre bjerglandsby. Her tog en flok legende børn imod os med store øjne og nysgerrigt sind. Jeg havde det sjovt med at lære dem nye lege, og jeg skal da ikke være bleg for at tage fuld kredit for, at samtlige børn i den lille nepalesiske landsby for øjeblikket render rundt og forsøger at gribe en golfbold med deres egen bukselomme.
På rejsens andendag begyndte første ud af i alt seks dages trekking, og endnu en gang slog oplevelsen benene væk under mig (ikke bogstaveligt, heldigvis!). Med start i lavlandet oplevede vi de første par dage et hav af grønne marker, risterasser, skove og floder. Et fantastisk område at bevæge sig i, inden højderne langsomt ændrer landskabet. At opleve så meget forskelligt natur på så kort tid er klart en af denne turs stærkeste sider. Udover den fantastiske natur kom vi jævnligt forbi små landsbyer eller landbrug, hvor de lokale viste stor interesse og bød os velkommen. Vi fik bl.a. en rundvisning på en bjerglandsbyskole, og vi oplevede, hvordan de lokale producerer ost og vin.
Se listen over verdens bedste treks.
Temperaturen og vejrets stabilitet ændrer sig langsomt fra ’shortsvejr’ i lavlandet til regn og kulde længere oppe i bjergene. Vi var heldigvis begunstiget af flere flotte morgener, hvor udsigten var et fantastisk skue. For mig findes der ikke noget bedre end at vågne op, lyne lynlåsen ned i teltet og kigge ud over Himalaya med en dejlig varm sovepose omkring sig.
At det regnede mere eller mindre i fire dage i træk skulle ende med at blive en ubetydelig del af mine minder fra dette trek, men det er ikke desto mindre et faktum. Alle tog vejrforholdene i stiv arm, og det værste regnskyl gav tilmed anledning til et af de bedre minder. Fanget i et regulært skybrud søgte hele holdet ly i en lille bjerghytte, hvor en kvinde tog os ind omkring hendes lille køkken/bålsted, så vi kunne tørre og varme os, mens spande med vand fyldtes fra hullerne i loftet. Med regn kommer dog også skyer, hvilket desværre gjorde udsigterne ret grå i nogle dage. Glimtvis fik vi dog de fede udsigter at se, og på øverste overnatning havde vi det fantastiske skydække under os, som dermed lignede verdens største vattæppe (eller karseplantage).
Desværre blev jeg her ramt af en gang klassisk trekkersyge, der gjorde, at jeg ikke nåede helt op til målet – den hellige sø, Bhairav Kunda. Opkast, diarre og feber fik mig i stedet til at tage den fornuftige beslutning at søge nedad. Billederne fra toppen og søen er derfor venligst udlånt af Maria. En beklagelig udgang på trekket, der dog ikke skal lave om på det faktum, at det har beriget mig med nogle fantastiske udsigter, oplevelser og rejseminder.
Min anbefaling til dig er klar. Hvis du ønsker et lidt kortere trek end de store ekspeditioner i Everest eller Annapurna-området, og du gerne vil undgå alt for mange andre turister, så er Bhairav Kunda-trekket et oplagt valg. Jeg håber, at jeg med denne blog kan inspirere dig til måske selv at tage på dette fantastiske trek.
Alt det bedste herfra.
Er du blevet nysgerrig på Nepal og trekking i Himalaya?
Se alle vores rejseforslag til Nepal her.
Find din næste trekkingrejse blandt vores aktive rejser med dansk rejseleder her.
Allerede få dage efter min ankomst til Nepal kunne jeg klemme mig med på et 8-dages telttrek i et (endog særdeles u-turistet) område nær Langtang. Ikke andre blege ansigter under hele turen – herligt! Jeg var afsted sammen med Maria, en ung, positiv og til tider lidt naiv kvinde, oprindeligt fra Esbjerg (jeg ved, at du læser dette Maria, og det er udelukkende et positivt træk hos dig), samt Nils fra Norge, der gav vores gruppe masser af humør og gå-på-mod. Med os var en god flok bærere (portere), guiden Bhadra og kokken Tupendre. Nok en gang imponerer dette herlige Sherpafolk stort. Hvor vi andre ikke kan få nok af de rigtige svedtransporterende trøjer og specielle vandrestøvler, så render disse mennesker op ad bjerget iklædt T-shirts, klipklapper og masser af godt humør. Det altså ud over den 40 kilo tunge bagagevægt, de har hængende på nakken – ret hardcore og faktisk en oplevelse i sig selv at se. Alle disse gode mennesker gjorde turen til en uforglemmelig oplevelse for mig.
Se rejseforslaget: Telttrek og aktivt adventure i Nepal.
Bhairav Kunda-trekket bød på flere nye facetter i forhold til tidligere oplevelser. Først og fremmest var det første gang, at jeg deltog på et telttrek, hvilket overraskede dejligt positivt. Teltet er ikke så bekvemt som et te-hus (lodge), men man føler sig langt mere i ét med naturen. Bonussen er selvfølgelig, at man derudover undgår de store turiststrømme på te-hus-trekkene. Udover teltet, som vi overnattede i, bestod lejren af et køkkentelt, et spisetelt samt et toilettelt. Sidstnævnte var et meget lille lodret telt, der var indrettet med et halvdybt hul og en klapstol over. Stolen havde i stedet for et almindeligt sæde et toiletbræt installeret. Genialt og ret bekvemt egentligt.
Dette trek var også min debut med portere tilkoblet. Jeg har altid sværget til selv at bære min egen bagage op ad bjergene, men denne gang var det anderledes. De bomstærke sherpaer tog sig af denne byrde, hvilket resulterede i en langt større bevægelighed og frihed til at tage oplevelserne ind. Der er en verden til forskel på selv at slæbe en 15-20 kilos backpack kontra den 5 kilo lette daypack.
Turen startede med en lang, flot og ganske overbefolket bustur fra Kathmandu til en mindre bjerglandsby. Her tog en flok legende børn imod os med store øjne og nysgerrigt sind. Jeg havde det sjovt med at lære dem nye lege, og jeg skal da ikke være bleg for at tage fuld kredit for, at samtlige børn i den lille nepalesiske landsby for øjeblikket render rundt og forsøger at gribe en golfbold med deres egen bukselomme.
På rejsens andendag begyndte første ud af i alt seks dages trekking, og endnu en gang slog oplevelsen benene væk under mig (ikke bogstaveligt, heldigvis!). Med start i lavlandet oplevede vi de første par dage et hav af grønne marker, risterasser, skove og floder. Et fantastisk område at bevæge sig i, inden højderne langsomt ændrer landskabet. At opleve så meget forskelligt natur på så kort tid er klart en af denne turs stærkeste sider. Udover den fantastiske natur kom vi jævnligt forbi små landsbyer eller landbrug, hvor de lokale viste stor interesse og bød os velkommen. Vi fik bl.a. en rundvisning på en bjerglandsbyskole, og vi oplevede, hvordan de lokale producerer ost og vin.
Se listen over verdens bedste treks.
Temperaturen og vejrets stabilitet ændrer sig langsomt fra ’shortsvejr’ i lavlandet til regn og kulde længere oppe i bjergene. Vi var heldigvis begunstiget af flere flotte morgener, hvor udsigten var et fantastisk skue. For mig findes der ikke noget bedre end at vågne op, lyne lynlåsen ned i teltet og kigge ud over Himalaya med en dejlig varm sovepose omkring sig.
At det regnede mere eller mindre i fire dage i træk skulle ende med at blive en ubetydelig del af mine minder fra dette trek, men det er ikke desto mindre et faktum. Alle tog vejrforholdene i stiv arm, og det værste regnskyl gav tilmed anledning til et af de bedre minder. Fanget i et regulært skybrud søgte hele holdet ly i en lille bjerghytte, hvor en kvinde tog os ind omkring hendes lille køkken/bålsted, så vi kunne tørre og varme os, mens spande med vand fyldtes fra hullerne i loftet. Med regn kommer dog også skyer, hvilket desværre gjorde udsigterne ret grå i nogle dage. Glimtvis fik vi dog de fede udsigter at se, og på øverste overnatning havde vi det fantastiske skydække under os, som dermed lignede verdens største vattæppe (eller karseplantage).
Desværre blev jeg her ramt af en gang klassisk trekkersyge, der gjorde, at jeg ikke nåede helt op til målet – den hellige sø, Bhairav Kunda. Opkast, diarre og feber fik mig i stedet til at tage den fornuftige beslutning at søge nedad. Billederne fra toppen og søen er derfor venligst udlånt af Maria. En beklagelig udgang på trekket, der dog ikke skal lave om på det faktum, at det har beriget mig med nogle fantastiske udsigter, oplevelser og rejseminder.
Min anbefaling til dig er klar. Hvis du ønsker et lidt kortere trek end de store ekspeditioner i Everest eller Annapurna-området, og du gerne vil undgå alt for mange andre turister, så er Bhairav Kunda-trekket et oplagt valg. Jeg håber, at jeg med denne blog kan inspirere dig til måske selv at tage på dette fantastiske trek.
Alt det bedste herfra.
Er du blevet nysgerrig på Nepal og trekking i Himalaya?
Se alle vores rejseforslag til Nepal her.
Find din næste trekkingrejse blandt vores aktive rejser med dansk rejseleder her.
