Af Line Bjerregaard

Vi kørte med bil fra Bangkok til Laem Ngob, hvorfra vi sejlede over til Koh Chang. Turen tog i alt ca. 6 timer. Allerede ved indsejling til Koh Chang kan man fornemme det afslappede liv og de dejlige sandstrande.

Det er specielt vestkysten af Koh Chang, der er kendt for sine hvide lange sandstrande. Den første strand er White Sand Beach, som er den mest livlige strand - også om aftenen. Så vil man gerne have afslapning kombineret med lidt natteliv, er dette stedet.

Vi valgte at bo på den anden strand Klong Phrao. Det er også her, man finder Paradise resort, som Jysk Rejsebureau anbefaler, og som er et rigtig hyggeligt resort med bungalows ned til vandet. Om aftenen er gaden tændt op med farverige lyskæder og musik. Der findes flere hyggelige små spisesteder langs hovedgaden.

Hvis man har lyst til lidt andet end afslapning, er det muligt at komme på dags bådture, hvor man kan komme ud at bade, snorkle og sejle kajak. Havet omkring Koh Chang er fyldt med farverige fisk og der findes et par gamle skibsvrag på bunden af havet. Hvis man vil rundt og udforske øen, er det en god ide at leje en scooter. Det er en nem og billig måde at komme rundt på. Og man har mulighed for at stoppe på de mange udsigtspunkter på øen. Midt på øen finder man et vandfald, som også er et besøg værd.

Langs hovedgaderne på de forskellige strande findes utallige små boder, med diverse souvenirs. Har man brug for total forkælelse, kan man også få en god gang Thaimassage, ansigtsbehandling eller manicure for billige penge.

Så med de flotte sandstrande og hyggelige resorts kan Koh Chang virkelig anbefales.
Koh Chang, Thailand, Asien
Koh Chang, Thailand, AsienKoh Chang, Thailand, AsienKoh Chang, Thailand, Asien
Til top