Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere
13 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 18.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen starter med en enkelt overnatning i San Jose inden du næste dag ankommer til Tortuguero Nationalpark, som i mange guidebøger beskrives som en meget lille miniudgave af regnskoven du finder i Amazonas i Sydamerika. Dyrelivet her er helt unikt og du kan udelukkende besøge nationalparken med båd eller fly. I perioden fra juli til oktober kan du opleve de grønne skildpadder der årligt ankommer til nationalparkens kystrækning for at lægge sine æg i sandet. Hele oplevelsen i Tortuguero Nationalpark summer af bæredygtig eco turisme og alle der har berøring med nationalparken gør et stort arbejde i at beskytte dette sted. Du oplever Tortuguero Nationalpark ad de mange snoede floder, hvor du kan følge med i regnskovens liv langs flodbredden og i træerne langs floderne. Det er vigtigt at sige at Tortuguero Nationalpark også er en stor oplevelse uden for den normale tørtid og i perioden udenfor skildpaddernes ynglesæson.

Efter en oplevelsesrig tur i junglen fortsætter du sydover til den hyggelige strand-by Cahuita, der har det bedste snorkling på den caribiske side af Costa Rica.
Derfra rejser sydover og ind i den mere ukendte del af Costa Rica. Her venter dig et spændende besøg hos Bribri-folket, som er et af Costa Ricas uberørte minoritets-samfund, som bor på grænsen til Talamanca bjergene og i nærheden af La Amistad Nationalpark der er Costa Ricas mest uberørte og ufremkommelige område. Den sidste del af rejsen til landsbyen foregår med en kano der er motordreven, da der ikke findes veje i denne del af Costa Rica. Efter din ankomst til et af Costa Ricas sidste minoritets-samfund er det muligt at stifte et spændende bekendskab med Bribri-indianernes livsstil, historie, landbrug og med hvordan de bruger regnskoven og dyrker jorden i deres dagligdag. Du overnatter 1 overnatning i telt under et overdækket shelter eller i en primitiv hytte.

Efter et oplevelsesrigt besøg hos bribrierne går din rejse videre til landsbyen Puerto Viejo ved den caribiske kyst. Byen har et skønt jamaicansk islæt, og er desuden kendt for sine hyggelige restauranter, musik og velsmagende mad fra det afro-caribiske køkken. Det er oplagt at bruge byen som udgangspunkt til at udforske Costa Ricas sydvestlige hjørne og de mange spændende oplevelser der findes i den del af Costa Rica. Herfra kan du bl.a. vandre og ride i flere af de smukke nationalparker eller nyde dagene ved de caribiske strande.

På vejen tilbage til San Jose stopper du ved Pacuare-floden, og prøver her kræfter med Costa Ricas bedste Riverrafting i kategori 3 - 3+. Du har en enkelt overnatning i San Jose inden din videre rejse eller hjemrejse begynder.

Få information og fakta om Costa Rica her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Costa Rica her

Bedste rejseperiode

Du kan rejse i Costa Rica hele året.
December til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.

