5 dage
Ekskl. fly
Fra 7.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
I Manu Nationalpark finder du et af verdens største antal dyre- og plantearter på ét sted, og derfor er nationalparken blevet anerkendt af UNESCO som verdens naturarv. I parken lever der mere end 1.000 forskellige fuglearter, som f.eks. syv ara-papegøjearter, den store jabiru stork, harpy ørnen og mange slags tukaner. Et stort udvalg af pattedyr er også at finde i parken; bl.a. brillebjørne, jaguarer, kæmpe oddere, kapivarer (flodsvin) og tapirer. Desuden kan du være heldig at se tamarineraber, uldaber og brøleaber.
Manu Nationalpark, der er et af de mest beskyttede jungleområder i verden, giver dig en meget oprigtig fornemmelse af, hvordan en rigtig jungle og regnskov er bygget op. Ved at køre ad landevejen til Manu Nationalpark ser du ikke kun regnskoven, men også andre typer af jungle, idet du bevæger dig i højdemeter mellem ca. 400 og 4000 meter. Du får bl.a. mulighed for at opleve tågeskoven, der byder på et stort antal af dyr, fugle og planterarter.

Manu junglen er opdelt i tre områder, hvor det er muligt for dig at besøge to dem; den kulturelle zone og den reserverede zone:
  • Manu - den kulturelle zone: Tættest på den historiske by Cuzco ligger den kulturelle zone, hvor bifloden til Amazonas 'Alta Madre de Dios' gør det muligt at komme langt ind i junglen ved mindre ture, som varer under en uge. Denne zone er den mest besøgte, men stadig et godt område at opleve dyreliv. Denne tur går til den kulturelle zone.
  • Manu - Den reserverede zone: Hvis du er intereseret i den ultimative jungleoplevelse, hvor ikke mange mennesker før dig har været, så skal du tage til den reserverede del af Manu Nationalpark. Her vil der være endnu større chance for at se dyr, og her er det de lokale stammefolk i junglen, som arbejder og driver lejrstederne. Det er ulovligt at drive jagt på mange dyrearter i dette område, så chancen for at se de mere sjældne dyr er større. Du vil desuden opleve at dyrene ikke skræmmes af mennesker.

Få information og fakta om Peru her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag på Peru her

Bedste rejseperiode

Det er muligt at besøge Manu Nationalparken hele året, men den bedste periode er i tørtiden fra maj til november. Der har du de bedste muligheder for at observere dyrelivet. Temperaturen i tørtiden er op til 35 grader med en høj luftfugtighed. Køligt om natten ned til 13 grader.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Cuzco - Rainforest Lodge
Tidligt om morgenen ca. kl. 05.00 forlader vi Cuzco i minibus. Turen går gennem inkaernes hellige dal og over Andesbjergkæden. Vi stopper undervejs ved Ninamarka, der er præ-inka gravtårne fra ca. år 1000, samt den kulturelle by Paucartambo. Herfra kører vi mod Ajcanaco (grænsen til Manu nationalpark) og videre ned til tågeskoven. I denne del af regnskoven er floraen rig på blandt andet orkideer, kæmpebregner og lianer. Vi går en tur og holder udkig efter bl.a. de mange typer af kolibrier og den farverige fugl 'Cock of the Rock', som er Perus nationalfugl. Vi kører herefter ud af tågeskoven og overnatter den første nat i Rainforest Lodge. (F,A)
2. dag: Rainforest Lodge - Bonanza Ecological Reserve
Vi spiser morgenmad tidligt denne morgen for at være klar til at tage ned til havnen i Atalaya ca. kl. 06.30. Undervejs besøger vi nogle coca-plantager og hilser på den lokale befolkning. I Atalaya går vi ombord i vores motordrevne kano og sejler ned ad floden Madre de Dios, der er en biflod til den mægtige Amazonas flod. På vejen har vi gode chancer for at se det rige fugleliv på nært hold som hejre, neo-tropiske skarver, papegøjer og gribbe. Vi stopper nær Shintuya ved naturlige varme kilder, hvor vi spiser frokost. Her er der også mulighed for at få et varmt bad i kilderne. Hvis vi er heldige, vil vi se aber eller kapivarer (flodsvin) Hen på eftermiddagen, ca. kl. 15.00, ankommer vi til Bonanza Logde, hvor vi skal overnatte. Efter mørkets frembrud vandrer vi en lille tur igennem junglen. Det er nemlig det bedste tidspunkt at spotte taranteller, skorpioner og slanger. Om natten sover vi i gode senge med myggenet. Adgang til fælles toilet og bad. (M,F,A)
3. dag: Ekspedition i regnskoven - Overnatning i shelter
Ved dagens første solstråler begiver vi os ud på en tidlig vandretur og nyder lyden af Amazonjunglens mange fugle, der synger. Der er gode muligheder for at se aber, myreslugere, vildsvin samt mange forskellige træer og medicinplanter. Hen på eftermiddagen ankommer vi til vores lejrplads i midten af junglen, hvor vi skal overnatte i primitivt shelter med myggenet. Dette overnatningssted ligger tæt på en mineralfyldt lerområde, som om natten tiltrækker tapirer og vildsvin. Guiden vil fortælle spændende historier om området. Det er en kæmpe oplevelse at overnatte i Amazonjunglen. (M,F,A)
4. dag: Vandring i regnskoven - Rainforest Lodge
Efter vi har spist morgenmad begiver vi os på en vandretur igennem regnskoven. Igen har vi gode muligheder for at opleve spændende dyr og planter. Vi ankommer til Bonanza Logde, hvor der vil være tid til at tage et forfriskende bad og spise frokost, inden vi fortsætter i båd op ad floden Madre de Dios. Vi gør stop ved Oxbow søen, hvor der vil være gode chancer for at se kaimaner, kapivarer (flodsvin) og mange forskellige slags fugle. Sidst på efetermiddagen ankommer vi til havnen i Atalaya og kører til Rainforest Lodge, hvor vi overnatter. Du har mulighed for at komme på endnu en natvandring, hvis du er interesseret. (M,F,A)
5. dag: Rainforest Lodge - Cuzco
Vi tager tidligt afsted mod Cuzco. Turen går samme vej tilbage igennem tågeskoven over bjergene til den smukke historiske by Cuzco med forventet ankomst omkring kl. 15.30 (M,F)

Overnatninger

3 overnatninger i primitive lodges
1 overnatning i primitivt shelter med myggenet

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

Gruppestørrelse

Min. 2 personer og makismum 10 personer

Maj - november

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Vandresko
  • Let regn- eller skaljakke
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Myggespray
  • Kikkert

Prisen er inklusiv

  • Transport fra/til Cuzco til den kulturelle zone i Manu (bus og båd)
  • Overnatninger, måltider og aktiviteter ifølge programmet
  • Engelsktalende guide
  • Gummistøvler og regnslag
  • Campingudstyr
  • Entre til Manu og Bonanza Ecological Reserve og de varme kilder
  • Vand

Prisen er eksklusiv

  • Flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - i Argentina er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Sovepose (kan lejes lokalt)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top