19 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 25.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette fysisk udfordrende trek fører os gennem sherpaernes storslåede hjemegn, små hyggelige landsbyer, langs farverige mani-sten og forbi buddhistiske klostre. Trekket byder på enestående udsigter til en perlerække af verdens højeste bjerge - Mt. Everest, Lhotse, Makalu og Cho Oyu for blot at nævne et par stykker.

Her er tale om et af de allersmukkeste områder i Everest-regionen med store gletsjere, grønne bjergsøer og uforstyrret udsigt til en lang række Himalaya-giganter.

På turen bliver der selvfølgelig også tid til at opleve Nepals hovedstad Kathmandu med de smalle stræder, historiske templer, imponerende stupaer og livlige markeder.

Der er 13 dages trekking på denne 19 dages tur, og dermed god tid til akklimatisering.

Vi tilbyder også denne tur uden dansk rejseleder, se den her

Bedste rejseperiode

Trekking i Nepals Everest-region har to højsæsoner. Ideelt er fra marts til midt maj og fra september til og med november. I de to perioder er luften klar, og udsigten fra bjergene er bedst.

Rejseleder

Lothar Friis er i det offentlige billede mest kendt som coachen i programmet “Ingen kære mor” og i programmet "langt ude på prærien", hvor han rejser rundt med familien i USA - begge programmer for TV2. Han har brugt en stor del af sit liv på at rejse og se verden. Lothar Friis har tilbragt 12 år i jægerkorpset, hvilket har gjort ham i stand til at håndtere ekstreme situationer i jungler, bjerge og ørken, men på trods af de store udfordringer som den slags missioner giver, har han altid følt sig hjemme i naturen, hvor han virkelig lever. De seneste 25 år har han arbejdet med mennesker. Han er intuitiv/life coach, og har haft flere tusinde mennesker gennem hænderne og ofte brugt naturen, når han har undervist, for som han siger; ”Naturen er verdens bedste klasseværelse”. Lothar har de sidste par år med stor succes været rejseleder på vores rejser til Kilimanjaro med dansk rejseleder. I dag bor han i skovbrynet i Hareskoven nord for København, og er far til fire.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Kastrup
Afgang fra Kastrup og efter mellemlanding flyves direkte videre til Nepals hovedstad Kathmandu med ankomst den efterfølgende dag.
2. dag: Ankomst til Kathmandu - Sightseeing
Ankomst til Kathmandus internationale lufthavn. Vi mødes med rejselederen i Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe 50 USD i kontanter til nepalesisk visum, der udstedes direkte i lufthavnen. Vi har privat transfer direkte til vores hotel, der ligger i centrum af Kathmandu. Resten af dagen er sat af til sightseeing og afslapning efter flyrejsen.
3. dag: Kathmandu - Forberedelse til trek og transport til Ramechhap
Kathmandu er en utrolig spændende og livlig hovedstad med masser af historie, kultur og anderledes sanseindtryk. Tag f.eks. til Durbar Square, der har utallige smukke templer, ”abetemplet” Swyambhunath, Nepals største buddhistiske stupa Boudanath og Nepals vigtigste hindu-tempel Pashupatinath. Udforsk også de små gyder og stræder, og oplev de lokales hverdag. Om eftermiddagen drager vi ud på en fem timers bustur til den lille landsby Ramechhap. På køreturen får vi en spændende indføring i lokalt landsbyliv og kan betragte storslåede udsigter over floder, landbrug og bjergterræn gennem ruderne på den bumlende bus. Enten vil vi i Ramechhap overnatte på en lille lodge, men om muligt vil vi - i vaskeægte glampingstil - blive indlogeret i telte, hvor lys, madrasser og myggenet sikrer en komfortabel campingoplevelse. Det beror på, om teltene er ledige fra tur til tur. (M)
