26 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 35.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Tilmeld dig vores gratis online foredrag om turen til Mera Peak her.

Nepals højeste trekking peak i 6.461 meters højde er udfordringen til dig, der er i god fysisk form og har mod på at prøve kræfter med højderne og vandring på gletsjer. Mera Peak er ikke teknisk svær at bestige og kræver ingen forudgående klatreerfaring, men luften er meget tynd. Turen starter i Kathmandu, da vi kører derfra til Bhandar - en bustur på 11 timer. Herfra starter trekket. Dette giver os mulighed for at komme i bedre form, og giver os de bedste forudsætninger for at vænne kroppen til højderne, hvilket øger chancen for, at vi alle når toppen. Den første del vandrer vi i et frodigt landskab med risterrasser og brusende floder, og undervejs kommer vi gennem traditionelle nepalesiske landsbyer og forbi buddhistiske klostre indrammet af farvestrålende bedeflag. De sidste tre dage op til toppen går vi over den store Mera Gletsjer, som fra toppen løber stik nord. Ved at følge højderyggen på gletsjeren vandrer vi udenom en del gletsjerspalter for til sidst at nå den centrale top på 6.461 meter. Herfra er der på en klar dag en formidabel panoramaudsigt over hele fem enorme bjerge; Kangchenjunga og Makalu i øst, Everest og Lhotse stik nord og Cho Oyu mod vest.

Bedste rejseperiode

Det er ideelt at besøge Nepal fra slutningen af september til og med november, hvor luften er klar, og udsigten fra bjergene er bedst. Fra marts til midt i maj er vejret også fint, men luften er knap så klar som i efteråret. Til gengæld kan du i foråret nyde frodigheden og specielt smukke rhododendron, som blomstrer på bjergskråningerne på denne tid af året.

