Simon Weber pakker rygsækken efter sin eksamen til sommer, og drager på en jordomrejse, som en del af et sabbatår, inden han skal læse videre. Her kan du læse lidt om de overvejelser, Simon har gjort sig, og hvorfor han har valgt at prioritere at hive et år ud af studiekalenderen:

Hvorfor har du valgt at holde et sabbatår?
Jeg har valgt at bruge mit kommende ”sabbatår” på at rejse jorden rundt, fordi det er nu jeg har muligheden for at gøre det, jeg har lyst til. Til sommer bliver jeg færdig med STX på Haderslev Katedralskole, og der har jeg set mit snit til at bruge et år som er på mine præmisser og ikke skolens præmisser. Jeg har også valgt at tage ud at rejse jorden rundt i mit sabbatår, fordi det er et år, jeg gerne vil bruge på noget fornuftigt, hvor jeg kan udvikle mig som menneske, og blive klogere på mig selv.

Hvad fik dig til at vælge en jordomrejse, og hvad forventer du dig af rejsen?
Jeg har altid har haft meget krudt i mig, og jeg har altid været nysgerrig på at se nye kulturer og møde nye mennesker. Jeg forventer jeg kommer til at opleve mange forskellige former for kulturer, og at få en uforglemmelig oplevelse, hvor jeg forhåbentlig vil se steder, hvor ikke mange mennesker kommer hen, for jeg kan godt lide at udforske nye steder.

Hvordan tænker du, at din rejse kan påvirke dine studie og karrieremuligheder fremover?
Jeg forventer, at jeg bliver klogere på mig selv, og lærer nye sider af mig selv at kende, så jeg har nemmere ved at træffe en beslutning omkring, hvad jeg vil i fremtiden. Men jeg tænker generelt at rejsen kan påvirke mig på det menneskelige plan, man bliver klogere på sig selv, ved blandt andet at presse sine grænser. Jeg skal blandt andet lave frivilligt arbejde i Sydafrika, og det håber jeg, vil give mig en masse nye indtryk.
Efter min mening kan en jordomrejse bidrage til, at man finder ud af, hvad man vil med sit liv fremadrettet.

Hvor længe regner du med at rejse, og hvad har du af planer, når du kommer hjem?

Jeg skal ud og rejse i 6 måneder hvor jeg skal til Sydafrika, Nepal, Indonesien, New Zealand, Australien, Hawaii og Californien. Jeg regner med at jeg skal læse på Århus Universitet når jeg kommer hjem, og i Århus vil jeg rigtig gerne læse HA(Jur.).

Hvorfor valgte du Jysk Rejsebureau til at hjælpe dig med rejsen?
Jeg valgte Jysk Rejsebureau, fordi de havde den bedste service, de var hurtigst til at svare på mine spørgsmål, og de havde også nogle gode inputs til min rejse. Hvis jeg skulle købe hele jordomrejsen selv, så ville jeg være usikker på, om jeg havde fået købt alt det, man skal have til sin rejse, og jeg har ikke lyst til at rejse med en usikkerhed, jeg vil gerne have styr på hele min rejse inden jeg tager afsted, og den tryghed kunne Jysk Rejsebureau tilbyde, derfor valgte jeg dem.
Simon Weber RTW
Til top