Søg
Søg
Klatring, Laos
Asien, Laos
Tree Top Camp Laos
Ziplining Laos

På eventyr i Syd Laos

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 8.610,-

Varighed: 8 dage

Har du altid drømt om at bo i trætoppene og er du vild med adrenalin fyldte aktiviteter har vi turen for dig. Du skal bo i treetop camp, zipline, klatre og nyde Laos' skønne natur.

På denne tur kombinerer du nemt Laos og Cambodja, mens du undervejs zipliner gennem junglen i Laos, udforsker de unikke 4000 øer i Mekong floden og cykler på den største Don Khon.
Du overnatter et par nætter i Tree Top Camp - en helt unik oplevelse.

Sæson

Det bedste tidspunkt at besøge det sydlige Laos er fra november til marts, her er temperaturerne mest behagelige.

Detaljeret beskrivelse

Dag 1: Vientiane til Pakse i natbus
Du skal med natbussen mod Pakse – afgang ca 18.30.

Dag 2: Pakse til Tree Top Camp
Ved ankomst bliver du mødt af vores lokale repræsentant, der sørger for at du kommer til Bolaven plateauet og Tree Top campen, hvor du skal overnatte de næste par dage.
Du kører først en times tid inden du ankommer til Ban Nonluang. Her kan du slentre rundt i landsbyen og få en snak med de lokale. Din guide fra landsbyen der skal med de næste 3 dage vil give dig de nødvendige informationer om turen. Dagen fortsætter med en vandretur gennem kaffe plantager, forbi smukke vandfald og plateauer fyldt af blomster. Du kommer forbi det kæmpe Tiger vandfald og Kamet vandfaldet, hvorfra du skal zipline inden du sidst på dagen kan gå til ro i din Tree Top Camp omkring 10 meter over jorden. Den eneste måde at komme til din hytte på er via zipline.

Dag 3: Tree Top Camp. På trek og med zipline gennem junglen
Vågn op til skovens lyde og en omgang morgenmad inden du starter på dagens program. Du skal først på et let 30 minutters trek før du kommer til det første zipline kabelstop. Herfra går det gennem trætoppene med det længste stræk på ca 400 meter – en fantastisk og uforglemmelig oplevelse. Du får frokost i skoven og kommer retur via din camp sidst på eftermiddagen via ”Red Rock” vandløbet, hvor du kan slappe af og svømme inden du kommer retur til din camp i træ toppene.

Dag 4: Tree Top Camp til Pakse med trek gennem junglen
Efter morgenmaden trekker du langsomt op ad gennem et skovområde med flotte gigantiske træer indtil stien stopper brat og den eneste vej videre er at klatre langs den stejle klippevæg. Der er helt styr på sikkerheden og afstanden til den anden side er ikke lang, men du mærker helt sikkert adrenalinen i kroppen. Når du når toppen af bjerget bliver dine strabadser belønnet med den smukkeste udsigt over tre vandfald og Mekong floden. Du spiser frokost her inden du skal tilbage til Nongluang ad en nem trekking rute. Der venter en bil når du kommer ned som kører dig til Pakse.

Dag 5: Pakse til Don Khon, 4000 islands. Udforsk Don Kohn på cykel og de andre øer med båd.
Du tager til busstationen på egen hånd, hvor din guide møder dig og tager med dig til de 4000 øer med lokal bus. Jeres destination er Don Khon, den største af øerne. Her hopper du på en cykel og sammen med din guide udforsker du øen. I kører ad spor gennem skov, forbi rismarker og skønne sand strande. Transportformen skiftes til båd, hvor du kan nyde udsigten men du sejler et par timer på Mekong floden. Måske er du heldig at se en Irrawaddy delfin. Vel tilbage på dit guesthouse er tiden inden til afslapning og din guide vil give dig de informationer du har brug for når du skal videre til Siem Reap i Cambodja.

Dag 6: Don Khon, 4000 islands. Dagen er på egen hånd
Nyd en dag på egen hånd hvor du kan slappe af, slentre en tur I byen eller besøge det største vandfald I Sydøstasien - Khonephapheng.

Dag 7: Videre mod Siem Reap
Du bliver hentet fra morgenstunden og skal med færge og bus videre til Cambodja. Når du har krydset grænsen vil du blive mødt af en guide som kører dig til Siem Reap, hvor du har resten af dagen på egen hånd.

Dag 8: Videre på din rejse.
Check ud fra hotellet og videre mod din næste destination. Vi kan hjælpe dig med ideer og vejledning eller booke dig videre på din rejse.



Overnatning:
I VIP natbus, på lokalt guesthouse og i træhus i Tree Top Camp. I campen bor du i huse 10 meter over jorden, og din eneste adgang til og fra huset er via zipline. Du bliver selvfølgelig sat ordentligt ind i, hvordan det fungerer. Der er privat toilet til dit hus og fælles bad ved restauranten.




M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Turen er en typisk adventure tur med en del aktivitet indlagt, så du skal være i fysisk form til at gennemføre programmet.



Afrejsedatoer

Turen afgår søndag, tirsdag og torsdag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 8.610,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Normalt er gruppestørrelsen på 2-5 personer. Minimum er 1 person og maximum er 8.


Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Måltider: 5 x morgenmad, 4 x frokost, 2 x aftensmad
  • Overnatning: 1 nat i VIP sovebus, 2 nætter i Tree House Camp, 4 nætter på lokale guesthouses.
  • Transport: VIP nat bus fra Vientiane til Pakse, transport til/fra Tree Top Campen, lokal bus fra Pakse til Don Khon, båd fra Don Khon og videre transport mod Siem Reap.
  • Andre aktiviteter: Ziplining, Trekking, samt cykling og bådtur ved de 4000 øer.

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Udgifter til visa
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

For unge: Backpacking i Sydøstasien: 30-10-2018 18:00:00 : 11819
Aarhus
30. oktober 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

For unge: Backpacking i Sydøstasien: 21-11-2018 18:00:00 : 11820
Aarhus
21. november 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

For unge: Backpacking i Sydøstasien: 19-12-2018 18:00:00 : 11915
Aarhus
19. december 2018 kl. 18:00

For unge: Backpacking i Sydøstasien

Se mere her
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: