Danske seniorer rejser i stigende grad oversøisk på ferien - og kombinerer også gerne to lande på samme rejse. Det erfarer Jysk Rejsebureau, der i januar-maj 2018 har solgt 47 pct. flere oversøiske kombinationsrejser til rejsende over 65 år end året før. Samtidig er salget af jordomrejse-flybilletter til denne aldersgruppe steget med 135 pct. Trods stor lyst til at opleve fjerne rejsemål og kulturer går seniorerne dog ikke på kompromis med komforten og kvaliteten på rejsen.
Antallet af danskere, der rejser oversøisk, er stigende - også blandt seniorer. Det erfarer Jysk Rejsebureau, der skræddersyer oversøiske rejser til hele verden. De har i perioden januar-maj 2018 oplevet en stigning på 47 pct. i antallet af rejsende over 65, der besøger mere end ét land på samme ferie - noget, som mere end hver femte rejsende over 65 vælger. Samtidig er salget af "jorden rundt"-flybilletter* steget med hele 135 pct. i aldersgruppen, mens det samlede antal solgte rejser til aldersgruppen 65+ er vokset med 12 pct. i perioden.
- Verden er blevet mindre, og flere og flere får øjnene op for, at det slet ikke er så svært at rejse ud og opleve nye kulturer - bl.a. inspireret af tv-programmer som Kurs mod fjerne kyster. Det gælder også seniorerne. Få af dem havde mulighed for at backpacke jorden rundt som unge, så vi hører mange sige, at NU - hvor børnene er fløjet fra reden, og de ikke længere går på arbejde - vil de ud og opleve alt det, de ikke kunne dengang, forklarer Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau, der især peger på fire destinationer som oversøiske senior-favoritter:
- USA, Canada, New Zealand og Thailand er de mest populære rejsemål i denne aldersgruppe, men også Sydafrika, der år til dato er vækstet med 141 pct. sammenlignet med samme periode sidste år, er en "senior-favorit". Det samme gælder Japan, der er den næstmest populære Asien-destination, fortæller han.
Dyrere rejser med bedre komfort
Mens seniorernes rejselyst på mange måder minder om de unges, er der dog forskel på det foretrukne niveau af komfort, vurderer Niels Amstrup:
- De ældre rejsende efterspørger en anden komfort og standard end de unge backpackere. I stedet for at rejse med bus gennem landet, lejer de fx en autocamper i god kvalitet, så de har en bekvem base under hele turen. Generelt køber de ofte dyrere rejser end gennemsnittet, fordi de i mindre grad er villige til at gå på kompromis - og selvfølgelig fordi de har midlerne til det. Det er samtidig min fornemmelse, at vores rejsekonsulenter i gennemsnit bruger længere tid på den personlige dialog med denne aldersgruppe, da mange af dem ønsker mere vejledning og rådgivning, inden de føler sig klar til at rejse ud og stå på egne ben.
Eventyr for alle aldre
Drømmer man som senior om selv at udforske nye lande og kontinenter - uden at gå på kompromis med komforten - finder man på Jysk Rejsebureaus hjemmeside flere forslag til eventyrrejser med høj standard på overnatning og transport.
- I USA, New Zealand og Australien har vi fx rejseforslag, hvor der er fokus på dyrere og bedre autocampere, ligesom der i USA er mulighed for togrejser med relativt højt komfortniveau. Og i Sydafrika er der flere safari-lodges, hvor man får den autentiske safarioplevelse, men samtidig kan bo og sove lækkert. Desuden har vi også mange forslag til 3-generationsrejser for bedsteforældre, børn og børnebørn, der ønsker at rejse sammen - på alles præmisser, fortæller Niels Amstrup og understreger, at der selvfølgelig også er mulighed for at skræddersy seniorvenlige eventyrrejser til adskillige andre rejsemål.
Alle rejseforslag kan findes på www.jysk-rejsebureau.dk. Nærmere rådgivning og vejledning kan fås ved direkte henvendelse til Jysk Rejsebureau.
*En "jorden rundt"-flybillet er en særlig billettype med udrejse fra og hjemrejse til København - med stop på forskellige destinationer undervejs.