4. dag: Fly til Lukla - Trek til Phakding
I klart vejr er det en flot flyvetur fra Ramechhap op til Lukla i 2.800 meters højde. Everest og Khumbu regionerne er hjemland for sherpa-folket og verdens højeste bjerg Mt. Everest. Det er en stor kultur- og naturoplevelse at trekke her tæt på flere af verdens højeste tinder, hvor sherpaerne lever i små bjerglandsbyer. Fra Lukla snor ruten sig ned igennem områder med fyrreskov via Chablung og Ghat til Phakding landsbyen. I godt vejr har vi allerede på trekkets første dag mulighed for at få udsigt til sneklædte bjergtinder. Anslået trekkingtid: Fire timer. Højder: Kathmandu 1350m, Lukla 2840m, Phakding 2600m
5. dag: Første trekkingdag i Everest National Park til Namche Bazaar
Efter morgenmaden fortsætter turen nordpå mod Jorsale ved at følge floden Dudh Koshi. Det er her, vi ankommer til selve Sagarmatha (Everest) National Park, og turen i parken starter med en kort gåtur til de to floder Imja Drangpa og Nangpo Tsangpo (Bhote Koshi), som vi krydser via en hængebro. Herefter går turen opad i to timer, indtil vi når Namche Bazaar, som er hovedbyen i denne region. Namche er en meget velstående sherpa by og et meget vigtigt handelscentrum for området. Anslået trekkingtid: Seks timer. Højde: Namche Bazaar 3440m
6. dag: Namche Bazaar - Akklimatiseringsdag
Namche Bazaar er et ideelt sted at holde akklimatiseringsdag og vende sig til højderne med mulighed for at vandre op til Khunde hospitalet og op til Everest View Hotel med gode udsigter. Tidligt om morgenen går vi op til nationalparkens lille fine museum, hvorfra vi har mulighed for at se nogle af verdens højeste bjergtinder – bl.a. Mt. Everest, Mt. Lhotse, Mt. Nuptse og Mt. Ama Dablam. Anslået trekkingtid: Fem timer
7. dag: Trek fra Namche Bazaar gennem frodig skov til Tengboche
Fra Namche Bazaar venter en let times trekking, hvorefter det går nedad cirka halvanden times tid efterfulgt af cirka to og en halv times vandring opad til Tengboche. Undervejs er der super flotte bjergudsigter til Everest og Ama Dablam, frodigt skovterræn med fyr, birk og rododendron samt vilde dyr og fugle. I Tengboche ligger det flotte Tengboche Gompa, der er sherpa-folkets vigtigste kloster og hovedcenter for buddhismen i området. Om aftenen høres den karakteristiske lyd af blæseinstrumenter, som munke og lamaer bruger til deres religiøse ceremonier. Anslået trekkingtid: Seks timer. Højde: Tengboche 3860m
8. dag: Skønne bjergudsigter på trekket fra Tengboche til Dingboche
I dag venter en behagelig gradvis stigning op til Dingboche, der ligger i 4.300 meters højde med helt fantastiske bjergudsigter. Undervejs vandrer vi igennem skove med farverige rododendrontræer og små sherpa landsbyer. Anslået trekkingtid: Seks timer. Højder: Dingboche 4300m
9. dag: Dingboche - Akklimatiseringsdag
På denne akklimatiseringsdag er der mulighed for at blive i lejren og slappe af og nyde udsigterne til Ama Dablam, Kantega og Nuptse. Vi anbefaler at tage på et trek til Nagartsang Peak (5030m), der varer tre-fem timer, da det vil forbedre akklimatiseringen.
