19 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
18.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Dette fysisk udfordrende trek fører os gennem sherpaernes storslåede hjemegn, små hyggelige landsbyer, langs farverige mani-sten og forbi buddhistiske klostre. Trekket byder på enestående udsigter til en perlerække af verdens højeste bjerge - Mt. Everest, Lhotse, Makalu og Cho Oyu for blot at nævne et par stykker.

Her er tale om et af de allersmukkeste områder i Everest-regionen med store gletsjere, grønne bjergsøer og uforstyrret udsigt til en lang række Himalaya-giganter.

På turen bliver der selvfølgelig også tid til at opleve Nepals hovedstad Kathmandu med de smalle stræder, historiske templer, imponerende stupaer og livlige markeder.

Der er 13 dages trekking på denne 19 dages tur, og dermed god tid til akklimatisering.

Husk at det er muligt at ændre hjemrejsedatoen, så har du mod på mere eventyr, f.eks. safari i Chitwan eller afslapning i Pokhara, så lad os endelig vide det, og vi vil lave den rejse, der passer til dig.

Vi tilbyder også denne tur uden dansk rejseleder, se den her

Bedste rejseperiode

Trekking i Nepals Everest-region har to højsæsoner. Ideelt er fra marts til midt maj og fra september til og med november. I de to perioder er luften klar, og udsigten fra bjergene er bedst.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Kastrup
Afgang fra Kastrup og efter mellemlanding flyves direkte videre til Nepals hovedstad Kathmandu med ankomst den efterfølgende dag.
2. dag: Ankomst til Kathmandu - Sightseeing
Ankomst til Kathmandus internationale lufthavn. Gruppen mødes med rejselederen i Kathmandu lufthavn. Husk at medbringe 50 USD i kontanter til dit nepalesiske visum, der udstedes direkte i lufthavnen. Privat transfer direkte til jeres hotel, der ligger i centrum af Kathmandu. Resten af dagen er sat af til sightseeing og afslapning efter flyrejsen.
3. dag: Kathmandu - Forberedelse til trek og sightseeing
Kathmandu er en utrolig spændende og livlig hovedstad med masser af historie, kultur og anderledes sanseindtryk. Tag f.eks. til Durbar Square, der har utallige smukke templer, ”abetemplet” Swyambhunath, Nepals største buddhistiske stupa Boudanath og Nepals vigtigste hindu-tempel Pashupatinath. Udforsk også de små gyder og stræder, og oplev de lokales hverdag. (M)
4. dag: Fly til Lukla - Trek til Phakding
Afgang fra Kathmandu om morgenen. I klart vejr er det en flot flyvetur fra Kathmandu op til Lukla i 2.800 meters højde. Everest og Khumbu regionerne er hjemland for sherpa-folket og verdens højeste bjerg Mt. Everest. Det er en stor kultur- og naturoplevelse at trekke her tæt på flere af verdens højeste tinder, hvor sherpaerne lever i små bjerglandsbyer. Fra Lukla snor ruten sig ned igennem områder med fyrreskov via Chablung og Ghat til Phakding landsbyen. I godt vejr har vi allerede på trekkets første dag mulighed for at få udsigt til sneklædte bjergtinder. Trekkingtid: Cirka fire timer. Højder: Kathmandu 1350m, Lukla 2840m, Phakding 2600m
5. dag: Trek Phakding – Namche Bazaar
Efter morgenmaden fortsætter turen nordpå mod Jorsale ved at følge floden Dudh Koshi. Det er her, du ankommer til selve Sagarmatha (Everest) National Park, og turen i parken starter med en kort gåtur til de to floder Imja Drangpa og Nangpo Tsangpo (Bhote Koshi), som du krydser via en hængebro. Herefter går turen opad i to timer, indtil du når Namche Bazaar, som er hovedbyen i denne region. Namche er en meget velstående sherpa by og et meget vigtigt handelscentrum for området. Trekkingtid: Cirka seks timer. Højde: Namche Bazaar 3440m
6. dag: Namche Bazaar - Akklimatiseringsdag
Namche Bazaar er et ideelt sted at holde akklimatiseringsdag og vende sig til højderne. Du kan evt. vandre op til Khunde hospitalet og op til Everest View Hotel med gode udsigter. Tidligt om morgenen går vi op til nationalparkens lille fine museum, hvorfra vi har mulighed for at se nogle af verdens højeste bjergtinder – bl.a. Mt. Everest, Mt. Lhotse, Mt. Nuptse og Mt. Ama Dablam. Trekkingtid: Cirka fem timer
7. dag: Trek Namche Bazaar - Tengboche
