Af Gina Kragh

Tidspunkt for rejse

2023
Vi har længe haft øen under overvejelse men har været i tvivl om rejsemålet var noget for os, da øen i vores univers har lydt lidt som en ø for pensionister der ville ned og slappe af . Hvorfra den har det ry kan vi kun spørge os selv om efterfølgende, da her er de vildeste vandreture som kan tilfredsstille enhver. For os er det en vandre ø og vi fik uden problemer en uge til at gå med mange forskelligartede ture – alt fra vilde levada vandringer til smukke kyststier med stejle klipper og vue over det kæmpe atlanterhav.

Vi havde lejet en bil og det vil vi anbefale man gør for at opleve den fulde frihed og for at kunne komme tidligt ud på nogle af de mest populære vandreruter. Vi havde bosat os de første nætter på nordkysten og de sidste på den sydlige kyst, der har et mildere klima og vi fik brug for både vores islænder trøjer og vores badetøj så det er godt at pakke til forskelligt vejr - bjergene er typisk meget køligere end kysten – helt ned til 4 grader hvor der i Funchal kan være 17-23 grader.

Vi havde på forhånd valgt et par vandreruter vi ville gå, så vi startede ud med en kystvandring - PR 8 – en rigtig flot tur, hvor man går ad fine stier rundt på en klippe halv ø med vilde havudsigter. Man skal være forberedt på, at der er mange andre vandrere på de mest populære ruter – den her kan man med fordel lægge sidst på dagen for at opleve den vilde solnedgang, hvis det er klart vejr.

Vi valgte PR 9 som vores levada vandring – den er fantastisk smuk og man vandrer ad levada stier med stejle klippevægge dybt ned , gennem tunneller og ender ved det smukkeste vandfald midt inde i bjergene.

Fra nordsiden fik vi også anbefalet at gå Vereda do Pico Ruivo PR 1.2 men denne tur giver bedst mening i godt vejr og det var desværre overskyet de dage vi havde satset på turen.
På nordsiden boede vi på Quinta do Furao hvilket vi absolut kan anbefale

På Sydsiden havde vi valgt et andet landhotel – Hotel Atrio som også var virkeligt dejligt og et skønt udgangspunkt for ture i dette område. En kendt levada vandring her er Vereda das 25 Fontes men vi valgte nogle stier der var mindre turistede og gik istedet for Lagos de Madeira og en kystvandring med udgangspunkt i Ponta do Pargo – vi kan anbefale man anskaffer sig Rothers walking guide – Madeira som er et overflødighedshorn af vandreforslag – bor man på Atrio kan man låne den her.

Et besøg i de små surfer byer Jardim do Mar og Paul do Mar er rigtigt hyggelige og begge steder kan man finde fine små lokale restauranter.

En lille udfordring på øen er at finde muligheder hvis man gerne vil have et havdyp men der er flere steder der er lavet naturlige pools fx i Porto Moniz hvor man kan ligge og kigge ud på vilde bølger i de smukkeste blå nuancer.

Vores anbefaling er helt klart at kan du lide vandreferie så er Madeira et rigtigt godt rejsemål som stort set har dejligt vejr året rundt.
Vandring på Madeira
Vandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på MadeiraVandring på Madeira
Til top