Vær opmærksom på at tropiske storme påvirker områderne ud til Stillehavskysten og til den caribiske kyst fra juni til november.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til San Jose
Afgang fra Danmark mod Costa Rica, hvor du afhængigt af det valgte flyselskab, ankommer hen på aftenen. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i San Jose. Byen byder på en lang række seværdigheder som farverige lokale markeder, historiske museer og grønne parker som giver byens befolkning et hyggeligt pusterum i landets hovedstad. I hovedstaden finder du Plaza de la cultura som er fuld af små boder, butikker og gadesælgere som tjener deres penge på at sælge tøj, smykker og tæpper. Resten af aftenen er til fri disposition.
2. dag: Oplev San Jose & velkomstmøde
Efter morgenmaden venter der dig et velkomstmøde i byen. Det foregår enten på hotellet eller på vores lokale samarbejdskontor. Byen byder på en lang række seværdigheder som farverige lokale markeder, historiske museer og grønne parker, der giver byens befolkning et hyggeligt pusterum i landets hovedstad. Der er en livlig gågade i centrum, og i hovedstaden finder du også Plaza de la cultura, som er fuld af små boder, butikker og gadesælgere, som tjener deres penge på at sælge tøj, smykker og tæpper. I centrum er det ofte også godt at købe surfudstyr til rejsen. Resten af dagen er til fri disposition.
3. dag: San Jose – Tortuguero Nationalpark
Denne morgen bliver du hentet på dit hotel, herfra fortsætter du med en fælles transfer i ca. 4-5 timer inden du ankommer til Tortuguero Nationalpark ved den Caribiske kyst. På vejen får du en oplevelse af Costa Ricas flotte landskab og landets farverige plantager. Efter ankomst til nationalparkens østlige passage sejler du videre ad de smukke flodsystemer ind gennem regnskoven. I løbet af bådturen kan du bl.a. spotte krokodiller og alligatorer i vandoverfladen, samt opleve junglens mange dyr og aber i regnskovens træer og langs flodbredden. Du ankommer til dit eco lodge hen på eftermiddagen. I perioden fra juli til oktober kan du være heldig at opleve nogle af ca. 2500 grønne skildpadder der årligt går i land for at lægge æg på nationalparkens mørke sandstrande. Denne oplevelse er ikke inkluderet i prisen og bør bestilles samtidig med rejsen, på grund af at der er restriktioner på hvor mange tilladelser der udstedes til denne specielle oplevelse. Det er vigtigt at sige at Tortuguero Nationalpark også er en stor oplevelse uden for den normale tørtid og i perioden udenfor skildpaddernes ynglesæson. Opholdet inkluderer måltider og nogle udvalgte oplevelser i nationalparken. Efter ankomst til dit lodge er resten af dagen til fri disposition. (M,F,A)
4. dag: Oplev Tortuguero Nationalpark
Glæd dig til en begivenhedsrig og storslået dag inde i Tortuguero Nationalpark. Nationalparken er iblandt de mest unikke dyrelevesteder i Costa Rica, her finder du en frodig natur og hundredvis af forskellige plantearter og imponerende regnskovstræer langs floderne. Tortuguero Nationalpark sammenlignes i flere guidebøger som en meget lille miniudgave af regnskoven i Amazonas i Sydamerika og det er med god grund. Denne morgen er der en bådsafari i Tortuguero Nationalpark via de mange floder i Nationalparken. Din lokale guide på båden er dygtig til at spotte dyrene, som ofte er fantastisk godt camoufleret langs floderne eller i træerne imens båden passerer forbi. Det er en god ide at medbringe en kikkert til denne tur. Eftermiddagen bruges på at udforske de mange smukke naturstier med en lokalguide. Du kommer tilbage inden solen går ned, hvorefter der serveres aftensmad i lodgens restaurant. Resten af aftenen er til fri disposition. (M,F,A)
5. dag: Tortuguero Nationalpark – Cahuita
Efter morgenmaden sejler du tilbage igennem regnskoven og kører med en fælles transfer sydover til den caribiske kystby Cahuita. Resten af dagen er til fri disposition. (M,F,A)
6. dag: Udforsk Cahuita på egen hånd
Du finder her en hyggelig landsbystemning, spændende caribisk mad, og øst for byen ligger Cahuita Nationalpark. Ved byen består stranden af mørkt vulkansk sand og inde i nationalparken kan du opleve en hvid sandstrand som skærende kontrast, idet fleste strande på den caribiske kyststrækning er mørke. Kysten i nationalparken har et af de bedste og mest farverige koralrev i Costa Rica. Så book derfor endelig en arrangeret snorkle- eller dykkertur under dit ophold i Cahuita. Dagen er til fri disposition.
7. dag: Cahuita - Bumbu - Yorkin
Denne morgen bliver du hentet efter morgenmaden på dit hotel, herfra kører du ca. 1,5 time til den lille landsby Bambú som ligger ved floden Río Telires. I Bambú venter en eller flere medlemmer fra Bribri folket på at transportere dig til landsbyen Yorkin. Den motoriserede kano sejler dig op ad floden til Yorkin, et af områdets isolerede Bribri landsbyer på ca. en time. Undervejs kan du iagttage flodbredden, der er omgivet af en frodig og uberørt tropisk skov. Denne del af turen kan kun tages med båd, da der ikke findes veje i denne del af Costa Rica. Aftenen bruger du på at deltage i en traditionel dans og fællessange der kan omhandle befolkningsgruppens sagn og traditioner. Denne dag venter en anderledes og lokal-oplevelse ved et af Costa Ricas minoritetetssamfund og uberørte områder. (M,F,A)
8. dag: Bribri landsby i Yorkin - Bambù - Puerto Viejo de Talamanca
Idag venter en spændende dag i landsbyen blandt Bribri indbyggerne. Denne dag bruger du bl.a. på at høre om regnskovens medicinske planter, se landsbyens landbrug og få en forståelse af hvordan traditionel chokolade fremstilling foregår i landsbyen. Du har i løbet af dagen også mulighed for at udforske området til fods inden du sidst på eftermiddagen sejler tilbage ad floden Río Telires, hvorefter du bliver hentet båd og kørt til Puerto Viejo de Talamanca, en køretur på ca. 45 min. Efter ankomst til byen er resten af dagen er på egen hånd. (M)
9-10. dag: På egen hånd i Puerto Viejo de Talamanca
Dagene i Puerto Viejo programmet er til fri disposition og du kan bruge tiden på at nyde de caribiske strande som har lidt mørkere sand end hvad der findes andre steder i Caribien. 11. dag: "Puerto Viejo" – Riverrafting på Pacuare-floden - San Jose
Denne morgen kører du til Pacuare-floden, hvor du skal tilbringe de næste 2-3 timer på floden. Før din riverraftingtur starter vil der være en sikkerhedsinstruktion inden du tager plads i båden. Herefter venter der dig flere spændende strømfald der er omgivet af smuk natur og jungle. På turen vil der være tid til afslapning mellem flodens forskellige rapids. Turen er som regel 3+ ud af 5 rapids. Efter en sjov tur på Pacuare-floden fortsætter du med en fællestransfer til San Jose. Efter ankomst til dit hotel er resten af dagen til fri disposition. (M,F
12. dag: San Jose - Lufthavnen
I dag bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, afhængig af dit afrejsetidspunkt kan der være lidt ventetid. (M)
13. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst tidspunkt i Danmark er afhængig af dit valgte flyselskab.