10. dag: Følg foden af Khumbu Glacier til Lobuche
I dag følger vi dalen, hvor vi på den ene side kan nyde udsigten af de to imponerende tinder Cholatse og Tawache. Vi vandrer op mod Khumbu Glacier, og på vejen vil vi møde mange stendysser, der er sat op til ære for mange af de sherpa-folk, som har mistet livet i forsøget på at hjælpe folk til toppen af Mt. Everest. Vi følger foden af glacieren, indtil vi når til dagens mål Lobuche. Anslået trekkingtid: Seks timer. Højde: Lobuche 4930m
11. dag: Trekkingdag til Everest Base Camp
Vi starter ud tidligt med en tre timers smuk vandretur langs Khumba Glacier mod Gorak Shep. Her tager vi et velfortjent hvil, før vi fortsætter turen mod Everest Base Camp. Turen op til Everest Base Camp tager ca. fem-seks timer, og der bliver tid til at nyde udsigten og følelsen af at have nået dette mål, før vi bevæger os tilbage til Gorak Shep. Anslået trekkingtid: Ni timer. Højder: Gorak Shep 5170m, Everest Base Camp 5364m
12. dag: Solopgang over Everest Base Camp, og videre til Pheriche
Denne morgen står vi tidligt op for at vandre til en af de flotteste udsigtsposter, som findes i Everest regionen Kala Pattar. Her kan vi nyde solopgangen og udsigten udover Mt. Everest, før vi vandrer tilbage til Gorak Shep, hvor morgenmaden er klar. Efter vi har spist, går turen nedad bakke det meste af vejen til Duglha og derefter videre til Pheriche. I Pheriche har HRA (Himalayan Rescue Association) et støttecenter for tilskadekomne trekkere, som er rigtig interessant at besøge. Anslået trekkingtid: Otte timer. Højder: Kala Pattar 5550m, Gorak Shep 5170m
13. dag: Trek via floden Imja Khola til Phortse
I dag møder vi igen floden Imja Khola, og ved at følge denne kommer vi igennem Pangboche og videre til Phortse. Anslået trekkingtid: Fem timer. Højde: Phortse 3860m
14. dag: Trek fra Phortse til Namche Bazaar
Fra Phortse går vi ned til broen, der skal føre os over floden Dudh koshi, og derfra vil vi begynde at vandre stejlt opad til Mongla for til sidst at ende i Namche. Anslået trekkingtid: Fem timer. Højde: Namche bazaar 3440m
15. dag: Dagens sidste trekkingdag til Lukla
Fra Namche bazaar vil du blive overrasket over, hvor nemt det er at tage vandreturen ned til landsbyen Jorsale. Vi følger vejen forbi landsbyerne Phakding og Choplung og ender ved Lukla. Anslået trekkingtid: Syv timer. Højde: Lukla 2840m
16. dag: Fly til Ramechhap
Tidligt om morgenen flyves retur til Ramechhap. På klare dage kan vi nyde en rigtig flot flyvetur over det smukke bjerglandskab. Ved ankomst kører vi ca. fem timer til Kathmandu.
17. dag: Udforsk Kathmandu
Tilbage i Kathmandu er der tid til at gøre de sidste indkøb og udforske byen. Hvis al energien ikke er brugt endnu, anbefaler vi at leje mountain bikes og udforske Kathmandu dalen. Denne dag inkluderer en afskedsmiddag hvor man selv betaler for sine drikkevare. (M,A)
18. dag: Afrejse fra Kathmandu og anko9mst København
Vi samles og kører til lufthavnen. Vi flyver med mellemlanding til København. Husk at det er muligt at ændre hjemrejsedatoen, så har du mod på mere eventyr, f.eks. safari i Chitwan eller afslapning i Pokhara, så tag fat i din rejsekonsulent, og få skræddersyet den rejse, der passer til dig.