Vintermånederne er kun at anbefale for rutinerede trekkere eller dem, der vil nøjes med at besøge lavlandet, da vintermånederne kan være særdeles kolde i bjergene. Om sommeren anbefaler vi at rejse i området Mustang, som ikke er stort berørt af monsunregnen.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Nepal er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Nepal kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark mod Kathmandu.
2. dag: Ankomst Kathmandu
Ankomst til Kathmandu. Husk at medbringe 50 USD i kontanter til det nepalesiske visum, der udstedes direkte i lufthavnen. VI bliver afhentet i lufthavnen og kørt til vores guesthouse i Kathmandu, hvor vi har to overnatninger. Resten af dagen kan man slappe af eller gå på opdagelse i Kathmandu gader.
3. dag: Kathmandu
Vi har i dag en hel dag til at opleve Kathmandu. Her skal vi blandt andet opleve Boudhanath - Nepals største stupa, hvor hundredvis af farverige bedeflag blafrer i vinden og spreder sine bønner. Ved hindutemplet Pashupatinath kan vi overvære ligbrændinger ved flodbredden og møde mange saddhuer - hellige hindumænd. Vi når nok også en tur ned til Durba Square. Ellers skal vi i dag leje udstyr, hygge os i Thamel og spise en dejlig middag et sted i Kathmandu. Vi slutter dagen af ved Swayambhunath (abetemplet), hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kathmandudalen. (M)
4. dag: Kathmandu (1.300m.) – Jhapre (2.820m.)
Tidligt om morgenen kører vi fra Kathmandu til Jhapre i bus. Jhapre er en lille sherpa landsby med et lille lokalt kloster. Vi får morgenmad i bussen og kører de ca.9 timer det tager at komme til Jhapre. For førstegangsrejsende i Nepal bliver denne dag en man husker, og for dem der kender Nepal, vil man smile ved tanken om denne smukke og interressante bustur. Hvis vi er heldige kan man på en klar dag se et glimt af mount everest. Ved ankomst tjekker vi ind på vores tehus og gør klar til en god nattesøvn. (M)
5. dag: Jhapre - Basecamp (3640m.)
Efter en god morgenmad starter trekket. Det går op af bakke fra starten gennem rhododendron skovene med smukke udsigter over dalene og sågar første glimt af Mera Peak. Før vi ankommer skal vi stejt opad og får udsigt til Pikey Peak vi skal over i morgen. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 6 timer, 14 km.
6. dag: Basecamp - Junbesi (2.675m.)
Efter en forhåbentlig god nattesøvn, tidlig morgenmad og en kop ingefærte går det op til Pikey Peak toppen som ligger i 4068 m. Her nyder vi solopgangen og hvis vejret er klart kan vi herfra se 5 af verdens højeste bjerge. Med en forhåbentlig klar udsigt ud over everest regionen kan man herfra se Everest (8848m), Lhotse (8516m), Kanchaniunga (8586 m), Makalu (8481 m), Nuptse (7861 m), Numpur Thamserku, Mera Peak og mange andre. Vi følger bjergkammen videre og ruten tager os skiftevis stejlt nedad og opad gennem den tætte skov indtil man når den smukke sherpa landsby Junbesi, smukt beliggende ved en flodbred. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 9 timer, 16 km.
7. dag: Junbesi - Nunthala (2.200m.)
Vi trekker i dag op til Everest viewpoint, og hvis vejret tillader det, vil vi i dag ude i det fjerne kunne se Mera Peak. Ruten i dag fører os ned til floden og op til landsbyen Rigmo og herfra videre op til landsbyen Taksindu. Alle muskelgrupper bliver trænet i dag, da vi ender med en nedstigning til endestationen for i dag, landsbyen Nunthala, hvor vi overnatter. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 8 timer, 18 km.
8. dag: Nunthela – Khari Khola (2.040m.)
Dagens vandring starter med at vi går ned til floden Dudh Kosi gennem et par landsbyer. Når vi har krydset floden på den smukke hængebro, kommer vi til landsbyen Jubling og herfra stiger vi op til Khari Khola for natten. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 5 timer, 9,5 km.
9. dag: Khari Khola – Panggom (2.850m.)
I dag forlader vi den mere kendte trekkingrute på Everest Base Camp-trekket og går nordøst på op gennem små sherpalandsbyer, marker og forskelig type skov indtil vi ankommer til Panggom. Dette er en kort dag, hvilket betyder at vi har tid til at besøge klostret i Panggom. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 4 timer, 6,5 km.
10. dag: Panggom – Ramailo Danda (3.200m.)
Denne morgens udsigt er over Numbur Himal, som skyder 6958 meter op i luften. Det går opad til Panggom-passet, som ligger i 3174 meters højde, hvorfra vi kan se Mera Peak. Stien går nedad til den smukke sherpalandsby Sibuie, og derfra ned gennem skoven til Ningoso, hvorfra det går stejlt op gennem skoven til Ramailo Danda. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 6 timer, 8,5 km.
11. dag: : Ramailo Danda – Chhatra khola (3.200m.)
Det meste af dagen i dag går vi ad små smalle stier gennem tæt skov. Der er mange op- og nedstigninger, strækninger langs floder, og alle udsigtspunkter skal opleves og nydes inden vi, efter alle de stejle op- og nedstigninger, ankommer til overnatningsstedet. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 5 timer, 8 km.
12. dag: Chhatra khola – Kothe (3.500m.)
Vi fortsætter opad gennem fyrre- og rhododendronskoven det meste af dagen i dag. Vi skal nyde denne meget uspolerede del af ruten, indtil denne møder en ny rute, som skal føre os til Mera Peak. Herfra går det ned til landsbyen Inku Khola, hvor vi følger floden til Kothe. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 7 timer, 9 km
13. dag: Kothe - Thagnag (4.356m.)
I dag går det gradvist opad til High Camp, og du vil få en fantastisk udsigt over Makalu, Lhotse, Cho-oye og ikke mindst verdens højeste bjerg Mt. Everest, der er helt unik. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 5 timer, 9,5 km.
