17 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 17.295,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Rejsen er for dig, der vil opleve det bedste af Cuba sammen med andre unge. Her får du Cubas største seværdigheder og mest attraktive destinationer kombineret med skjulte og ofte oversete byer og naturområder. Rejsen går fra vest til øst og retur igen. Undervejs krydres rejsen med spændende kulturelle indslag. Glæd dig til snorkling, salsa, lokale kvarterer og projekter samt et kursus i mojitos alt imens du nyder betagende strande, grønne tobaksmarker og farverige bygninger.

Under hele rejsen er du i selskab med andre internationale unge i alderen 18-39 år og en dygtig engelsktalende guide, som kan være behjælpelig med forslag til aktiviteter og hjælpe med at guide dig gennem det – til tider – udfordrende Cuba.

Få information og fakta om Cuba her.
Se alle vores andre spændende rejseforslag til Cuba her.

Bedste rejseperiode

Cuba har et subtropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba - uanset klima - er fantastisk.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Cuba er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra København og ankomst til Havana
Du bliver hentet i Havana Lufthavn og kørt til dit autentiske casa particular i Havana. Bemærk, at dette er en grupperejse for alle i alderen 18-39 år. Efter velkomstmøde med din lokale guide kan du lære dine medrejsende at kende over en middag og senere livemusik og mojitos i Havanas farverige gader. Intet skaber bånd som en gang salsa og cocktails.
2. dag: Byliv i Havana og videre til naturrige Viñales
Dagen starter godt. Du skal på en guidet tur i Havana Vieja, hvor musikken spiller på hvert et gadehjørne, de ældre lokale herrer spiller domino i skyggen, og gamle, farverige bygninger og amerikanerøser vidner om en fjern fortid. På turen lægger du vejen forbi de store seværdigheder samt Fuster-projektet i Jaimanitas. Det kunstneriske projekt har forvandlet en nedslidt bydel til en god blanding mellem et Picasso-maleri og Gaudís Park Güell i Barcelona. Fra Havana fortsætter du til Viñales, hvor tobakken gror, og lokale bønder hilser dig velkommen. Du besøger en tobaksproducent og får en introduktion til den legendariske cubanske cigar og det landlige liv. (M)
3. dag: Tobak og landliv i Viñales
Nyd en kort ledsaget gåtur i Viñales. Den charmerende landsby er spækket med restauranter og caféer, og du har masser af fritid denne dag til at hænge ud i centrum. Du kan også tilkøbe en vandre- eller cykeltur i lokalområdet. Viñales-dalen er som taget ud af et maleri. Limestone-klipperne omslutter dalen, hvori de grønne tobaksplanter vokser i massevis, og den bedste måde at komme rundt er uden tvivl til fods eller med cykel. Bliv ikke overrasket, hvis du støder på hestevogne, oksekærrer og lokale cowboys på din tur. Trods de mange besøgende, som valfarter hertil, forbliver Viñales landligt og autentisk. (M)
4. dag: Snorkling, strandliv og mojitos i Playa Larga
Kysten kalder. Du lægger de grønne dale bag dig og sætter kurs mod den caribiske kyst. Destinationen er Playa Larga, men inden du når så langt, standser du ved Svinebugten, hvor det er tid til at snorkle i indbydende havvand fuld af fisk. Mere aktivitet følger. Efter ankomst i Playa Larga skal du lære, hvordan du brygger en vaskeægte mojito. Cocktailen har rødder i Cuba, så der findes intet bedre sted at lære at mixe den. Mynte, lime, rørsukker og masser af rom – ovenikøbet mens du har udsigt til det Caribiske Hav. (M)
5. dag: Che Guevara og oversete Remedios
Du drøner tværs gennem landet fra vest mod øst. Historiske Santa Clara udgør et fortrinligt stop på rejsen til Remedios. I Santa Clara støder du på de jordiske rester af revolutionshelten Che Guevara og hans mænd, mens en evig flamme brænder for endnu en af Cubas store personligheder: Fidel Castro. Kolonialstemning, kulturelle pladser og en skriggul kirke møder dig ved ankomst i ofte oversete Remedios. (M)
6. dag: Goddag til øst og fiskersamfund i Gibara
Dit eventyr er for alvor i gang. Du lægger det mere velkendte vest-Cuba bag dig og fortsætter ufortrødent til det mindre besøgte øst. En lang dags rejse fra Remedios til Gibara belønnes med strande, som kan konkurrere med selv de bedste postkort. Læn dig tilbage og nyd scenariet for en stund. Gibaras rolige fiskersamfund opfordrer til afslapning, mens du dog også kan kaste dig over lidt historie. Det forlyder bl.a., at Gibara var stedet, hvor Christopher Columbus gik i land i sin tid. (M)
7. dag: Cubansk charme, strandliv og natur i Baracoa
