KUN I JULI: SPAR 10% Se her
3 mdr.
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 30.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tag med på et uforglemmeligt eventyr i Sydøstasien. I skal blandt andet på cykeltur i Bangkok, på jungleoplevelse i Umphang, besøge smukke vandfald og lokale landsbyer i Laos, opleve de imponerende Angkor Wat templer i Cambodja, sejle blandt de frodige klipper ved Halong Bay og på ø-hopping til de smukke hvide sandstrande i Filippinerne.

Unikt backpacker-koncept hos Jysk Rejsebureau
  • Grupperejse for unge backpackere
  • Frihed til at backpacke på egen hånd
  • Del oplevelserne med de andre i gruppen
  • Flybilletter, ankomstpakker og udvalgte aktiviteter er inkluderet
  • Dækning af pakkerejseloven på alle vores backpacker adventure-rejser


Hjælp inden, under og efter rejsen
  • Infomøde før afrejse med praktisk information og rejseinspiration
  • Rådgivning om forsikringer og flybilletter
  • Oplysning om visum og realistisk rejsebudget
  • Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
  • Hjælp undervejs på rejsen fra Jysk Rejsebureau via mail og telefon
  • Hjælp undervejs på rejsen fra vores lokale samarbejdspartnere
  • Rabat på udstyr og guidebøger
  • Mulighed for at leje en backpacker-rygsæk for 100 kr. pr. måned


Dagsprogram

Fold program ud

THAILAND

1-3. dag: Ankomst til Bangkok
Ved ankomst til Bangkok bliver I hentet i lufthavnen og indlogeret på jeres hostel, hvor I skal bo de næste to nætter.
2. dag: Cykeltur i Bangkok
På denne cykeltur kommer I ind bag Bangkoks facade og oplever områder af millionbyen, som kun få rejsende finder frem til. På to hjul bliver I blandt andet guidet ad smalle gyder i ”Little Chinatown” og igennem Khlong Toey markedet. Afslutningsvis udfordres balanceevnen på de smalle stier over klongerne (kanalerne) i Phra Pradaeng - også kaldet 'Bangkoks lunger'. Omgivelserne her er grønne og frodige, luften er frisk og fuglene synger imellem palmerne. (M)
3. dag: Bangkok til Mae Sot
I dag har I fri til at gå på opdagelse i området omkring jeres hostel. Chinatown ligger i gåafstand og er perfekt til en gåtur med masser af liv og streetfood. I kan også tage turen op ad Silom Road, hvor der er mulighed for en afslappende massage eller for at udforske de små sidegader. Senere på aftenen starter jeres jungle-oplevelse i Umphang. I bliver kørt til busstationen, hvor I hopper på en natbus fra Bangkok til Mae Sot. I ankommer tidligt næste morgen klar til nye eventyr. (M) Husk at medbringe en varm trøje til bussen, da airconditionen kan være ret kold.
4. dag: Jungleoplevelse i Umphang og homestay
Jeres lokale guide møder jer tidligt om morgenen ved busstationen og kører jer med songthaew til et simpelt hotel, hvor I får et par timer til at hvile, tage et bad og spise morgenmad. Efter morgenmaden bliver I hentet af en songthaew, som tager jer videre mod Umphang. Cirka halvvejs på den fem timer lange køretur stopper I ved et hyggeligt, familiedrevet sted. Her kan I strække benene og spise jeres medbragte frokost. Hvis I stadig er sultne, er der små butikker, hvor I kan købe lidt snacks og drikke. Efter flere snoede bjergveje ankommer I til Umphang by. Her er der tid til at besøge et af vores yndlingssteder for en god kop lokal kaffe eller friskpresset juice (vi anbefaler passionsfrugt) – og måske kigge forbi en lille butik med lokalt producerede varer fra nærliggende landsbyer. Derefter hopper I tilbage i jeres songthaew og kører det sidste stykke til Karen-landsbyen Palatha. Karen-folket er en etnisk gruppe, der primært bor i bjergområderne langs grænsen mellem Myanmar og Thailand. Når I ankommer, bliver I budt velkommen af jeres værtsfamilier og får en unik mulighed for at lære mere om deres kultur og hverdag. I bliver delt ud i mindre grupper hos de lokale familier, som laver en enkel, men lækker lokal middag til jer. (M,F,A) Vær opmærksomme på, at badefaciliteterne i jeres homestay kan være mere simple, end I er vant til hjemmefra. Og hvis nogen af jer har tendens til køresyge, anbefaler vi at tage en pille inden turen.
5. dag: Elefanter og vandring i Umphangs jungle
I vågner op til en simpel morgenmad, som jeres værtsfamilier har lavet. Med maverne fyldte er det tid til at tage ud i junglen og lede efter et af Thailands mest ikoniske dyr – den asiatiske elefant. I vandrer gennem jungle og langs floden sammen med mahouterne (elefantpassere). De vil lære jer, hvordan de sporer elefanterne, så de kan passe på dem samtidig med, at de respekterer deres miljø. Alt efter hvor elefanterne er den dag, spiser I frokost ved et vandfald eller dybere inde i junglen. Menuen står på ris i bananblad, kylling og kogte æg. Mahouterne laver bål og koger vand til kaffe eller te, som serveres i bambuskopper. Efter frokost vandrer I tilbage til Palatha – turen tager cirka 2 timer (dog afhængigt af, hvor I møder elefanterne). Når I er tilbage, har I tid til at tage et bad, inden I mødes i landsbyens håndværkscenter. Her får I en demonstration af, hvordan Karen-folket væver, og I lærer lidt om deres traditionelle håndværk. Hvis I har lyst, kan I få lov til selv at prøve at væve. Herefter har I lidt tid på egen hånd, hvor I f.eks. kan besøge landsbyens kaffebutik, inden I vender tilbage til jeres homestay for at spise aftensmad. (M,F,A)
6. dag: Soft rafting-tur og Thi Lor Su vandfaldet
Vågn op og nyd jeres værters hjemmelavede mad, mens du venter på din songthaew, der skal tage jer med på dagens eventyr. Jeres store rygsække bliver på jeres homestay, og I får en ’overnatningspose’ til det vigtigste - for i nat skal I sove under stjernerne i Umphang National Park. Jeres songthaew kører langs floden til et stop, hvor I hopper i en gummibåd og herefter glider I stille afsted på en soft rafting-tur gennem vild og smuk natur. Efter turen og en velfortjent frokost venter Sydøstasiens største vandfald: Thi Lor Su. Nyd et par timer med en forfriskende svømmetur og, hvis vandstanden tillader det, kan I hoppe ud fra klipperne fra vandfaldets top. Så glem ikke at pakke et håndklæde og en badedragt i overnatningsposerne. Fra Thi Lor Su bliver I hentet og kørt til jeres lejrplads ved det uberørte Ko Tha-vandfald, hvor I ankommer inden solnedgang. Jeres guider hjælper jer med at sætte teltene op og laver aftensmad over bål. Der er også mulighed for en kold dukkert i det smukke vandfald, inden I lukker øjnene og fordøjer dagens indtryk. (M,F,A)
7. dag: Umphang til Mae Sot
I vågner op til lyden af naturen og morgenmad i lejren, før I pakker sammen og begiver jer ud på dagens vandring. I går et par timer gennem junglen tilbage til Palatha, hvor I ankommer lige før frokosttid. Her er der tid til at tage et bad, få lidt at spise og samle jeres bagage sammen. Når I er klar, hopper I på songthaew’en og begiver jer ud på den lange (og snoede) vej tilbage til Mae Sot. Ved ankomst venter en hyggelig middag på en lokal restaurant, hvor I kan slappe af og dele dagens oplevelser. Bagefter tjekker I ind på det samme hotel, som I boede på første nat i Mae Sot. Her kan I få en god nats søvn, inden vækkeuret ringer igen i morgen tidlig. (M,F,A)
8. dag: Mae Sot til Chiang Mai
Om morgenen bliver I hentet i en songthaew og kørt til busstationen. Bemærk at morgenmad ikke er inkluderet i dag, så vi anbefaler, at I køber nogle snacks til turen, inden I hopper på bussen. Herefter sætter I kurs mod Chiang Mai, hvor I ankommer sidst på eftermiddagen. Når I ankommer til busstationen i Chiang Mai, bliver I hentet og kørt til jeres hostel, hvor I skal bo de næste to nætter.
9-10. dag: Chiang Mai
Dagene er uden fast program, så I har tid til at opleve Chiang Mai på egen hånd. Byen er Thailands næststørste og kendt for både smukke templer, vild natur og meget mere. I kan f.eks. udforske byen på to ben, leje cykler eller tage på en guidet tur i jeres egen tuk tuk. Der er også mulighed for at lære at lave thai-mad, tage en yogatime eller prøve ziplining gennem junglen. Det er helt op til jer – mulighederne er mange. (M)
10-26. dag: På egen hånd i Thailand med Jysk Rejsebureau i ryggen
Har I nået det, I gerne ville i Chiang Mai, kan I sætte kursen sydpå til en af Thailands mange smukke øer, hvor I kan slappe af på stranden, udforske øen og få fornemmelsen af rigtig ø-stemning, snorkle eller tage dykkercertifikat. I kan også besøge Thailands ældste national park Khao Sok, hvor I kan tage en overnatning i et flodhus på Cheow Lan Lake søen. Mulighederne er mange, og servicekontoret vil altid kunne hjælpe jer.
26. dag: Afrejse fra Bangkok
I dag siger I farvel til Thailand og sætter kursen mod Luang Prabang i Laos.

