KUN I JULI: SPAR 10% Læs mere
8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 9.995,-
FRA 7.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne familietur til Dubai bliver I kørt direkte fra Dubai lufthavn op til det lækre strand område ved Marjan Island. Transporttiden er kun ca. 45 minutter af rolig vej, hvor man primært kører gennem ørkenområde og med held kan spotte en kamel på vejen.
På Marjan Island bliver I indlogeret på det 5-stjernede DoubleTree by Hilton Resort & Spa Marjan Island. Hotellet er af top kvalitet med rigtig gode forhold for hele familien. Her er flere forskellige spisesteder, som byder på lækre kulinariske oplevelser - alle med udsigt over havet og med kort afstand til værelset. Desuden findes der flere forskellige pools, blandt andet en til babyer og et vandområde til ældre børn med tre forskellige vandrutchebaner. Søger du aktiviteter på din rejse findes der desuden en moderne motionsområde på 9. etage med flot udsigt over området. Alternativt kan det anbefales at løbe en tur langs strandpromenaden, som flere gør ved solnedgang. Selve strandområdet er meget børnevenligt, det er let at finde en strandstol og der er altid mange livreddere til stede til trods for at vandet er meget roligt. På dag 3 skal I på heldagstur til Musandam halvøen i nabolandet Oman, hvor der venter et skønt cruise. Her kan I nyde de sceniske omgivelser, svømme i krystalklart vand og hvis I er heldige, spotte lejesyge delfiner.

Efter fem overnatninger ved Marjan Island tager I til Dubai, hvor I har de sidste tre dage. Her kommer I til at bo centralt på det 4-stjernede Jannah Marina Bay Suites. Overnatningsstedet ligger centralt i byen og med kort afstand til det luksuriøse Dubai Marina, hvor nogle af byens bedste spisesteder ligger. Her findes også en 7 km walkway, som ligger langs vandet væk fra trafikken, hvor I imponeres af de mange både og store bygninger. En anden stor oplevelse for familien vil være at opleve den gamle bydel som lokalt kaldes for Deira. Her findes den arabiske mystik, med lokale hyggelige markeder og mange spændende spisesteder. Ellers byder Dubai på et hav af muligheder for familien som f.eks. Legoland Dubai, Ferrari World, vandlandet ved hotel Atlantis m.m.

Få information og fakta om Dubai og De Forenede Arabiske Emirater her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Dubai her