14. dag: Hviledag/akklimatisering (4.356m.)
I dag skal vi hvile og akklimatisere kroppen. Men hvile betyder ikke at ligge stille i soveposen. Tiden bruges til gåture i nærområdet omkring Thagnag, hvor vi bare skal nyde de flotte udsigter der venter rundt om alle hjørner. Kroppen vænnes til at være i højderne, udstyr tjekkes og vi får vand, mad og søvn. Overnatning i tehus Anslået trekkingtid: Cirka 4 timer, 4,5 km.
15. dag: Thagnag - Khare (5.000m.)
Nu går det stille men sikkert opad. Vi efterlader Thagnag og ser på vejen resterne af gletsjersøen Sabai Tso, som bliver efterfulgt af Dig Kharkas store græsgange. Trekket tager os 1 time længere op i højderne indtil vi når Khare i 5000 meters højde. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 5 timer, 5,5 km.
16. dag: Hviledag/akklimatisering i Khare (5.000m.)
Igen i dag skal vi hvile og akklimatisere kroppen. Tiden bruges til at tjekke klatreudstyret, der skal være klar til næste dags gletsjervandring, og på at lære nogle klatreteknikker/sikkerhedsrutiner. Det anbefales også at gå en lille dagstur for at vænne kroppen til højden. På bjergryggen bag lejren kan man fra toppen i 5.200 meters højde få fantastiske udsigter til Mera´s frygtindgydende North Face. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 4 timer, 2 km.
17. dag: Bonusdag
Denne dag er ikke nødvendigvis en dag, der lægges netop her. Det er en dag der gør, at vi kan blive hvis behovet er der, eller bruge den senere på vej ned, eller når det er nødvendigt. Overnatning i tehus eller telt. Anslået trekkingtid: Vides ikke.
18. dag: Khare – Mera La Base Camp (5.300m.)
Hvis vi har vejret med os i dag fortsætter vi op til Mera La Base Camp, hvor vi slår lejr for natten. Overnatning i telt. (A) Anslået trekkingtid: Cirka 3 timer, 2 km.
19. dag: Mera La Base Camp – High Camp (5.800m.)
I dag skal trekkingstøvlerne påføres crampons og vi påbegynder opstigningen. Anstrengelserne belønnes med de smukkeste udsigter, når Himalaya åbner sig for os. Flere 8000 meter høje bjerge som Everest, Makalu, Cho oyu og Lhotse byder os velkommen til High Camp. Her finder vi et plateau, hvor vi kan rejse vores telte for natten. Vi skal tidligt i seng, for ikke lang tid efter midnat kommer det, vi har trænet og set frem til - vores topforsøg! Overnatning i telt. (M,F,A) Anslået trekkingtid: Cirka 5 timer, 3 km.
20. dag: Bestigning af Mera Peak (6.461m.)
Denne dag er målet toppen af Nepals højeste trekking peak, Mera Peak, i 6.461 meters højde. Opstigningen fra High Camp til Mera Peak starter tidligt om morgenen og tager cirka 5 timer, hvor de sidste 100 meter til toppen af Mera Peak går meget stejlt opad. Herfra har du på en klar dag en formidabel panoramaudsigt med hele fem 8.000 meter høje bjerge. Kanchenjunga og Makalu i øst, Everest og Lhotse stik nord og Cho Oyu mod vest. Der kan være tidspunkter, hvor det ikke er muligt at komme højere end 6.451 meter, da en bred gletsjerspalte kan forhindre trekkere i at komme de sidste 10 meter op til toppen. I disse højder er der kun 46 procent af den ilt, der er ved havoverfladen, og det gælder derfor om at komme hurtigt men sikkert ned igen til Khare, for at minimere risikoen for højdesyge. Overnatning i tehus. (M,F) Anslået trekkingtid: Cirka 12 timer, 9,5 km.
21. dag: Khare – Kothe (3.500m.)
Vi bevæger os ned til Tangnag gennem græsgange og enge helt ned til floden og følger de store kampesten helt til Kothe, hvor vi hurtigt indlogerer os, får noget varmt at spise og hopper i posen i vores thehus. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 5 timer, 14,5 km.
22. dag: Kothe – Thuli Kharka (4.300m.)
I dag følger vi fortsat floden, inden vi bevæger os stejlt opad gennem skoven. Her skal vi huske at vende os om, da det imponerende Mera stadig er synligt bag os. Vi tilbringer natten i Thuli Kharka inden vi i morgen skal gennem Chhatra-passet (4.600 m) Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 7 timer, 8 km.
23. dag: Thuli Kharka - Lukla (2.840m.)
Trekkets sidste vandredag er i gang. Det går først op til Chhatra, hvor der er den smukkeste udsigt over Dudh Koshi-dalen. Sporet fører derefter tilbage ned til Lukla, hvor du vil skulle tage afsked med en del af bærerne. Derfor vil der med stor sandsynlighed også blive arrangeret en lille fest for at fejre en succesfuld ekspedition. Overnatning i tehus. Anslået trekkingtid: Cirka 9 timer, 10,5 km.
24. dag: Lukla – Kathmandu
I dag venter en kort indenrigsflyvning fra Lukla tilbage til Ramechhap, hvorfra en fem timers bustur til Kathmandu er på programmet. På køreturen får vi en spændende indføring i lokalt landsbyliv og kan betragte storslåede udsigter over floder, landbrug og bjergterræn gennem ruderne på den bumlende bus. Efter ankomst til Kathmandu er der transfer til vores hotel, og mon så ikke der er et par stykker, der er klar til et varmt bad, en barbering, kold øl og en pizza. Du har resten af dagen på egen hånd.
25. dag: Kathmandu
På egen hånd i Kathmandu. Kathmandu har så meget spændende at byde på. Alt det, som man måske ikke nåede på de første par dage, kan man springe ud i dag. Man kan også bare nyde at side at drikke varm kakao på et hustag, slentre rundt i Thamel, købe lidt gaver med hjem, få en massage og bare suge de sidste indtryk til sig i denne fantastiske hovedstad. Jysk Rejsebureau kender en masse gode restauranter, barer, ved hvor man kan købe udstyr med hjem og bare generelt hjælpe alle med at få en dejlig sidste dag inden turen går mod Danmark i ved aftentid. Overnatning på Hotel. (M)
26. dag: Ankomst til Danmark
Vi lander i Kastrup lufthavn tidlig morgen efter et fantastisk eventyr i Nepal.