THAILAND - Sommerprogram for afgangen d. 24-08-2026

1-4. dag: Ankomst til Bangkok
Ved ankomst til Bangkok bliver I hentet i lufthavnen og indlogeret på jeres hostel, hvor I skal bo de næste to nætter.
2. dag: Cykeltur i Bangkok
På denne cykeltur kommer I ind bag Bangkoks facade og oplever områder af millionbyen, som kun få rejsende finder frem til. På to hjul bliver I blandt andet guidet ad smalle gyder i ”Little Chinatown” og igennem Khlong Toey markedet. Afslutningsvis udfordres balanceevnen på de smalle stier over klongerne (kanalerne) i Phra Pradaeng - også kaldet 'Bangkoks lunger'. Omgivelserne her er grønne og frodige, luften er frisk og fuglene synger imellem palmerne. (M)
3. dag: Bangkok på egen hånd
Efter at have spist morgenmad på jeres hostel har I dagen til at udforske Bangkok. Dagen kan bruges på at besøge nogle af de mange templer i byen, smutte forbi det pulserende China Town eller tage på shopping og nyde noget af det lækre mad fra byens mange restauranter. (M)
4. dag: Bangkok til Sai Yok National Park
Efter morgenmad bliver I hentet på jeres hostel og kørt til Thonburi Railway Station i Bangkok. Her venter en togrejse til Kanchanaburi, hvor I kører gennem et meget smukt og frodigt område af Thailand. I ankommer til Nam Tok stationen først på aftenen, hvor I bliver mødt af jeres guide. Herefter fortsætter I videre til Sai Yok National Park. Ved ankomsten til parken skal I være forberedt på at betale et indgangsgebyr, da dette ikke er inkluderet i turens pris og kun kan betales ved indgangen til nationalparken. Senere bliver I indkvarteret i jeres flydende bungalows. Herefter er det tid til at slappe af efter dagens rejse inden, en velfortjent middag venter med udsigt til det majestætiske Sai Yok vandfald. (M,A)
5. dag: Sai Yok National Park
Vi håber, I har sovet godt til lyden af det nærliggende vandfald som baggrundsmusik. I starter dagen ud med morgenmad i sceniske omgivelser, hvorefter I har lidt tid på egen hånd til at udforske området. Senere på dagen skal I på jungleeventyr. Eventyret foregår på en tømmerflåde, der til at begynde med bliver trukket af en longtail-båd. Efter et lille stykke tid slukker motoren på longtail-båden, og jeres tømmerflåde flyder nu på floden omgivet af jungle og naturens lyde. Slap af, nyd sejlturen og tag en forfriskende dukkert i det kølige vand inden, frokosten serveres. Efter frokost venter et eventyr i kajakker. Padl med strømmen ned af River Kwai floden gennem den uberørte nationalpark og nyd naturen langt fra civilisationen. Efter sejlturen på floden er det tid til at sige farvel til jeres guide og vende tilbage til jeres bungalows. Her kan I nyde den sidste tid i Sai Yok inden en velfortjent middag. (M,F,A)
6. dag: Sai Yok National Park til Chumphon
Det er tid til at tage afsked med junglen. Efter morgenmaden går rejsen tilbage til pulserende Bangkok – nu fyldt med gode oplevelser fra de sidste to dages ophold i nationalparken. I ankommer til storbyen sidst på eftermiddagen – i god tid til lige at strække ben inden turen fortsætter sydpå i natbus til Chumphon og videre eventyr på Koh Samui. (M)
7. dag: Chumphon til Koh Samui
I ankommer til busterminalen i Chumphon tidligt om morgenen. Her bliver I hentet og kørt til færgelejet, hvorfra I sejler til Koh Samui. Nyd turen på det smukke hav og glæd jer til afslapning på en af Thailands smukke øer. Ved ankomst på Koh Samui bliver I hentet og kørt til jeres hostel, hvor I kan slappe af og nyde livet på stranden.
8-9. dag: Koh Samui
De næste to dage kan I nyde det afslappede ø-liv på Koh Samui. Jeres hostel ligger på en af de mest berømte strande på øen, Chaweng Beach. Herfra er der god mulighed for at starte dagen med en dukkert og tage på eventyr i øens seværdigheder. (M)
9-26. dag: På egen hånd i Thailand med Jysk Rejsebureau i ryggen
Når I har oplevet det, I gerne ville på Koh Samui, kan I sætte kursen mod andre af Thailands mange smukke øer, hvor I kan slappe af på stranden, udforske ø-livet, snorkle eller tage dykkercertifikat. Besøg Thailands ældste national park Khao Sok, hvor I kan tage en overnatning i et flodhus på Cheow Lan Lake. Brug de sidste dage i Bangkok på at få lavet tøj ved skrædderen eller besøg storcenteret MBK, hvor I kan købe alt, hvad hjertet begærer af tøj og souvenirs. Mulighederne er mange, og servicekontoret vil altid kunne hjælpe jer.
26. dag: Afrejse fra Bangkok
I dag flyver I videre fra Bangkok i Thailand til Luang Prabang i Laos.