Overnatninger

3 overnatninger på hotel i Kathmandu, 1 før og 2 efter trekket
1 overnatning på guesthouse i Ramechhap
12 overnatninger i forskellige tehuse på trekket
2 overnatninger på flyene mellem Danmark og Nepal

Overalt i Nepals bjerge ligger tehuse "teahouses". Det var - og er steder, hvor bærere, rejsende og handelsfolk boede og spiste under meget simple vilkår. I dag er mange tehuse blevet renoveret, og standarden er blevet højere, men det er stadig simpel indkvartering og ikke luksus.
Indkvartering er i dobbeltværelse, og der er fælles toiletforhold.

Bemærkninger

Der flyves til og fra Lukla fra lufthavnen i den lille landsby Ramechhap – ca. fem timers kørsel fra Kathmandu.

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Der er på dette rejseforslag et luftfartsselskab, som optræder på Eu’s blacklist - Tjek listen her. Vi har valgt denne flyløsning, da der ikke er andre alternative flyselskaber, der flyver på den omfattede rute. Når du vælger denne rejse mister du retten til at få omlagt rejsen eller refunderet billetterne som følge af, at det givne luftfartsselskab optræder på listen. Vi anbefaler, at du undersøger din forsikringer i forhold til eventuelle begrænsninger i deres dækning.

Hvad kræver det af dig?
Everest Base Camp trekket er et hårdt trek, og derfor er der ingen garanti for at komme med hele vejen til Base Camp.
Du skal være i god fysisk form, og være i stand til at vandre mellem 10 km og 18 km om dagen i 13 dage. Mange dage er der over 1.000m i opstigning/nedstigning, så det er en fordel, hvis du har trænet dine ben før afrejse med trapper, bakker og evt. squats.
Du skal bære din dagsrygsæk på ca. 6kg, hvor du har snacks, vand, ekstra tøj til pauser mm. Resten af din bagage bliver båret af bærerne fra vores team.
Der vandres i kuperet terræn, og til tider stejle strækninger.
Grundet højden vi bevæger os i, vil tempoet være roligt men jævnt. Højden gør vandringen udfordrende grundet det faldende ilttryk, men vi har afsat god tid til akklimatisering.
Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Gruppestørrelse

Minimum 9 og maksimum 14 deltagere.

Næste: 07-10-2024
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Dagsrygsæk
  • Sovepose (anbefales at have med hjemmefra)
  • Lange og korte trekkingbukser
  • T-shirts og langærmet trøje/skjorte
  • Trekkingstøvler
  • Let håndklæde
  • Gode sandaler
  • Let regnfrakke eller skaljakke
  • Lommelygte/pandelygte
  • Solbriller, solcreme og solhat/kasket
  • Myggebalsam
  • Evt. lagenpose
  • Evt. egen vandflaske og lommekniv
  • Vandtætte pakkeposer
  • Skiundertøj

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Rejseleder Pris
Udsolgt Rejseperiode07.10.24 - 24.10.24 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist08-08-2024 RejselederLothar Friis
Ledige pladser Rejseperiode06.10.25 - 23.10.25 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist07-08-2025 RejselederLothar Friis
25.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Kathmandu - Lukla t/r (inkl. bagage)
  • Dansk rejseleder
  • Lokale guider og portere på trekket
  • 16 overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transfer ifølge program
  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Udlån af duffelbag
  • Nødvendige vandretilladelser
  • Nødtelefon under rejsen
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Lokale skatter og afgifter
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Drikkepenge på ca. 80 USD i alt pr. person på trekkingturen
  • Visum (Søges lokalt ved ankomst og koster ca. 50 USD)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Lommepenge og måltider på trekket (ca. 30 USD pr. dag)
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Tillæg for enkeltværelse 750 kr. (Kathmandu). Det er muligt at dele værelse med en deltager af samme køn. Er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Billund eller Aalborg for 1.495 kr. per person . Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning samt at der er plads. Spørg din rejsekonsulent for nærmere information.

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Depositummet på de 1.000kr. er ikke refunderbart.

Ønsker du at forlænge din rejse efter grupperejsen med dansk rejseleder, kan Jysk Rejsebureau hjælpe med at skræddersy din videre rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Rejsekonsulent Jan Marshall

Jan Marshall

Rejsekonsulent

jama|jr.dk

Servicecentre i Nepal

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Service Center, Kathmandu, Nepal

Nepal

Jysk Servicecenter Kathmandu ligger centralt placeret i backpacker-bydelen Thamel (tæt ved Kathmandu Guest House, der et af de ældste i byen, så godt at spørge efter det, når man skal finde kontoret) i Nepals hovedstad Kathmandu.


Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Afrejsekalender

Find en afrejsedato der passer dig.

Status
Rejseperiode
Frapris pr. pers.
20.04.24 - 08.05.24
23.995,-
faq

Hvem er Lothar Friis?

Lothar Friis har altid haft en iboende nysgerrighed efter at udforske verdens afkroge og leve i tæt kontakt med naturen, hvor han virkelig føler sig hjemme. Han har tilbragt 12 år i Jægerkorpset, hvor han har hvervet sig brugbare kompetencer og nyttig viden om at færdes i alverdens barske naturområder. De seneste 25 år har Lothar Friis arbejdet med mennesker i sit virke som personlig coach. De sidste par år har han fungeret som turleder på vores trekkingture til Kilimanjaro, hvor han bidrager med sin ekspertviden og tips og tricks til selvudvikling med naturen som klasseværelse, mens vi begiver os mod Everest Base Camp i naturskønne Nepal.


Hvilken rute mod Everest Base Camp trekker vi?

Vi trekker den traditionelle rute til Everest Base Camp. Vi begynder rejsen i Nepals hovedstad Kathmandu, og efter en indenrigsflyvetur til Lukla vandrer vi afsted. Vi passerer majestætiske dale, vandrer langs brusende floder, nyder storslåede udsigter og stifter bekendtskab med sherpafolkets levevis og buddhistiske kulturarv. Vi trekker den mest oplagte rute, der giver gode muligheder for akklimatisering, har ideelle overnatningsmuligheder i tehuse i bjerglandsbyerne undervejs og samtidigt belønner os med de mest spektakulære udsigter.


Anbefaler I at vandre i støvler på ruten mod Everest Base Camp, eller går det også med vandresko?

Hvorvidt man vælger at medbringe støvler eller vandresko er en præferencesag. Støvler kan beskytte og fiksere anklerne mere og samtidig være en god ven, hvis der er massivt regnfald, og når vi krydser små vandløb. Omvendt er vandresko ofte lettere, og eftersom vi blot bærer på vores dagsrygsæk, udsætter vi ikke vores ankler og knæ for stor kilobelastning på vores rygge. Mærk efter og prøv af, hvad der fungerer for dig og gå med den løsning.


Hvor meget skal jeg påregne af ekstraudgifter undervejs på turen til Everest Base Camp?

- Drikkepenge på ca. 80 USD i alt pr. person på trekkingturen
- Visum (Søges lokalt ved ankomst og koster ca. 50 USD)
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Lommepenge og måltider på trekket (ca. 30 USD pr. dag)
- Drikkevarer
- Måltider der ikke er nævnt i programmet
- Deltagere kan betale tillæg for enkeltværelse i Kathmandu. Det er muligt at dele værelse med en deltager af samme køn. Er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling.


Hvilken beklædning anbefales til de koldere vandredage på trekket mod Everest Base Camp?

På denne tur til Everest Base Camp med Lothar Friis og selvudvikling anbefaler vi altid lag-på-lag-princippet, så du kan optimere din beklædning alt efter vejr og aktivitetsniveau og sikre god termoregulering. Medbring vand- og vindtæt skalbeklædning – både jakke og bukser. Merinould er et sikkert hit som inderste lag, da det har en særlig evne til at opretholde den opvarmende effekt, selv når fibrene er fugtige. Og samtidigt er det lugt- og bakteriehæmmende, hvilket fungerer godt på de længere trekkingture uden vaskemuligheder, hvilket også er tilfældet på denne tur til Everest Base Camp med Lothar Fris. Det kan være en god idé at medbringe en dunjakke som pausejakke, når vi tager et hvil og spiser frokost og til brug i tehusene med et par varme fleecebukser. Alt i alt er en blanding af fiber, dun, fleece og softshell gode valg til pakkelisten. Medbring 3-4 varme vandresokker i uld – og anvend to par på topturen for at holde varmen. Medbring også handsker, buff og hue.

Hvad består den personlige udvikling i på Everest Base Camp-trekket?