Overnatninger

3 overnatninger på 3-stjernet hotel i San Jose
2 overnatninger på 1-2 stjernet budget eco lodge i Tortuguero Nationalpark
2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i byen Cahuita
1 overnatninger i telt under overdækket shelter ved en Bribri Minoritetslandsby
3 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel ved Puerto Viejo de Talamanca
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Start hverdag.

Gruppestørrelse

fra 2 personer.

December - April

Pakkeliste

  • Kikkert
  • Tøj til både varme og kolde temperaturer
  • Håndklæde og badetøj
  • Regnslag eller Poncho
  • Gode sko

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - San Jose t/r (inkl. bagage)
  • Transfers ifølge program
  • Alle ture og oplevelser ifølge program
  • Bådsafari og vandretur i Tortuguero Nationalpark inkl. guide der har begrænset engelskkundskaber.
  • 2-3 timers riverrafting på Pacuare-floden inkl. guide med begrænset engelskkundskaber
  • Aktiviteter i Bribri landsbyen ifølge program inkl. lokalguide der taler begrænset engelsk
  • Måltider ifølge program
  • 3 overnatninger på 3-stjernet hotel i San Jose
  • 2 overnatninger på 1-2 stjernet budget eco-lodge i Tortuguero Nationalpark
  • 1 overnatning ved på 1-2 stjernet lodge ved Pacuare-floden
  • 2 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel i byen Cahuita
  • 1 overnatninger i telt under overdækket shelter ved en Bribri Minoritetslandsby
  • 3 overnatninger på 1-2 stjernet budgethotel ved Puerto Viejo de Talamanca

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Entre på ca. 15-20 USD til Tortuguero Nationalpark
  • Drikkepenge – i Costa Rica er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top