Af Marianne Behrendt

Tidspunkt for rejse

April 2014
Sådan har mine venner og jeg altid sagt til hinanden, når vi har været i Thailand. For Phi Phi har siden mit første besøg på øen haft en plads i mit hjerte. Nej, du har på ingen måde øen og strandene for dig selv. Og ja, øen er ret turistet og bliver desværre også mere og mere ødelagt af turismen. Men derfor er Phi Phi stadig dejlig.

Eftersom man ikke har været i Thailand uden et besøg på Phi Phi, og eftersom mit sidste besøg her var for 4 år siden, måtte jeg lige runde øen. I hvert fald bare en enkelt nat. Allerede ved indsejlingen var det dog tydeligt, at Phi Phi har ændret sig de senere år. Strandede er ikke længere kridhvide med azurblåt hav; det er nærmere lidt grumset og meget lavvandet vand at bade i fra stranden. De små gader med butikker, boder og restauranter er stadige hyggelige, men der er beskidt overalt. Og der er mange mennesker.

Man skal gøre sig selv den tjeneste at leje en longtail båd nogle timer for at komme lidt væk fra øen og snorkle. Snorklingen er fed, og de små strande (som Monkey Beach) er vildt flotte med blødt sand og helt lyseblåt vand.

Om aftenen kan man enten spise med tæerne i sandet, eller man kan finde en hyggelig restaurant i byen – for så at trisse ned på stranden. På den ene side af øen er der stille og roligt, men dog med fire show og musik fra baren. På den anden strand er der total party-uartig a la Full Moon Party på Koh Phangan. Høj musik, fire show, dansepodier og hele Phi Phis ungdom. Og så er det bare at danse hele natten med en bucket i hånden.

Jeg sælger måske ikke Phi Phi så godt, da øen virkelig har forandret sig siden midt første besøg i 2008. Men det skal ikke misforstås, for jeg kan stadig rigtig godt lide Phi Phi; stemningen, omgivelserne, festerne, dykningen og den total laidback feeling. Man skal bare lige være klar over, hvad man går ind til, når man besøger dette sted.
Koh Phi Phi
Til top