LAOS OG CAMBODJA

1. dag: Ankomst til Luang Prabang, Laos
I ankommer til Luang Prabang i Laos. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel.
2. dag: Zipline-adventure i Nam Dong Nature Park
Selvom I befinder jer i Laos’ næststørste by Luang Prabang, hviler der en søvnig stemning over gaderne, og trafikken er meget begrænset. I modsætning til resten af Asien er det nemlig dårlig stil at bruge sit horn unødvendigt her. De næsten lydløse munke går deres morgenrunde i byerne med deres madskåle, modtager donationer fra folket og giver roen ekstra farve, så hvorfor ikke starte dagen tidligt med at overvære munkene modtage deres donationer. Om morgenen bliver I hentet på jeres hotel af en minivan eller en "songthaew", hvorefter I begiver jer mod den nærliggende Nahm Dong Park. Parken byder på vandfald, frodig jungle, smukke planter og spektakulære udsigter. Eventyret begynder med en vandretur gennem parken og bliver fulgt op af et adrenalinsus, når I skal zipline mellem trætoppene. Herefter har I mulighed for at udforske resten af parken og besøge "The Garden of Senses" inden, I bliver kørt tilbage til Luang Prabang. Resten af dagen er på egen hånd. (M)
3. dag: Trekking og homestay i Khmu
I dag begynder en to-dages aktiv tur, hvor I skal vandre og bo på homestay i det uberørte landsbyliv omkring Luang Prabang og langs Nam Khan-floden. Oplev dagligdagen hos en lokal værtsfamilie og lær om deres unikke kultur i mødet med mennesker fra forskellige etniske minoriteter. Dagen begynder med en køretur til Nam Khan-floden, som I krydser for at begynde jeres opstigning i bjergene. Det er en heldags-vandretur, som følger en 13 km lang sti gennem kløfter, forbi afsidesliggende landsbyer og små søer. Forvent at denne vandretur vil tage seks til otte timer afhængigt af årstiden. Sent på aftenen ankommer I til Khmu-landsbyen, hvor I skal overnatte. I bliver budt velkommen med et varmt måltid, der er tilberedt af jeres guide. Hvis I har lyst, kan I nyde en drink med de lokale eller tilbringe aftenen med at udforske de unikke omgivelser. (M,F,A)
4. dag: Hmong-landsby og Luang Prabang
Efter morgenmaden begiver I jer ud på en vandretur på ca. to timer til en Hmong-landsby. "The Hmong" er en af de største grupper af stammefolk i Thailand og i de omkringliggende lande. Når I er klar, fortsætter turen ned til en anden landsby ved Nam Khan-floden, hvor I vil stige ombord på en båd til Tad Sae-vandfaldet. I kan vælge at spise frokost enten i landsbyen eller ved vandfaldet. Efter besøget ved vandfaldet vil I vende tilbage med båd til turens startpunkt, hvor en minivan venter på jer og kører jer tilbage til Luang Prabang. (M,F) Bemærk at Tad Sae-vandfaldet kan have lav vandstand eller endda være helt udtørret fra cirka februar til juli og kan derfor blive udeladt fra turen. I stedet kan I prøve bambusfletning i den lokale landsby.
5. dag: Kuang Si-vandfaldet, Phu Si-bjerget og Luang Prabang
Efter en sen morgenmad mødes I med jeres guide, hvor det nu er tid til at besøge det beundringsværdige vandfald Kuang Si. I kan gå på opdagelse i området omkring vandfaldet, og hvis I har lyst, kan I tage en dukkert i det krystalklare vand ved foden af vandfaldet - husk badetøj. I vil udforske området og lægge vejen forbi et "Bear Rescue Center", hvis mission er at befri fangede bjørne. På turen tilbage til Luang Prabang kommer I forbi bjerget Phu Si. For at nå toppen venter der 328 trappetrin, men når I når toppen, bliver I mødt af en fantastisk 360-graders udsigt over Luang Prabang. Nyd udsigten og roen inden turen går tilbage til jeres hostel i Luang Prabang, hvor I ankommer først på aftenen. (M)
6. dag: Luang Prabang
Nyd en stille morgenmad, inden I skal tjekke ud fra jeres hostel for at forsætte jeres rejse i Laos og Cambodja på egen hånd. (M)
6-22. dag: På egen hånd i Laos og Cambodja med Jysk Rejsebureau i ryggen
Resten af dagene er I på egen hånd i Laos og Cambodja. I bestemmer selv, hvor meget tid I vil bruge de forskellige steder. Oplev buddhismen og roen i den gamle kongeby Luang Prabang, tag på adventure-tubing i Vang Vieng eller hop ”off the beaten track” og tag på kajaktur i det centrale Laos. Her vil I opleve fjerntliggende landsbyer med nysgerrige minoritetsstammer. Tag lokalbussen til Cambodja. Her møder I både fortidens spændende kulturer og alvorlige rædsler. Khmerrigets ruinkompleks Angkor Wat giver eksempelvis en spændende indsigt i den magtfulde og rige khmerkultur. Men Cambodja er mere end blot historie - her er storslået natur og en vital befolkning, der ser fremad.
22. dag: Afrejse fra Phnom Penh, Cambodja
Fra Phnom Penh i Cambodja rejser I videre med fly til Hanoi i Vietnam.