Sideløbende med at vi nyder de storslåede naturoplevelser, som Himalaya-bjergkæden beriger os med, vil fokus ligge på deltagernes selvudvikling. Her vil Lothar Friis bidrage med sin ekspertise og dele ud af redskaber i det at vandre med den rette vejrtrækning, at stille de rigtige spørgsmål og arbejde med egen selvrefleksion – både i form af gruppesamlinger og 1-1-sessioner med løbende evalueringer.


Hvordan spiser og overnatter man på ruten mod Everest Base Camp?

I det nepalesiske højland finder man de traditionsrige tehuse. De blev bygget til at fungere som steder, hvor bærere og handelsfolk boede og spiste under meget simple vilkår. I dag er flere tehuse blevet renoveret, og standarden har fået et nøk i vejret, men tehusene har fortsat samme funktion. Vi bor i tehuse på trekket til Everest Base Camp, hvor indkvartering er i dobbeltværelse med fælles toiletforhold. Vi anbefaler, at man medbringer en sovepose, der har en komforttemperatur på -10 grader og derudover en lagenpose. Måltiderne indtager vi også i tehusene. Man skal påregne ca. 30-35 USD pr. dag til mad, som er bedst at medbringe i den nepalesiske valuta, rupee.


Hvem bærer min bagage på ruten mod Everest Base Camp?

Bagagetransport mellem tehusene er inkluderet, og vores bagage bliver transporteret mellem tehusene af lokale nepalesiske bærere. Den bagage, der bliver fragtet, må ikke veje mere end 10 kg, fordi det er maxvægt på medbragt bagage på indenrigsflyet til Lukla. Alle deltagere på gruppeture får udleveret en duffelbag på hotellet i Kathmandu og kan efterlade sin kuffert eller rygsæk og andet unødigt bagage der, indtil vi vender retur. Vi bærer dog selv på en dagsrygsæk på ca. 4-6 kg med regntøj, vanddunk, snacks, solhat, solbriller, solcreme, siddepude, varm pausejakke, evt. et lille kit til at behandle vabler, ekstrasokker, regnslag og vandrestave og en lille notesbog, som du får udleveret undervejs på trekket til Everest Base Camp. Notesbogen er et vigtigt redskab til brug på denne tur, hvor den personlige udvikling er i fokus.


Hvor meget erfaring og træning kræver rejsen til Nepal?

Everest Base Camp-trekket er et hårdt trek, og derfor er der ingen garanti for at komme med hele vejen til Base Camp. Der er dog tale om trekking og ikke klatring, og derfor er der ikke krav om alpinerfaring eller behov for teknisk udstyr. Du kan forberede dig ved at være i god fysisk form og være i stand til at vandre mellem 10-18 km om dagen i 13 dage med let oppakning og støvler eller sko, der er gået godt til. Flere af vandredagene byder på op- og nedstigninger på +1.000 meter, så det er en fordel, hvis dine ben samt knæ- og fodled er trænede – evt. med trappetræning og vandring i bakket terræn.


Hvordan ser en typisk dag ud på Everest Base Camp-trekket?

Dagen skydes i gang med morgenmad, og afgangstidspunktet fra tehusene varierer alt efter, hvor lang en færd vi har forude. Vi vandrer alt mellem 5-9 timer dagligt. Enten trekker vi fra tehus til tehus og bevæger os nærmere Everest Base Camp, eller også inkorporerer vi akklimatiseringsdage – eller såkaldte aktive hviledage – hvor vi tager en ekstra overnatning i samme tehus og begiver os afsted på små dagsture derfra for at vænne os til ophold i højderne. Vi medbringer ikke madpakker fra overnatningsstederne, men vi holder istedet små te- og frokostpauser i tehuse undervejs, hvor måltiderne oftest består af stegte nudler, ris og den nepalesiske dal bhat. Vi ankommer til tehuset om eftermiddagen, hvor vi spiser og nyder en hyggelig aften rundt om ildstedet i fællesrummet.
Til top