Der er mange ting man skal tænke på, når tiden nærmer sig en rejse. Er dit pas gyldigt? Skal du have visum til det land du rejser til? Har du husket rejseforsikring? Se mere i denne artikel om de mange ting, der er godt at have styr på inden rejsen.
Vi har her lavet en lille liste over, de ting, vi anbefaler det er godt at have styr på inden afrejse.
Vi har her lavet en lille liste over, de ting, vi anbefaler det er godt at have styr på inden afrejse.
- Pas: Det er altid en god ide at tjekke gyldigheden på dit pas i god til inden du skal rejse. Til mange lande skal dit pas skal have minimum seks måneders gyldighed.
- Visum: Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så vi anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nogle lande kræver at du har en udrejsebillet ud af landet. Læs mere om Pas og visum
- Vaccinationer: Opsøg eventuelt en lægeklinik med speciale i rejsevaccination for at høre om eventuelle vaccinationer i forbindelse med din rejse. De har også opdateret informationer om malariarisiko. Læs mere om Vaccination og rejsemedicinsk rådgivning
- Valuta: Orienter dig om vekselkurser og køb eventuelt lidt valuta til rejsemålet inden afrejse, så du har lidt at starte på. Det er også en god idé til mange lande at have USD og/eller EURO med, da det er valutaer der er gangbare mange steder i verden. Forhør dig også hos dit pengeinstitut om fordele og ulemper ved forskellige korttyper.
- Udstyr: Har du en rygsæk, et par gode sko, et pengebælte og eventuelt en lagenpose er du allerede meget godt på vej. Men der er meget vægt at spare, i at rejse med det rette grej. Se mere om rejseudstyr
- Rejseforsikring: Det kan ikke kun koste dig rettidig behandling med også mange penge, hvis du kommer galt af sted og ikke har en ordentlig forsikring. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring - læs mere om rejseforsikring
- Guidebøger: Der er to ting de fleste rejseguides er gode til. For det første kan de give et indblik i landets kultur og hvordan det er hensigtsmæssigt at opføre sig. For det andet er de fyldt med gode råd om alternative rejseruter og spændende rejsemål.
- Blog: Har du lyst til at dele dine oplevelser og billeder med andre når du rejser, kan du med fordel oprette en profil på bloggen inden du tager af sted, så du er klar til at skrive når du har lyst. Kig også på hvad andre skriver om det land du skal rejse til. På Jysk Rejsebureaus nye blogsite kan du læse rejsebeskrivelser og blogge om dine egne.
- Ved du hvor du skal bo den første nat?: Der er intet værre end at stå efter timers flyvetur - måske med jetlag - og ikke vide hvor man skal tage hen. Derfor anbefaler vi at du som minimum ved hvor du skal sove den første nat. Har du brug for hjælp til booking af ankomstpakke eller hotel, kan du kontakte en rejsekonsulent på 70 20 19 15
- Pakkeliste: Hvad skal du pakke? Vi har lavet en såkaldt bruttopakke- huskeliste, som du kan lade dig inspirere af. Huskeliste / pakkeliste
- Billetter: Det siger sig selv, at du skal have billetter med på rejsen, men en god idé er også at orientere dig om hvad dine billetter kan/ikke kan. Kan du fx ændre dato, skal du genbekræfte hjemrejsen osv. Få gode råd til dine billetter