Bedste rejseperiode

Den bedste rejseperiode er fra november til og med marts, hvor temperaturen er behagelig og ikke for varm. I sommermånederne kan temperaturen komme op på 40-50°C, hvilket gør det utroligt varmt at opholde sig udenfor.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i De Forenede Arabiske Emirater (Dubai) er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Dubai
Afgang fra Danmark mod Dubai med ankomst samme dag. Ved ankomst bliver I afhentet i lufthavnen og kørt direkte til Marjan Island, hvor I skal bo. Transporttiden er ca. 45 minutter. På Marjan Island bliver I indlogeret på det 5-stjernede DoubleTree by Hilton Resort & Spa Marjan Island. Marjan Island er et rigtig lækkert område med flot strand og meget attraktivt for turister der søger strandferie kombineret med deres rejse til storbyen Dubai. (M,A)
2. dag: Strandferie på Marjan Island
På DoubleTree by Hilton Resort & Spa Marjan Island venter en dejlig stand ferie i luksuriøse omgivelser. Området er et af de mest populære feriemål i Dubai. På hotellet finder I dejlig sandstrand, gode restauranter og masser af aktiviteter både om dagen og om aftenen. Ikke langt fra hotellet ligger der et shopping center, hvor I både kan spise og handle ind. (M,A)
3. dag: Musandam Cruise
I dag er du afsted på en af de store højdepunkter på rejsen, da vi tager dig til et af de mest naturskønne steder på den arabiske halvø – Musandam. Du skal på tur til et område, der ikke ligner noget andet i verden. Som en lille spydspids nordøst for Dubai ligger Musandam Peninsular, som egentlig er en del af nabolandet Oman. Naturen her er enestående, og bliver af nogle kaldt for Mellemøstens Norge på grund af de mange smukke fjorde i det golde landskab. Desuden er kulturen og sproget her helt unik for dette område, da folk i mange år har levet isoleret fra den øvrige arabiske halvø, men i stedet har handlet med iranske og indiske fiskere. Tidlig morgen afhentes du på dit hotel, hvorfra turen går mod grænsen, hvor du bliver hjulpet med de visumsmæssige praktikaliteter. Herefter træder du ombord på en Dhow (traditionel båd fra Oman), som vil sejle dig rundt i de smukke fjorde. På sejladsen kan du slappe af i bådens komfortabelt indrettede dæk, mens du fascineres af den spektakulære scene og natur, som der sejles forbi. Senere får du mulighed for at hoppe i det klare vand. Er du heldig, kan du spotte de vilde delfiner, der lever i disse vande. Frokosten vil blive serveret om bord, før båden langsomt sejler tilbage til Khasab havnen om eftermiddagen. Fra Khasab køres du tilbage til resortet. (M,F,A)
4-5. dag: Afslapning på Marjan Island
Nyd et par afslappende dage på Marjan Island. (M,A)
6. dag: Marjan Island til Dubai
Efter morgenmaden bliver I afhentet og kørt ind til Dubai midtby. Her skal I bo på det 4-stjernede Jannah Marina Bay Suites i en 2-værelseslejlighed. Transporttiden er ca. 1 time og herefter vil I være klar til at tage på eventyr i Dubai. Dubai er en let metropol at komme rundt i, her er et velfungerende metronetværk og taxa priserne er markant billigere end i Danmark. (M)
7. dag: På opdagelse i Dubai
Dagen er helt til fri fantasi. Vi anbefaler bl.a. at besøge den gamle bydel Deira, tage til det tætliggende Dubai Marina, en tur i Legoland Dubai, se verdens højeste bygning Burj Khalifa som med sine 828 meter er et imponerende syn eller evt. besøge nogle af de mange shopping centre, hvor der bl.a. er mulighed for at stå på ski, skøjter og gå i akvarium m.m. Ønsker du en dagstur til hovedstaden Abu Dhabi kan dette også arrangeret. (M)
8. dag: Afrejse fra Dubai
I dag går turen tilbage til Danmark. Vi har sørget for transporten til lufthavnen og dit fly tilbage mod Danmark, hvor du ankommer samme dag eller næste, alt efter om det er en direkte flyvning eller har en mellemlanding. (M)

Overnatninger

5 overnatninger på 5-stjernede DoubleTree by Hilton Resort & Spa Marjan Island i Ras Al Khaimah med halvpension.
2 overnatninger på 4-stjernede Jannah Marina Bay Suites ved Dubai Marina med morgenmad.

Overnatningerne er baseret på ovenstående hoteller, men kan tilrettes efter ønsker. Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budget- til luksus- og boutiquehoteller på denne tur.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

November - marts

Pakkeliste

  • Luftigt tøj til varmt klima
  • Solcreme med høj faktor
  • Badetøj
  • Bleer til småbørn
  • Evt. forhåndsbooking af Burj Khalifa

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Dubai t/r (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transfers ifølge program
  • Musandam Cruise tur inkl. snorkling med engelsktalende guide
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Lokalt betalt turistskat på overnatninger

Prisbemærkning

Vi gør opmærksom på, at der på alle overnatningssteder i Dubai opkræves en lokal turistskat ved check-in / check-out. Prisen fastsættes efter standarden på overnatningsstedet samt antallet af soveværelser i det lejede.
Prisniveauet er svarende til 2-6 USD per soveværelse per nat.
Vi har desværre ikke mulighed for at inkludere dette på forhånd.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top