Fra Namche Bazaar venter en let times trekking, hvorefter det går nedad cirka halvanden times tid efterfulgt af cirka to og en halv times vandring opad til Tengboche. Undervejs er der super flotte bjergudsigter til Everest og Ama Dablam, frodigt skovterræn med fyr, birk og rododendron samt vilde dyr og fugle. I Tengboche ligger det flotte Tengboche Gompa, der er sherpa-folkets vigtigste kloster og hovedcenter for buddhismen i området. Om aftenen høres den karakteristiske lyd af blæseinstrumenter, som munke og lamaer bruger til deres religiøse ceremonier. Trekkingtid: Cirka seks timer. Højde: Tengboche 3860m
8. dag: Trek Tengboche - Dingboche
I dag venter en behagelig gradvis stigning op til Dingboche, der ligger i 4.300 meters højde med helt fantastiske bjergudsigter. Undervejs vandrer vi igennem skove med farverige rododendrontræer og små sherpa landsbyer. Trekkingtid: Cirka seks timer. Højder: Dingboche 4300m
9. dag: Dingboche - Akklimatiseringsdag
På denne akklimatiseringsdag er der mulighed for at blive i lejren og slappe af og nyde udsigterne til Ama Dablam, Kantega og Nuptse. Vi anbefaler at tage på et trek til Nagartsang Peak (5030m), der varer tre-fem timer, da det vil forbedre akklimatiseringen.
10. dag: Trek Dingboche - Lobuche
I dag følger vi dalen, hvor du på den ene side kan nyde udsigten af de to imponerende tinder Cholatse og Tawache. Vi vandrer op mod Khumbu Glacier, og på vejen vil du møde mange stendysser, der er sat op til ære for mange af de sherpa-folk, som har mistet livet i forsøget på at hjælpe folk til toppen af Mt. Everest. Vi følger foden af glacieren, indtil vi når til dagens mål Lobuche. Trekkingtid: Cirka seks timer. Højde: Lobuche 4930m
11. dag: Trek Lobuche - Gorak shep - Everest Camp - Gorak Shep
Vi starter ud tidligt med en tre timers smuk vandretur langs Khumba Glacier mod Gorak Shep. Her tager vi et velfortjent hvil, før vi fortsætter turen mod Everest Base Camp. Turen op til Everest Base Camp tager ca. fem-seks timer, og der bliver tid til at nyde udsigten og følelsen af at have nået dette mål, før vi bevæger os tilbage til Gorak Shep. Trekkingtid: Cirka ni timer. Højder: Gorak Shep 5170m, Everest Base Camp 5364m
12. dag: Trek Gorak Shep - Kala Pattar - Pheriche
Denne morgen står vi tidligt op for at vandre til en af de flotteste udsigtsposter, som findes i Everest regionen Kala Pattar. Her kan du nyde solopgangen og udsigten udover Mt. Everest, før vi vandrer tilbage til Gorak Shep, hvor morgenmaden er klar. Efter vi har spist, går turen nedad bakke det meste af vejen til Duglha og derefter videre til Pheriche. I Pheriche har HRA (Himalayan Rescue Association) et støttecenter for tilskadekomne trekkere, som er rigtig interessant at besøge. Trekkingtid: Cirka otte timer. Højder: Kala Pattar 5550m, Gorak Shep 5170m
13. dag: Trek Pheriche - Phortse
I dag møder vi igen floden Imja Khola, og ved at følge denne kommer vi igennem Pangboche og videre til Phortse. Trekkingtid: Cirka fem timer. Højde: Phortse 3860m
14. dag: Trek Phortse - Namche Bazaar
Fra Phortse går vi ned til broen, der skal føre os over floden Dudh koshi, og derfra vil vi begynde at vandre stejlt opad til Mongla for til sidst at ende i Namche. Trekkingtid: Cirka 5 timer. Højde: Namche bazaar 3440m
15. dag: Trek Namche Bazaar - Lukla
Fra Namche bazaar vil du blive overrasket over, hvor nemt det er at tage vandreturen ned til landsbyen Jorsale. Vi følger vejen forbi landsbyerne Phakding og Choplung og ender ved Lukla. Trekkingtid: Cirka syv timer. Højde: Lukla 2840m
16. dag: Fly til Kathmandu
Tidligt om morgenen flyves retur til Kathmandu, hvilket tager cirka 45 minutter. På klare dage kan du glæde dig til en rigtig flot flyvetur over det smukke bjerglandskab.
17. dag: Kathmandu, på egen hånd
Tilbage i Kathmandu er der tid til at gøre de sidste indkøb og udforske byen. Hvis al energien ikke er brugt endnu, anbefaler vi at leje mountain bikes og udforske Kathmandu dalen. Denne dag inkluderer en afskedsmiddag. (M,A)
18. dag: Afrejse fra Kathmandu
Vi samles og kører til lufthavnen. Vi flyver med mellemlanding til København.
19. dag: Ankomst København
Turen slutter i Københavns lufthavn Kastrup.

