Jysk Rejsebureau skræddersyer skolerejser til Brasilien helt efter jeres ønsker og behov. I kan fx komme på skolerejse til Rio de Janeiro eller Sao Paulo - men også mange andre byer i Brasilien.
Copacabana-stranden er for mange indbegrebet af Rio de Janeiro – med sit ikoniske bølgemønstrede fortov og frodige bjergtoppe i baggrunden. Men Rio byder på meget mere end strandliv. Her kan I opleve en by rig på kultur, historie og storslået natur. En studietur til Rio giver jer indblik i alt fra kolonitid og sambakultur til sociale kontraster og bæredygtighed i en af verdens mest farverige storbyer.
Sao Paulo er en af verdens største metropoler – intens, kontrastfyldt og fuld af liv. Byen er Brasiliens kulturelle og finansielle centrum med imponerende skyskrabere, travle gader og et rigt kulturliv omkring Paulista Avenue. På en studietur til São Paulo får I mulighed for at dykke ned i storbyens kompleksitet, opleve moderne Brasilien og tage en velfortjent pause i grønne oaser som Ibirapuera Park.