VIETNAM

1-3. dag: Ankomst til Hanoi
I Vietnams hovedstad Hanoi bliver I hentet i lufthavnen og indlogeret på guesthouse i to nætter.
3. dag: Hanoi til Halong Bay
Fra morgenstunden bliver I hentet på hotellet, hvorfra turen går mod Halong Bay. På vejen dertil passerer I den historiske Bach Dang-bro og holder også en kort pause. Når I er kommet ombord på båden, er det tid til at nyde en velkomstdrink og få en traditionel vietnamesisk frokost, mens I sejler forbi de fantastiske klippeformationer i bugten. Om eftermiddagen og næste morgen venter der jer en masse spændende oplevelser ombord. I kan f.eks. tage en dukkert, udforske Titov-øen, hoppe i en kajak og tage på eventyr omkring Luon-grotten (eller Trong-grotten) eller prøve kræfter med at lave friske forårsruller i en hyggelig madlavningssession. Om aftenen vil I få serveret en buffetmiddag, inden I hopper til køjs. (F,A)
4. dag: Sung Sot og Lan Ha Bay
Vågn op og udforsk området omkring Sung Sot-grotten, før I spiser morgenmad. Herefter fortsætter turen med en overførselsbåd, da det nu er tid til at udforske Lan Ha-bugten. I kan prøve kajaksejlads, tage en svømmetur, springe i vandet fra klipperne ved Van Boi-området eller udforske de omkringliggende grotter (Dark Cave og Bright Cave). Når dagens eventyr er slut, sejler I tilbage på hovedbåden og runder dagen af med en middag på det øverste soldæk (hvis vejret tillader det). Efter en dag fuld af oplevelser venter der jer endnu en nat ombord under stjernerne. (M,F,A)
5. dag: Halong Bay til Hanoi
Nyd solopgangen tidligt om morgenen eller sov lidt længere. Efter morgenmaden vælger I selv, hvad I har lyst til at lave – måske en sidste aktivitet eller måske bare slappe af. Efter frokost sætter I kurs mod Hanoi, hvor I ankommer sidst på eftermiddagen. (M,F)
6-21. dag: På egen hånd i Vietnam med Jysk Rejsebureau i ryggen
Tag på trekkingtur i de smukke risterrasser i Sapa og bo i en lokal minoritetslandsby ved en familie. Tag med et nattog til det centrale Vietnam og besøg byerne Hue, Hoi An og Da Nang. Tre hyggelige byer, hvor I blandt andet kan opleve kongepaladser, skræddere, UNESCO-fredede områder, smukke ruiner, lækre strande og storbyer med alt, hvad det indebærer. Tag videre til Nha Trang og tag derfra til Saigon på en tre-dages tur bag på en motorcykel. Oplev nationalparker og plantager med gummitræer, cashewnøddetræer, teplantager, tobaksplantager og alt det som man ikke oplever, hvis man tager nattog eller flyet til Saigon. I Saigon kan I opleve krigsmuseet, Cu Chi tunnellerne og de fantastiske markeder med alt fra fisk, grøntsager, smykker og stof. Tag videre til Mekong-deltaet, hvor I kan se det flydende marked og opleve det lokale liv.
21. dag: Afrejse fra Ho Chi Minh City
Vietnam eventyret slutter i Ho Chi Minh City, hvor I flyver videre til Puerto Princesa i Filippinerne.