Overnatninger

4 nætter i guesthouse i Kathmandu
18 overnatninger i forskellige tehuse
2 overnatninger i telt

Overalt i Nepals bjerge ligger tehuse "teahouses". Det var - og er steder hvor bærere, rejsende og handelsfolk boede og spiste under meget simple vilkår. I dag er mange tehuse blevet renoveret, og standarden er blevet højere. Men det er stadig simpel indkvartering.
Indkvartering er i fællesrum, og der er fælles toiletforhold.

Bemærkninger

Efter trekket vil du blive fløjet fra Lukla til Ramechhap, hvorfra en ca.10 timers bustransfer til Kathmandu er i vente.

Det skal bemærkes, at en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedrørende for eksempel overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede men det er særdeles vigtigt, at du søger ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge (for eksempel hovedpine, åndenød og opkast). Højdesyge er en akut tilstand, der skal tages meget alvorligt.
Du bør kontakte din læge og tale om muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Jysk Rejsebureau refunderer ikke treks, som bliver påvirket eller afbrudt på grund af højdesyge.

Der er på dette rejseforslag et luftfartsselskab, som optræder på EU’s blacklist - Tjek listen her. Vi har valgt denne flyløsning, da der ikke er andre alternative flyselskaber, der flyver på den omfattede rute. Når du vælger denne rejse mister du retten til at få omlagt rejsen eller refunderet billetterne som følge af, at det givne luftfartsselskab optræder på listen. Vi anbefaler, at du undersøger din forsikringer i forhold til eventuelle begrænsninger i deres dækning.

Hvad kræver det af dig?
Mera Peak-trekket er et hårdt trek, og derfor er der ingen garanti for at komme med hele vejen til toppen. Du skal være i god fysisk form og være i stand til at vandre mellem 10 og 18 km om dagen i 16 dage. Mange dage er der over 1.000 m i opstigning/nedstigning, så det er et must, at du har trænet dine ben før afrejse med trapper, bakker og squats.
Du skal bære din dagsrygsæk på ca. 6 kg, hvor du har snacks, vand, ekstra tøj til pauser mm. Resten af din bagage bliver båret af bærerne fra vores team.
Der vandres i kuperet terræn, og til tider stejle strækninger.
Grundet højden vi bevæger os i, vil tempoet være roligt men jævnt. Højden gør vandringen udfordrende grundet det faldende ilttryk, men vi har afsat god tid til akklimatisering.
Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene og mod et tillæg.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Vi skal bruge et kopi af deltagernes pas til trekkingtilladelsen. Dette skal afleveres til Jysk Rejsebureau ved tilmeldings deadline ca.60 dage inden afrejse.