Baracoa er næste stop og det østligste punkt på din rejse. Spadser langs strandpromenaden, træd indenfor i de gamle forter, som beskyttede byen mod pirater, besøg de famøse naturområder og vandfald nær byen med et hike og en dukkert eller flad ud på en af byens betagende strande. Du vælger helt selv. (M)
8. dag: Lokalt liv i Baracoa
Din tid i Baracoa er ikke slut endnu. En autentisk oplevelse er i vente. Med din gruppe og guide besøger du lokale landområder og et støttet projekt, som hjælper mikroforretninger på vej. Snup en sludder med de lokale og kom ind under huden på den cubanske kultur. Besøg en kakaofarm, lær om beskyttelsen af truet natur, smag på lokale specialiteter og støt de lokale ved at købe et par af deres farverige souvenirs. Efterfølgende kan du tilvælge et hike til El Yunque-bjerget eller blot snuppe en eftermiddag på en af de mange strande. Du har tid på egen hånd, så du selv kan vælge. (M) (F)
9. dag: Historie og medrivende rytmer i Santiago de Cuba
En køretur langs den rå østkyst bringer dig til en af Cubas mest historiske og musikalske byer: Santiago de Cuba. Dette er byen, hvorfra revolutionen udsprang og for evigt og altid ændrede Cuba. Besøg de mange museer og revolutionære mindesmærker, eller dans til dine fødder falder af; Santiago de Cuba huser nogle af de mest medrivende rytmer. En tur ud i byens aften- og natteliv kan absolut anbefales. (M)
10. dag: Fridag i Santiago de Cuba
Santiago de Cuba mikser på fantastisk vis det moderne med det traditionelle og tilsætter det en stribe afro-cubanske takter. Du har i dag tid til at udforske storbyen på egen hånd. Besøg fortet Castillo del Morro, som er på UNESCO’s verdensarvsliste, pust ud i Cespedes-parken eller krydr dagen med et hike til Gran Piedra. (M)
11. dag: Bayamo og betagende Sierra Maestra
Bayamo er et lille charmerende stop på din tur mod Sierra Maestra. Din guide tager dig på en ledsaget gåtur i den elegante gamle by, hvorefter du stiger ombord på bussen og fortsætter rejsen. Du lægger bylivet bag for at tage springet ud i Cubas grønne natur og bjergbelagte landskab. (M)
12. dag: I revolutionsheltenes fodspor og videre til Camagüey
Det er tid til at trække i vandreskoene og gå i fodsporene på Che Guevara og Fidel Castro. Sierra Maestra er bjergområdet og Comandancia de la Plata er hiket, som bringer dig til revolutionsheltenes hovedkvarter og gemmested. De gamle hovedkvartersbygninger er stadig at finde i bjergene, og dem skal du selvfølgelig udforske. Efter en dag i naturen kører bussen dig til Camagüey. (M)
13. dag: Salsa i Trinidads tidslomme
Cubas tredjestørste by Camagüey er sofistikeret og beklædt med kunst. Sug byen til dig på en gåtur i gaderne og gør dig klar til endnu en forbløffende by; historiske Trinidad, der ikke minder om noget andet sted. Hvis tiden har stået stille i en by som Havana, så har den det endnu mere her. Efter ankomst til Trinidad er tiden inde til at kridte danseskoene. En dygtig lokal danselærer giver dig en lektion i salsa, og er du fristet af rumba, mambo og cha-cha-chá kan dette også komme på tale. Har du aldrig danset før, så frygt ej. På dette dansegulv er der plads til alle. Lad blot de latinamerikanske rytmer rive dig med, uanset hvilket niveau du befinder dig på. Overnatning i casa particular. (M)
14. dag: Fridag i Trinidad
Lyden af hestevogne, der kører over brostensbelagte gader rammer øregangen, mens huse i tusindvis af farver forkæler dine øjne. Indbydende pladser og hyggelige restauranter lokker med et hvil. Du har en fridag og kan frit udforske Trinidad i dit eget tempo. Alternativt kan du søge ud i naturen og kaste dig over et hike i Topes de Collantes National Park. Find vejen til Salto del Carbuni og snup en dukkert i vandfaldet. En bade- eller bådtur ved Playa Ancón er også en mulighed. Valget er helt op til dig. Om aftenen er der arrangeret middag og nogle festlige timer ude i selskab med din rejsegruppe. (M) (A)
15. dag: "Sydens Perle" og retur til Havana
Du er tilbage, hvor du startede. En begivenhedsrig rejse fra vest til øst og tilbage igen er ved at nå sin ende. Inden du atter sætter fod i Havana, gør du stop i den smukke og neoklassiske by Cienfuegos, som også går under navnet ”Sydens Perle”. I Havana kan du nyde en sidste eftermiddag og aften ude, mens du fordøjer de mange indtryk fra din rejse og tager afsked med din rejsegruppe. (M)
16. dag: Hjemrejse fra Havana
Du hopper i en taxi eller anden selvarrangeret transport til lufthavnen og flyver fra Havana til København efter en intens og fuldendt rejse rundt i Cuba. Er du ikke klar på at tage hjem, kan du selvfølgelig vælge at blive i Cuba eller flyve til Mexico. Spørg din rejsekonsulent til råds om dine muligheder. (M)
17. dag: Ankomst til Danmark
Du ankommer til Danmark efter en begivenhedsrig rejse i Cuba.