FILIPPINERNE

1. dag: Ankomst til Palawan – transfer til El Nido
Velkommen til Filippinerne! I lander i Puerto Princesa, hvorefter I vil blive kørt til jeres hostel i El Nido. Køreturen tager cirka 6 timer. Når I ankommer til El Nido, har I resten af dagen på egen hånd.
2. dag: Ø-hop i El Nido
I dag skal I opleve El Nido til vands. Efter morgenmaden bliver I hentet foran jeres hostel og kørt til en båd, som danner rammerne for dagens eventyr. I vil opleve et bredt udsnit af alle de fantastiske oplevelser og naturområder, som El Nido er blevet så kendt for - smukke strande, kalkstensklipper og skjulte laguner. I får også mulighed for at hoppe i vandet og tage en snorkeltur i det krystalklare hav. Undervejs på turen tilbereder besætningen en simpel, men lækker, beach-barbeque. I vil være tilbage på jeres hostel inden aftensmadstid. (M, F)
3. dag: El Nido på egen hånd
I dag har I tid til at udforske El Nido på egen hånd, og mulighederne er mange. I kan tage en tur til Nacpan Beach, som anses for at være en af verdens smukkeste strande, eller I kan begive jer på vandretur til Taraw Cliff for at nyde de prægtige udsigter. Hvis I bare trænger til at slappe af og trække stikket, anbefaler vi at hænge ud på en af de mange strandcaféer langs med den smukke kyststrækning. (M)
4. dag: El Nido til Patoyo Island i Linapacan
Det er blevet tid til at sige farvel til El Nido for nu og drage mod Patoyo Island, hvor der venter jer en autentisk ø-oplevelse. Efter en tidlig morgenmad vil I blive hentet foran jeres hostel og kørt en times tid nordpå, hvorfra I skal sejle til øgruppen Linapacan, som Patoyo Island er en del af. Øerne er omringet af det klareste vand og rummer de smukkeste, uberørte strande. I får fornøjelsen af at bo og overnatte i autentiske og hyggelige bungalows. (M, F, A)
5. dag: Øhop, grotter og snorkling
Det er tid til at tage dit snorkeludstyr under armen og fordybe dig i den fortryllende og magiske verden under havoverfladen. Koralrevene i Linapacan ligger meget afsides, hvilket har ført til en særdeles rig biodiversitet, og havskildpadder er et meget almindeligt syn – så I kan godt glæde jer til at udforske det rige undervandsliv. I løbet af turen passerer I de uberørte strande ved Spanish Port indtil, I når indgangen til Señora-hulen. Her vil I opleve forbløffende kalkstensformationer og drypstensgrotter. Til frokost vil der være BBQ på stranden, hvorefter I har tid til at udforske det beskyttede marinereservat før, turen går tilbage til lejren. (M, F, A)
6. dag: På fisketur med de lokale og walking-tour på Patoyo Island
For de morgenfriske er der mulighed for at starte dagen ud kl. 05.00 og deltage i en fisketur i selskab med lokale fiskere. Her vil man som oftest blive belønnet med en smuk solopgang og den helt unikke oplevelse af at overvære en tropeø, der langsomt vågner op. I vil med lidt held have mulighed for at spotte delfiner og havskildpadder fra båden. Efter morgenmaden er det tid til at gå på opdagelse på øen og udforske naturen og det rige dyreliv til fods. Vandretempoet sættes efter gruppens niveau, men I skal være bevidste om, at det en tropeø med til tider glohede temperaturer, og at terrænet kan være kuperet og udfordrende. Medbring praktisk fodtøj og et par vandflasker. (M, F, A)
7. dag: Besøg i San Miguel
I dag er der planlagt en langsom morgen, hvor I kan få lov at nyde morgenmaden i roligt tempo. Herefter går turen til den hyggelige og rolige by San Miguel, der ligger en kort sejltur fra øen. I passerer den lokale landsbyskole og får mulighed for at interagere med skolebørnene og få et indblik i kulturen i det filippinske skolesystem. Måske er der mulighed for at deltage i en basket- eller volleykamp, eller også kan I få lov at overtage en times undervisning. Indholdet af et eventuelt skolebesøg kan variere fra tur til tur og er planlagt efter, om det kan lade sig gøre med den lokale skole eller ej. Eftermiddagen er til fri afbenyttelse, hvor I kan bruge den sidste tid på øen, som I ønsker – måske en tur i bølgen blå eller med vandreskoene på. (M, F, A)
8. dag: Patoyo Island til Dipnay Port
Efter nogle forhåbentligt mindeværdige dage på Patoyo Island langt væk fra hverdagens stress og jag, er det blevet tid til at rejse videre ud på eventyr. Tidligt om morgenen vil I blive sejlet tilbage til fastlandet, hvor jeres tur slutter ved Dipnay Port, som ligger cirka en times kørsel nord for El Nido. Hvad der nu skal ske, er helt op til jer. (M)
8–22. dag: På egen hånd i Filippinerne med Jysk Rejsebureau i ryggen
Filippinerne består af mere end 7.000 eventyrlige øer. Øerne rummer brusende floder, smukke kalkstensklipper, smaragdgrønne risterrasser, uberørt jungle og vidtstrakte sandstrande. Dertil kommer et overdådigt øhav med et betagende undervandsliv. Bevæg jer ned i Filippinernes fantastiske undervandsliv og få oplevelser for livet med verdensklassedykning. Se blandt andet hvalhajer, havskildpadder og fantastiske koraller. Efter jeres ophold på Patoyo Island kan I eksempelvis flyve videre til Cebu fra Puerto Princesa. Her kan I blandt andet vælge at tage til Bohol, hvor I kan stå på stand up paddleboard (SUP) og køre mountain bike ved Loboc River, slappe af ved de smukke strande på Panglao og se de sjove bakker kaldet Chocolate Hills. Prøv kræfter med canyoing og river climbing ved de flotte vandfald ved Moalboal. Herfra kan I flyve videre til Legaspi, hvor det er muligt at snorkle med hvalhajer og bestige en vulkan eller tage op til Banaue og trekke i rismarkerne. Tag til Manila de sidste dage, da det er her I skal flyve hjem fra. Tæt på Manila ligger stranddestinationen Puerto Galera, hvor det er muligt at bo ved en lokal familie og tage på en "overlevelsestur", hvor I sover i telt eller hængekøje på stranden og selv fanger fisk med harpun. Mulighederne er mange på Filippinerne, og vi anbefaler, at I flyver mellem de forskellige destinationer og har ca. én uge pr. destination.
22. dag: Hjemrejse fra Manila
Jeres rejse slutter, og I flyver fra Manila i Filippinerne til Kastrup Lufthavn i København.