Jysk Rejsebureau anbefaler, at du så vidt muligt medbringer dit eget trekkingudstyr hjemmefra. Det er til din egen fordel og tryghed at bruge udstyr, som du er fortrolig med og som passer til dig – for eksempel en god, varm sovepose og dynejakke.
Det er muligt at købe eller leje det meste trekkingudstyr i Kathmandu, men kvaliteten er svingende. Specielt skal det nævnes at alpinstøvlerne som benyttes til topdagene er brugte og derfor anbefaler vi at man køber sine egne hjemmefra.

Info om højdesyge
Højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om man overholder de anbefalede retningslinjer på området. Vi refunderer ikke treks, som bliver påvirket eller afbrudt p.g.a. højdesyge. Alle Jysk Rejsebureaus trekkingture er gennemprøvede, og vi oplever yderst sjældent, at vores rejsende får højdesyge, som påvirker oplevelsen.

Det er ekstremt vigtigt, at man går ned i højde, hvis man føler symptomer på højdesyge. Lyt kun til dig selv og din krop. Højdesyge er noget, man skal tage alvorligt. I ekstreme tilfælde hvor, trekkere ignorerer symptomerne og er fortsat op ad bjerget, har det haft dødelig udgang.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Gruppestørrelse

Minimum 9, maksimum 16 personer.

Næste: 05-10-2025
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Rygsæk
  • Lange og korte trekkingbukser
  • T-shirts og langærmet trøje/skjorte
  • Svedtransporterende undertøj
  • Fleece
  • Windbreaker/regnsæt
  • Uldsokker og svedtransporterende indersokker
  • Trekkingstøvler og alpinstøvler
  • Varm sovepose til brug i højderne. Kan lejes i Kathmandu mod ca.25 usd.
  • Dunjakke. Kan lejes i Kathmandu mod ca.25 usd.
  • Alpinstøvler og steigeisen til vandring på gletsjer. Kan lejes i Kathmandu mod ca.90 usd.
  • Gode sandaler
  • Hue og handsker
  • Gamacher
  • Pandelygte, batterier og ekstra pærer
  • Drikkepenge til guide og bærere
  • Toiletsager og let håndklæde
  • Gode solbriller/skibriller, solcreme og læbebalsam m. høj solfaktor
  • Medicinpose
  • Fotoudstyr
  • Vandflaske
  • Vandtætte pakkeposer

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Rejseleder Pris
Udsolgt Rejseperiode03.10.25 - 28.10.25 UdrejseKøbenhavn

Info

03. okt. 25: København – Doha: 09.05 – 16.05 03. okt. 25: Doha – Kathmandu: 17.35 - 01.00 27. okt. 25: Kathmandu – Doha: 17.40 – 20.30 28. okt. 25: Doha – København: 02.00 – 06.40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

Tilmeldingsfrist03-08-2025 RejselederFie Rasmussen
Ledige pladser Rejseperiode05.10.25 - 30.10.25 UdrejseKøbenhavn

Info

05. okt. 25: København – Doha: 09.05 – 16.05 05. okt. 25: Doha – Kathmandu: 17.35 - .1.00 29. okt. 25: Kathmandu – Doha: 17.40 – 20.30 30. okt. 25: Doha – København: 02.00 – 06.40 *Alle tider er lokale og med forbehold for ændringer

Tilmeldingsfrist05-08-2025 RejselederKaren Nøhr Christiansen
36.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode02.10.26 - 27.10.26 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist03-08-2026 RejselederBrian Friis Jensen
36.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Kathmandu t/r (inkl. bagage)
  • Flybillet Lukla - Kathmandu
  • Dansk rejseleder
  • Diplom for succesfuldt topforsøg
  • Lokale engelsktalende guider og portere på trekket
  • 24 overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transfer ifølge program
  • Udlån af 80 liters duffelbag til alt dit udstyr og tøj. Udleveres ved ankomsten til Kathmandu
  • Reb, klatresele og ascender til topforsøget
  • Trekkingtilladelse
  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk eller duffelbag for 100 kr. pr. mdr.
  • Nødtelefon under rejsen
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Lokale skatter og afgifter
  • Prisen inkluderer desuden overnatninger, måltider og forsikringer til guide og bærere.

