Søg
Søg
Panama med familien
Udforsk San Blas
Besøg Embera indianerne i Chagres Nationalpark
Besøg Embera indianerne i Chagres Nationalpark
Dans og musik i Panama City
Paddle boarding ved Bocas Del Toro
Franklin Island, San Blas I Panama
Panama City Food Market
Panamakanalen
Toucan fuglen lever i Panama og Costa Rica
Snorking ved San Blas øerne i Panama
Panamakanalen
Panama City
Den gamle bydel i Panama City
Kuna Indianerne
Panama City
Badeferie ved Bocas Del Toro
Panamakanalen
Oplev de farvestrålende Kuna Indianer i San Blas
Strandferie i Panama
Bocas Del Toro
Bocas Del Toro
Bocas Del toro
Solnedgang ved Bocas Del Toro

Eventyrlig familieferie i Panama

Frapris pr. voksen ved 2 voksne og 2 børn under 11 fra

DKK 22.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Børnepris fra

DKK 19.995,-

Varighed: 15 dage

På denne autentiske familieferie i Panama møder du regnskovens Emberá indianerne i Chagres Nationalpark. Udforsk Kuna indianernes uspolerede ø-samfund og nyd de mange eksotiske bounty-strande i San Blas og ved øgruppen Bocas Del Toro.

Efter et spændende historisk besøg i Panama City og ved Panamakanalen rejser du mod Chagres Nationalpark og Soberania Nationalpark. Her kan du opleve regnskovenes dyr og besøge Emberá indianerne, som stadig lever efter stammens gamle skikke og traditioner.
Denne autentiske familieferie tager dig herefter til San Blas ø-riget ved Panamas caribiske kyststrækning. Disse smukke og primitive ø-samfund kontrolleres af Kuna indianerne, som er med til at give øgruppen en helt specielt atmosfære. Her bor du i en primitiv og naturlig lavet bungalow med fælles toilet-og badefaciliteter. I denne region af Panama findes der udelukkende beskedne overnatningssteder og opholdet på disse øer er primitiv i ordets forstand. Dog opvejes det af skønheden ved de mange idylliske tropeøer. San Blas består af ca. 365 småøer, hvoraf 49 er beboede af Kuna indianerne. Eftersom flertallet af disse mange bounty-øer fortsat er ubeboede gør det San Blas til en af de mest uspolerede ø-samfund i Caribien. Rejsen fortsætter herefter til øerne Bocas Del Toro ved grænsen til Costa Rica. Her afsluttes din rundrejse i Panama med en skøn badeferie og et afslappende ophold på et turistklasse hotel.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Panama her

Sæson

Panama kan besøges året rundt (dog skal du altid være forberedt på byger og at der kan forekomme regn året rundt.)

Panamas tørsæson går fra december til april og nedbørsmængden er størst fra maj til november.

Panama har tropisk klima med varmt og fugtigt vejr året rundt. Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Panama er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Panama kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende

Bocas Del Toro

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Panama City
Du tager fra Danmark og ankommer sent om aftenen til Panama City (lokal tid). Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til hotellet. Resten af aftenen er på egen hånd.

Overnatning: Turistklasse hotel i Panama City.

2. dag: Byrundtur i Panama City og besøg ved Panamakanalen
I dag venter der dig et historisk og oplevelsesrigt indblik i Panama City. Dagsturen starter efter din morgenmad, hvorefter du bruger dagen på at opleve nogle udvalgte historiske højdepunkter i Panama City. Her oplever du bl.a. ruiner fra kolonitiden og fortsætter til fods rundt i den gamle og velbevarede bydel i Casco Viejo. Bydelen er en skærende kontrast til storbyens mange højhuse og blev i sin tid grundlagt af Spanien i det 16. århundrede. Efter flere historiske oplevelser fortsætter du efter frokost til Miraflores, hvor du kan se nogle af de skibe og containerskibe som dagligt passerer igennem Panamakanalen på tæt hold. Hvert skib bruger mellem 8-10 timer på at passere og der sejler ca. 14.100 skibe gennem Panamakanalen hvert år. Panamakanalen har en enorm betydning for Panamas økonomi og for verdensøkonomien, idet skibene som passerer gennem kanalen, sparer en omsejling på næsten 12.500 km syd om Kap Horn, det sydligste punkt i Sydamerika.

Panamakanalen åbnede officielt i 1914, efter mange års forsøg, i foranledning af USA, som kunne se vigtigheden i at skabe en handels- og krigsmæssig smutvej mellem to af verdens største oceaner. USA indgik i den forbindelse en samarbejdsaftale med Panama og ejede derefter rettighederne til Panamakanalen indtil 31. december 1999, hvor rettighederne derefter overgik til Panama. Søvejen mellem Atlanterhavet og Stillehavet er stadig den dag i dag et af verdens største ingeniørmæssige bedrifter, idet geografien og især tropesygdommene i datidens Panama besværliggjorde bygningsarbejdet. Det er en fantastisk historie der gemmer sig her. Glæd dig.