Bemærkninger

Backpacker Adventure rejserne er delt op i tre alderstrin: 18-24 år, 18-30 år og 24-30 år. Hvis du er 24 år, kan du selv vælge, hvilket alderstrin du ønsker at melde dig på. Du kan se hvilke afgange, der passer til din alder, under afrejsedatoer længere nede. Aldergruppeinddelingen er vejledende. Jysk Rejsebureau forbeholder sig retten til at give dispensation til rejsende udenfor de oplyste aldersgrupper, men du skal dog være mellem 18-30 år.

Finder du ikke en rejseperiode, som passer dig, så har vi en anden rejse næsten magen til, dog hvor Filippinerne er erstattet med Indonesien og med andre rejseperioder.

Se rejsen THAILAND, LAOS, CAMBODJA, VIETNAM OG INDONESIEN og rejseperioderne her.

Det er muligt at kombinere denne rejse med andre Backpacker Adventure-rejser eller et højskoleophold. Du kan også vælge at begynde rejsen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd efterfølgende.

Vælger du at kombinere to eller flere rejser, vil du få 500 kr. i rabat pr. rejse samt rabat på de flybilletter, som ikke benyttes.

Har du brug for at vide mere, inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Denne tur vil være oplagt at kombinere med følgende Backpacker Adventure rejser:

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel ”pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Det er muligt at kombinere denne rejse med en anden Backpacker Adventure rejse eller vælge at begynde turen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd.

