Af Brian Friis
Vi tog bussen fra Kathmandu en tidlig morgen kl. 07:30. Udsigten gennem bussens ruder er utrolig flot, idet man kører ned gennem bjergene langs floderne hele vejen, til man når lavlandet og Chitwan. Busturen tog omkring 6 timer.
Vi var på en 3-dages tur, der gav en masse spændende oplevelser i naturen men samtidig også tid til at slappe i de hyggelige omgivelser ved vores resort – Baghmara Wild Life Resort.
Første punkt på programmet var en gåtur gennem den lille landsby, der ligger ved siden af Baghmara Resort. Her blev vi budt indenfor af de lokale beboere i deres lerhytter, mens fortællingerne fra vores guide gik på dyrelivet i området, samt de lokales (over)tro på spøgelser og ånder.
På vejen tilbage til resortet måtte vi flere gange have kameraet frem og træde et par skridt til siden, når elefanterne pludselig kom gående fra det nærliggende elefant ”breeding” center. Dejligt at være her i den ”vilde” natur med så tæt kontakt til så eksotiske dyr!
Næste morgen var der tidlig afgang fra resortet, da vi skulle ned til floden og sejle i kano, mens dyrene i junglen vågnede. Næsten lydløst flød vi gennem vandet, mens søvnige og sultne krokodiller lå på flodbredden og ventede på, at deres (uheldige) morgenmåltid skulle komme forbi. Fuglelivet i junglen er rigt, og især om morgenen er der livlig aktivitet i fugleverdenen. Det nød vi godt af.
Efter sejlturen var det tid til at gå på egne ben gennem junglen. Vi så masser af hjorte på tæt hold og også en del spor i form af poteaftryk fra tigre og næsehorn og lignende, men (heldigvis) stødte vi ikke selv på nogle af dem. Vi skyndte os videre til elefant breeding centret, og derefter hjem til frokosten på resortet, inden vi selv blev til en buffet for en tiger.
Om eftermiddagen var vi tilbage i junglen, men denne gang på ryggen af en elefant. Her sad vi ca. 2-3 meter oppe over skovbunden og under trætoppene, og kunne i sikker afstand til de vilde dyr betragte livet i den tætte bevoksning. Efter kort tids søgen fik vores elefantfører øje på en næsehornmor med dens lille unge. Det var helt utroligt at se et så stort og sjældent dyr som et næsehorn på så tæt hold - og ganske rart at være på ryggen og dermed beskyttet af et endnu større dyr. I løbet af knap to timer så vi fire næsehorn. Fantastisk!
Mht. tigrene, så er vi ret sikker på, at vi hørte dem snige sig forbi os et par gange, men de er sky og hurtige, så man skal være mere end almindeligt heldig for at se et eksemplar af parkens største attraktion. Den oplevelse har vi til gode!