Efter et spændende besøg i Panama City og ved Panamakanalen vender du retur til dit hotel eller hostal sidst på eftermiddagen. Resten af dagen er du på egen hånd. (M, F)

Overnatning: Turistklasse hotel i Panama City.

3. dag: Panama City – Chagres Nationalpark – Emberá-Indianerne – Soberania Nationalpark
Efter morgenmaden begynder du dit jungleeventyr til Chagres Nationalpark. Du starter dagen med at køre fra Panama City imod havnen i El Corotú, som ligger ved bredden af Alajuela søen. Efter ankomst bliver du modtaget af din guide fra Emberá stammen, som tager dig med en motoriseret piragua-kano ind i den smukke regnskov. På bådturen kan du iagttage dyrene langs flodbredden og opleve mange eksotiske fuglearter. På bådturen kan du vælge at stoppe på vejen og vandre op til et af regnskovens vandfald, inden bådturen fortsætter til en af nationalparkens Emberá-landsbyer. Her vil du tilbringe de næste timer sammen med landsbyens indbyggere og lære om indianernes gamle traditioner, skikke og regnskovens komplekse økosystem. Indianerne lever selv i dag med respekt for og i harmoni med naturen. Du spiser en lokal frokost i landsbyen og der er mulighed for at købe indianernes lokale kunst inden du kører mod din lodge ved Soberania Nationalpark. Resten af dagen er til fri disposition. (M, F)

Overnatning: Turistklasse lodge ved Soberania Nationalpark

4. dag: Bådtur og vandring i Soberania Nationalpark – Panama City
Dagen starter meget tidligt om morgen, hvor din guide vil tage dig med på en skøn bådtur på Gatun søen, som er forbundet med Panamakanalen. Her kan du være heldig at sejle ved siden af de store containerskibe på deres vej mellem verdens to store oceaner. Efter du har passeret søen ankommer du til den frodige Soberania Nationalpark. Her kan du gå på opdagelse op de mange naturstier i regnskoven. På vandreturen kan du bl.a. høre om lokale planter og planternes betydning i forhold til madlavning og til medicin. Senere på dagen vender du retur til Panama City, hvor du har resten af dagen er til fri disposition. (M)

Overnatning: Turistklasse hotel i Panama City.

5. dag: Fra Panama City til Bounty øerne San Blas i det Caribiske Hav
Denne morgen bliver du hentet på dit hotel eller hostal i Panama City ved solopgang. Håerefter fortsætter du med bil i ca. 5-6 timers inden du ankommer til Panamas Caribiske kyst. På vejen har du mulighed for at stoppe ved et supermarked for at købe vand, snacks, drikkevarer og evt. morgenmad. Vi vil derefter gøre endnu et stop for at passere gennem immigrationsformaliteter inden du fortsætter til kajen, hvor du vil stige ombord på båden, som vil sejle dig til San Blas øerne. De farverige Kuna indianere er den indfødte befolkningsgruppe på disse smukke øer og er i dag stadig ansvarlige for øgruppen San Blas. Kuna-stammen bor på 49 ud af ca. 378 småøer som tilsammen er et fredet naturreservat ud for Panamas nordøstlige kyststrækning. Ved ankomsten til en af de beboede Kuna øer, vil du få tildelt en primitiv hytte. Resten af dagen kan du nyde en guidet udflugt til de fantastiske omgivelser på dette uberørte sted eller blot slappe af på stranden.

Bemærk venligst, at der ikke er mange varer til rådighed at købe på øerne og vi anbefaler stærkt at udnytte stoppet ved supermarkedet til at fylde tasken med snacks og flaskevand. Dagsturer fra øen er ikke inkluderet i prisen. (F, A)

Overnatning: Egen primitiv hytte på Isla Aguja Island med fælles bad og toilet eller lignende.

6-7. dag: Oplevelser på San Blas
Der venter dig to skønne dage ved San Blas øerne. Her kan du bl.a. nyde morgenmaden til lyden af bølgerne på kysten og slappe af på de smukke strande eller læse en bog i en af øens hængekøjer. Du har god mulighed for at svømme og snorkle i det krystalklare turkisblå vand iblandt tropiske fisk. Du kan også leje en båd og besøge en traditionel Kuna landsby i dette øhav, hvor du kan købe håndlavede souvenirs, som er med til at bidrage økonomisk til det isolerede øsamfund (valgfri aktivitet mod ekstra betaling, spørg ved ankomst). Det er smukt at iagttage horisonten hen på aftenen, de forskellige nuancer af rød og lyserød ændrer sig, som solen går ned over Caribien. Der venter dig nogle fantastiske dage på en af de mest eksotiske destinationer i Panama. Dagene her er på egen hånd. (M, F, A)

Overnatning: Egen primitiv hytte på Isla Aguja Island med fælles bad og toilet eller lignende

8. dag: San Blas - Panama City
Denne morgen forlader du San Blas regionens fantastiske naturparadis og fortsætter med båd tilbage til fastlandet. Herfra kører du tilbage til Panama City, hvor du ankommer til dit hotel i Panamas hovedstad i løbet af eftermiddagen. Resten af dagen er på egen hånd.