Gruppestørrelse

Minimum 4, maksimum 18 personer

Næste: 15-09-2025
Se alle afrejsedatoer

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Aldersgruppe Pris
Udsolgt Rejseperiode08.09.25 - 07.12.25 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist10-07-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
Få pladser Rejseperiode15.09.25 - 14.12.25 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist17-07-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode13.10.25 - 11.01.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist14-08-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode20.10.25 - 18.01.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist21-08-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode27.10.25 - 25.01.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist28-08-2025 AldersgruppeAlder: 24-30 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode03.11.25 - 01.02.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist04-09-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode10.11.25 - 08.02.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist11-09-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode24.11.25 - 22.02.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist25-09-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode08.12.25 - 08.03.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist09-10-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode05.01.26 - 05.04.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist06-11-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode09.01.26 - 09.04.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist10-11-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode12.01.26 - 12.04.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist13-11-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode16.01.26 - 16.04.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist17-11-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode21.01.26 - 21.04.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist22-11-2025 AldersgruppeAlder: 24-30 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode24.01.26 - 24.04.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist25-11-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode28.01.26 - 28.04.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist29-11-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode04.02.26 - 05.05.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist06-12-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode10.02.26 - 11.05.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist12-12-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode18.02.26 - 19.05.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist20-12-2025 AldersgruppeAlder: 24-30 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode25.02.26 - 26.05.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist27-12-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode24.08.26 - 22.11.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist25-06-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode31.08.26 - 29.11.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist02-07-2026 AldersgruppeAlder: 24-30 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode07.09.26 - 06.12.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist09-07-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode14.09.26 - 13.12.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist16-07-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode21.09.26 - 20.12.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist23-07-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode12.10.26 - 10.01.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist13-08-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode27.10.26 - 25.01.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist28-08-2026 AldersgruppeAlder: 24-30 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode09.11.26 - 07.02.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist10-09-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode23.11.26 - 21.02.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist24-09-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode07.12.26 - 07.03.27 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist08-10-2026 AldersgruppeAlder: 18-24 år
30.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Bangkok / Bangkok til Luang Prabang // Phnom Penh - Hanoi // Ho Chi Minh City - Puerto Princesa / Manila - København (inkl. bagage)
  • IYTC ungdomsrabatkort
  • Frihed til at opleve verden på egen hånd med din gruppe
  • Engelsktalende lokalguide på alle inkluderede ture
  • Måltider ifølge program
  • Online infomøde inden afrejse
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
Thailand
  • Afhentning i lufthavnen i Bangkok
  • 2 overnatninger på hostel i Bangkok
  • Cykeltur i Bangkok
  • 1 overnatning i natbus mellem Bangkok og Mae Sot
  • 2 overnatninger på hotel i Mae Sot
  • 1 overnatning i telt i Umphang National Park
  • 4 dages jungleoplevelse i Umphang
  • Elefantspotting
  • Oplevelser med Karen-folket
  • Besøg ved Thi Lor Su vandfaldet
  • Teltlejr ved Ko Tha vandfaldet
  • Soft rafting tur
  • 2 overnatninger på hostel i Chiang Mai
Thailand - Sommerprogram for afgangen d. 24-08-2026
  • Afhentning i lufthavnen i Bangkok
  • 3 overnatninger på hostel i Bangkok
  • Cykeltur i Bangkok
  • 3 dages Sai Yok National Park-tur
  • 1 overnatning i natbus
  • 2 overnatninger på hostel på Koh Samui
    • Laos
      • Afhentning i lufthavnen i Luang Prabang
      • 4 overnatninger på hostel i Luang Prabang
      • Dagstur med ziplining
      • 1 overnatning i homestay
      • Besøg i en Hmong-landsby
      • Dagstur til Kuang Si-vandfaldet og Phu Si-bjerget
      Vietnam
      • Afhentning i lufthavnen i Hanoi
      • 2 overnatninger på hostel i Hanoi
      • 3 dages tur til Halong Bay
      Filippinerne
      • Afhentning i lufthavnen i Puerto Princesa
      • Transport fra Puerto Princesa til El Nido
      • 3 nætter på hostel i El Nido
      • Ø-hop tur i El Nido
      • Transport til Patoyo Island
      • 4 nætter på Patoyo Island inklusiv fuldt program
      • Transport tilbage til Dipnay Port

Prisen er eksklusiv

  • Overnatninger, transport, ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge - det er god skik at give drikkepenge
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Vaccinationer
  • Indgangsgebyr til Sai Yok National Park (ca. 60 kr.- gælder kun for sommerprogrammet)
  • Visum til Laos (købes lokalt ved indrejse)
  • Visum til Cambodja (købes lokalt ved indrejse)
  • Turismeskat i El Nido (ca. 400 php) og på Linapacan (ca. 200 php), som betales lokalt

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Ønsker du at annullere inden tilmeldingsfristen, kan du modtage et personligt gavekort på det indbetalte beløb eller benytte det til en anden rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

André Thorsteinsson, rejsekonsulent i Sign-up

André T.

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Christopher Levy, Sign-up Team

Christopher L.

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Mathilde Staal, rejsekonsulent i Sign-up

Mathilde S. J.

Rejsekonsulent

bpa|jr.dk
Til top