Prisen er eksklusiv

  • Personlig rejseforsikring – vi anbefaler Gouda, der dækker uden ekstra tillæg
  • Eget trekkingtøj og trekkingstøvler, evt. alpinstøvler til vandring på gletsjer
  • Personligt trekkingudstyr; f.eks pandelygte, batterier, ekstra pærer, handsker, gamacher, steigeisen, uforudsete udgifter og eventuelle nødhjælpsudgifter
  • Drikkepenge til guide og bærere. Ca.200 USD.
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet. Påregn at bruge 30-35 usd om dagen i ca.22 dage.
  • Varme bade på Tehusene
  • Tillæg for enkeltværelse 750 kr. (Kathmandu). Det er muligt at dele værelse med en deltager af samme køn. Er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Billund eller Aalborg for 1.495 kr. per person . Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning samt at der er plads. Spørg din rejsekonsulent for nærmere information.

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Depositummet på de 1.000kr. er ikke-refunderbart.

Ønsker du at forlænge din rejse efter grupperejsen med dansk rejseleder, kan Jysk Rejsebureau hjælpe med at skræddersy din videre rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Carsten Banke Hansen, Rejseleder og guide

Carsten B. Hansen

Rejsekonsulent

cabh|jr.dk
Rejsekonsulent Jan Marshall

Jan Marshall

Rejsekonsulent

jama|jr.dk
faq

Hvor ligger Mera Peak, og hvor højt er det?

Toppen af bjerget Mera tordner 6.461 meter op i luften og er dermed den højestbeliggende trekking-tinde, man kan vandre til i Khumbudalen i Nepal. Fra toppen kan man nyde storslåede udsigter over Mt. Everest, Lhotse, Cho-Oyo og flere andre af verdens højeste bjerge.


Hvor meget træning kræver turen?

Trekkingturen til Mera Peak er Jysk Rejsebureaus ultimativt hårdeste trek. Du skal være i god fysisk form og kunne vandre mellem 10 til 18 km i råt og kuperet terræn i 16 dage, hvor vi tilbagelægger flere tusinde højdemeter. At færdes i højderne i Himalaya indebærer svindende iltmætning, der kan have stor indvirkning på vores fysiske formåen, men vi fastholder et roligt vandretempo og indlægger tid til akklimatisering. Du kan med fordel optimere din træning inden afrejse med lange vandreture med oppakning, trappe- og bakketræning samt yderligere træning af knæ, fodled og ben. Der er dog ingen decideret klatring forbundet med trekkingturen til Mera Peak, og derfor er teknisk alpinerfaring ikke en nødvendighed for at kunne deltage.


Hvor lang tid tager det at nå Mera Peak?

Turen til Mera Peak varer 25 dage, hvoraf vi tilbringer 16 dage på trekket, der er en kombination af hårde trekkingdage og aktive hviledage – det vil sige akklimatiseringsdage, hvor vi vænner os til at opholde os i de højere luftlag, tester udstyr og begiver os ud på kortere ture. I de øvrige dage har vi tid på egen hånd til at udforske Kathmandu og Lukla, der byder på spændende kulturhistoriske seværdigheder og en god indføring i nepalesisk hverdagsliv, når vi slentrer rundt på lokale markeder, besøger templer og drikker te i de livlige gader.


Hvilken beklædning anbefales til de koldere vandredage?

Vi anbefaler altid lag-på-lag-princippet, og det er også tilfældet på trekket til Mera Peak, så du kan optimere din beklædning alt efter vejr og aktivitetsniveau og sikre god termoregulering. Medbring vand- og vindtæt skalbeklædning – både jakke og bukser. Merinould er en klar vinder som inderste lag, da det har en særlig evne til at opretholde den opvarmende effekt, selv når fibrene er fugtige. Og samtidig er det lugt- og bakteriehæmmende, hvilket fungerer godt på de længere trekkingture uden vaskemuligheder, hvilket netop er tilfældet på Mera Peak-turen.

Det kan være en god idé at medbringe en dunjakke som pausejakke, når vi tager et hvil og spiser frokost samt til brug i tehusene med et par varme fleece-, fiber- eller dunbukser. Alt i alt er en blanding af fiber, dun, fleece og softshell gode valg at tilføje til pakkelisten på denne tur til Mera Peak. Medbring 3-4 varme vandresokker i uld – hvor det kan være nødvendigt at iføre sig to par på topturen på sidste etape mod Mera Peak for at holde varmen. Vi anbefaler også, at du medbringer handsker, buff og hue.

Hvor meget koster det at vandre til Mera Peak?

Den samlede pris for turen til Mera Peak kan ses i toppen af rejseinformationen, hvori fly, overnatninger i Kathmandu og på trekket samt enkelte måltider er inkluderet. En udvidet liste over, hvad der er inkluderet og ekskluderet i denne tur, finder du nederst på hjemmesiden under den samlede rejseinfo.


Bærer jeg selv min bagage?

Bagagetransport er inkluderet på alle rutesektioner mod Mera Peak, hvor det bliver fragtet mellem tehusene af nepalesiske bærere i vores team. Bagegen, der bliver transporteret, må dog ikke veje mere end 10 kg, da det er den maksimale vægt på medbragt bagage på flyveturen fra Lukla til Kathmandu efter trekkingturen. Alle deltagere på gruppeture får udleveret en duffelbag på hotellet i Kathmandu og kan efterlade sin kuffert eller rygsæk og andet unødigt bagage der, indtil vi vender retur. På trekket til Mera Peak bærer man selv på sin egen dagsrygsæk på ca. 4-6 kg med regntøj, vanddunk, snacks, solhat, solbriller, solcreme, siddepude, varm pausejakke, evt. et lille kit til at behandle vabler, ekstrasokker, regnslag, vandrestave mm. alt efter behov.


Hvilken valuta skal vi medbringe?

Det er fordelagtigt både at medbringe amerikanske dollars og den nepalesiske lokalvaluta, rupee, på denne tur til Mera Peak. Drikkepengene til bærere, sherpaer og tehus-værter betaler vi i USD – medbring 150 for at være på den sikre side. I tehusene er rupees den foretrukne valuta, hvilket udelukkende kan hæves i ATM-maskiner i Kathmandu, da banker og Forex ikke har disse. Vi ordner dette ved ankomst til Kathmandu og hæver til hele turen mod Mera Peak, da vi ikke passerer banker eller ATM-maskiner på trekkingturen.


Hvordan overnatter og spiser man undervejs på trekket?

Vi overnatter i alt fire nætter i guesthouses i Kathmandu, og undervejs på trekkingturen til Mera Peak tilbringer vi primært nætterne i tehuse. De traditionsforankrede tehuse blev typisk anvendt af bærere, rejsende og handelsfolk, og i dag fungerer de stadigvæk som simple overnatningssteder for vandrere og besøgende i de højt beliggende bjerglandsbyer i Himalaya. Indkvarteringen er i fællesrum med fælles toilet. Foruden overnatning i tehusene overnatter vi også to nætter i telt - en nat i Mera La Base Camp og den efterfølgende nat i High Camp, hvor vi går tidligt i seng, inden vi påbegynder nattetrekket mod toppen.

Både morgen- og aftensmad spiser vi i tehusene, hvor vi overnatter. Vi medbringer ikke madpakker fra overnatningsstederne, men holder små te- og frokostpauser i tehuse undervejs, hvor måltiderne oftest består af stegte nudler, ris og den nepalesiske dal bhat. Du kan også købe sandwiches, sodavand og andet ”genkendeligt” – dog er prisen en anden sammenlignet med lokale retter, og jo tættere vi kommer på Mera Peak, desto dyrere bliver varerne, vi kan købe undervejs. Vand køber vi på flaske og fylder over i vores egne drikkedunke, så plastikken bliver transporteret fra tehusene langs med Mera Peak-ruten og ikke efterladt på sporet undervejs. Man skal påregne ca. 30-35 USD pr. dag til mad i 22 dage foruden de måltider, der er inkluderet jævnført rejseprogrammet.


Skal jeg medbringe særligt udstyr?

Der vil være reb, klatresele og ascender til udlån til brug på det sidste stykke til selve toppen af Mera Peak. Ønsker du specifikke alpinstøvler til trekking på gletsjeren, skal du selv medbringe dem. Derudover anbefaler vi altid vandrestave til trekkingturen, så du bibeholder en symmetrisk gang og aflaster dine knæ i det stejle bjergterræn.
Til top