Overnatninger

2 overnatninger i casa particular i Havana
2 overnatninger i casa particular i Viñales
1 overnatning i casa particular i Playa Larga
1 overnatning i casa particular i Remedios
1 overnatning i casa particular i Gibara
2 overnatninger i casa particular i Baracoa
2 overnatninger i casa particular i Santiago de Cuba
1 overnatning på hotel i Sierra Maestra
1 overnatning på hotel i Camagüey
2 overnatninger i casa particular i Trinidad

Bemærkninger

Der er en lokal engelsktalende guide med under hele turen.

Rejsen som beskrevet her er udelukkende til rejsende mellem 18-39 år. Rejseprogrammet byder på mindre krævende gå- og vandreture, hvor alle i bare nogenlunde form kan være med. Er du over 39, så ring alligevel til os. Vi kan skræddersy en lignende tur til dig.

Rejsen har bestemte datoer for afgange og hjemkomst. Tal med din rejsekonsulent herom, så I sammen finder en dato, som passer i din kalender.

Cuba er altid i rivende udvikling. Det er bl.a. det, som gør landet til et interessant rejsemål. Af og til kan udviklingen føre til, at små ændringer og justeringer må laves i rejseprogrammet.

Rejser du solo, foregår alle overnatninger i delt værelse med andre af samme køn fra din rejsegruppe. Der er oftest tale om dobbelt- eller tripleværelser. Vil du have eget singleværelse, kan dette bookes for en merpris. Spørg din rejsekonsulent.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Forhør dig hos din rejsekonsulent omkring startdatoer for Cuba - vest til øst Cuba med andre unge, så datoerne kan passe ind i netop dit rejseprogram.

Gruppestørrelse

Maks. 18 personer. Normalt omkring 12 personer.

November - april

Pakkeliste

  • Euro i kontanter til hele opholdet i Cuba
  • Rejseforsikring på engelsk
  • Sommertøj og solhat
  • Vandrestøvler eller -sko

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Havana t/r (inkl. bagage)
  • Visum til Cuba
  • Overnatninger ifølge program
  • Transport ifølge program
  • Aktiviteter ifølge program
  • Morgenmad alle dage
  • 1 frokost og 1 middag
  • Engelsktalende guide på hele rejsen
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Ture og oplevelser, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge - det er god kytume at give drikkepenge i Cuba både til guide, chauffører og andre servicepersoner

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top