Overnatning: Turistklasse hotel i Panama City.

9. dag: Panama City – Bocas Del Toro
Denne morgen flyver du videre til øgruppen Bocas Del Toro, som består af seks tropiske øer. Efter ankomst til dit strandhotel er resten af dagen til fri disposition. Her kan du nyde hotellets faciliteter eller opleve den billedskønne Marinepark Pargue Nacional Marino Bastimentos på egen hånd. (M)

Overnatning: Turistklasse hotel på Bocas Del Toro.

10-12. dag: Oplev Bocas Del Toro på egen hånd
Der venter dig nogle skønne dage ved Bocas Del Toro øerne. Her kan du dase ved hotellets pool eller lede efter røde frøer på Red Frog Beach. Det er desuden oplagt at tage på øhop mellem de mange fantastiske øer og strande, med mulighed for at spotte dyreliv både over og under vandoverfladen. Hotellet kan være behjælpelig med at få det optimale ud af din tid på disse eksotiske øer og du kan booke ture fra hotellets reception. (M)

Overnatning: Turistklasse hotel på Bocas Del Toro.

13. dag: Bocas Del Toro - Panama City
I dag forlader du strandene ved Bocas Del Toro og øernes smukke natur. Herfra flyver du tilbage til Panama City. Du ankommer til dit hotel eller hostal ved middagstid og resten af dagen er på egen hånd i hovedstaden. (M)

Overnatning: Turistklasse hotel i Panama City.

14. dag: Panama City - København
Det er blevet tid til at tage afsked med Panama. Er du ikke klar til at forlade Panama, kan du vælge at rejse videre på egen hånd ved at udskyde din hjemrejse til et senere tidspunkt. Din rejsekunsulent kan hjælpe dig med at forlænge rejsen i Panama efter dine ønsker. Det er f.eks. muligt at kombinere programmet i dette rejseforslag med en eller flere af de mange spændende destinationer i Central- og Sydamerika.
Vælger du som de fleste at rejse hjem, vil der være en eller flere mellemlandinger inden din ankomst til København den efterfølgende dag.

15. dag: Ankomst til Danmark
Ankomsttidspunkt i Danmark er afhængig af hvilket flyselskab du flyver med.



Overnatning:
5 nætter på et turistklasse hotel i Panama City
1 nat på et turistklasse logde i nærheden af Soberania Nationalpark
3 nætter i egen primitiv hytte på Isla Aguja Island eller lignende.
(fælles toilet-og badefaciliteter)
4 nætter på et turistklasse hotel på Bocas Del Toro

Morgenmad (M), Frokost (F), Aftensmad (A)

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Bemærkninger

Dette er blot et forslag og turen kan tilrettelægges præcis som du ønsker. Ønsker du at forlænge rejsen er dette naturligvis også muligt.

Du skal betale en lokal flyskat på alle indenrigsfly. På denne tur skal du betale ca. 15 USD per person i Panama Lufthavn på vejen til Bocas Del Toro og et tilsvarende beløb på vejen tilbage.

Alle personer der forlader Panama City skal betale 40USD per. person i afrejse skat.

Rejsen anbefales ikke til børn under fem år.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Priser

Frapris pr. voksen ved 2 voksne og 2 børn under 11 fra

DKK 22.995,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Børnepris fra

DKK 19.995,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Dette er en individuel rejse, hvor du rejser sammen med din partner eller din familie.

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Panama City t/r
  • Alle transfers ifølge programmet.
  • Alle ture der er nævnt i programmet
  • Flybillet Panama City - Bocas Del Toro t/r (max 14 kg. per passager)
  • 4 nætter på et turistklasse hotel i Panama City
  • 1 nat på et turistklasse logde i nærheden af Soberania Nationalpark.
  • 3 nætter på øen Isla Aguja i egen primitiv bungalow (San Blas) eller lignende.
  • 5 nætter på et turistklasse hotel på Bocas Del Toro

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring
  • Lufthavnsskatter/afrejseskatter
  • Andre ture og måltider end nævnt i programmet
  • Anden transport end nævnt i programmet
  • Drikkepenge. I Panama er det god skik at give drikkepenge til guiden efter endt tur.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: