Med den ene paradis-ø efter den anden er Seychellerne det tætteste, man kommer på uspoleret tropisk ø-ferie. Her kan du i fred og ro nyde nogle af verdens bedste, smukkeste og mest romantiske badestrande. For de aktive er der også enestående muligheder for dykning og vandsport.
Tag på Sejlads i Seychellerne. Denne rejseform indeholder rejser, hvor oplevelserne primært foregår til vands. Du kan tage på snorkel-eller dykkercruise i Seychellernes smukke ø-hav, ro i kajak eller prøve kræfter med standup paddleboard.
Drømmer du om vind i sejlene, krystalklart vand og nogle af verdens smukkeste strande, kan vi tilbyde et 7-dages cruise på en skøn sejlbåd. Du bor i egen kahyt, og skal bare nyde den skønne udsigt, den lækre mad og det smukke hav. Der er snorkeludstyr, SUP boards, kajakker og fiskeudstyr ombord, ligesom du kan tilkøbe dykning.