Overnatninger

4 overnatninger på hotel i Kathmandu, 2 før og 2 efter trekket
12 overnatninger i forskellige tehuse på trekket
2 overnatninger på flyene mellem Danmark og Nepal

Overalt i Nepals bjerge ligger tehuse "teahouses". Det var - og er steder, hvor bærere, rejsende og handelsfolk boede og spiste under meget simple vilkår. I dag er mange tehuse blevet renoveret, og standarden er blevet højere. Men det er stadig simpel indkvartering og ikke luksus.
Indkvartering er i dobbeltværelse, og der er fælles toiletforhold.

Bemærkninger

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om de anbefalede retningslinjer på området overholdes (For yderligere information henvises til Statens Serum Institut).
Ligeledes skal det bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever sjældent, at vores rejsende får højdesyge. Dog er det særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Everest Base Camp trekket er et hårdt trek, og derfor er der ingen garanti for at komme med hele vejen til Base Camp.

Der er på dette rejseforslag et luftfartsselskab, som optræder på Eu’s blacklist - Tjek listen her. Vi har valgt denne flyløsning, da der ikke er andre alternative flyselskaber, der flyver på den omfattede rute. Når du vælger denne rejse mister du retten til at få omlagt rejsen eller refunderet billetterne som følge af, at det givne luftfartsselskab optræder på listen. Vi anbefaler, at du undersøger din forsikringer i forhold til eventuelle begrænsninger i deres dækning.

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Tilmeldingsfrist Pris
Lukket Rejseperiode04.10.19 - 22.10.19
18.995,-
Ledige pladser Rejseperiode16.03.20 - 03.04.20 Tilmeldingsfrist17-12-2019
18.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode04.04.20 - 22.04.20 Tilmeldingsfrist05-01-2020
19.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode02.05.20 - 20.05.20 Tilmeldingsfrist02-02-2020
18.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode03.10.20 - 21.10.20 Tilmeldingsfrist05-07-2020
18.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode07.11.20 - 25.11.20 Tilmeldingsfrist09-08-2020
18.995,-
Reserver

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Gruppestørrelse

Minimum 9 og maksimum 18 deltagere.

Næste: 04-10-2019

Pakkeliste

  • Dagsrygsæk
  • Sovepose (anbefales at have med hjemmefra)
  • Lange og korte trekkingbukser
  • T-shirts og langærmet trøje/skjorte
  • Trekkingstøvler
  • Let håndklæde
  • Gode sandaler
  • Let regnfrakke eller skaljakke
  • Lommelygte/pandelygte
  • Solbriller, solcreme og solhat/kasket
  • Myggebalsam
  • Evt. lagenpose
  • Evt. egen vandflaske og lommekniv
  • Vandtætte pakkeposer
  • Skiundertøj

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Kathmandu - Lukla t/r (inkl. bagage)
  • Dansk rejseleder
  • Lokale guider og portere på trekket
  • 16 overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transfer ifølge program
  • Trekking tilladelse
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Drikkepenge på ca. 80 USD i alt pr. person på trekkingturen
  • Visum (Søges lokalt ved ankomst og koster ca. 50 USD)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Lommepenge og måltider på trekket (ca. 30 USD pr. dag)
  • Singleværelse-tillæg i Kathmandu på 450kr, hvis man ikke vil/kan dele værelse med andre

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Det koster 2.500 kr. i depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Rejsekonsulent: Charlotte Høi

Charlotte Høi

Rejsekonsulent

chho|jr.dk
Rejsekonsulent Christopher Levy

Christopher Levy

Rejsekonsulent

chle|jr.dk
Rejsekonsulent Jan Marshall

Jan Marshall

Rejsekonsulent

jama|jr.dk

Servicecentre i Nepal

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Service Center, Kathmandu, Nepal

Nepal

Jysk Servicecenter Kathmandu ligger centralt placeret i backpacker-bydelen Thamel (tæt ved Kathmandu Guest House, der et af de ældste i byen, så godt at spørge efter det, når man skal finde kontoret) i Nepals hovedstad Kathmandu.


Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her

Kalender

Status
Rejseperiode
Frapris pr. pers.
25.01.20 - 05.02.20
23.995,-
Til top