Tryghed på rejsen - når verden ændrer sig Læs mere her
Forestil dig lige...
Du sidder ved vinduet. Koppen er stadig varm i hånden, og udenfor glider verden stille fobi – åbne vidder, støvede landskaber, sneklædte bjergkæder i horisonten.
Toget vugger let.
Du har ikke travlt. Der er ikke noget, du skal nå.
Og et sted mellem to stationer begynder det at ske.
Tiden føles… lidt mindre vigtig.
Historiens vingesus sniger sig ind. Følelsen i kroppen når du følger de gamle ruter, hvor andre har rejst før dig – opdagelsesrejsende, handelsfolk, eventyrer.
Her måles afstanden ikke i timer, men i oplevelser undervejs.

Legendariske togrejser

Rocky mountaineer i Canada
Rockey mountaineer er et af verdens smukkeste togrejser. Sneklædte bjergtoppe, der rejser sig i morgensolen. Rolige turkise floder, der bliver til kraftfulde strømme. Og dybe kløfter, hvor landskabet langsomt skifter fra rå bjergnatur til tætte grønne skove. På din rejse mellem Banff og Vancouver vil du flere gange tænke: ”Det her må være højdepunktet.”, inden det bare bliver endnu vildere rundt om næste sving. Der er to dage, hvor du bare kigger ud og tænker… WOW!

Du kan kombinere togrejsen med et 8-dages krydstogt på Inside Passage til Alaska, hvor du kan opleve bjørne, hvaler. Gletsjere og meget mere. Luksusrejse til Canada & Alaska

Rovos Rail i Sydafrika
Rovos Rail er 4 dages luksus på skinner og Afrikas svar på Orientekspresseen. Der var engang, hvor togrejsen var selve eventyret – med fine middage, elegante vogne og god tid til at nyde udsigterne undervejs. Det er den følelse, der rammer dig, når du i Cape Town stiger ombord på Rovos Rail og sætter kurs mod Pretoria. Der er ro, komfort samt stemning og er slow travel, når det er allerbedst.
Du kan kombinere togrejsen med et roadtrip på Garden Route – med vinområder, bjergpassager, hyggelige småbyer og smukke kyststrækninger – og selvfølgelig også med safari i Kruger Nationalpark.
Safari, Garden Route og Rovos Rail

Indian Pacific og The Ghan
Tag gennem Australiens Outback og minebyer. Du vinker farvel til Sydney og ruller med Indian Pacific mod de åbne vidder og solnedgangen, og du mærker langsomt, hvor stort landet egentligt er. Næste dag venter et stop i minebyen Broken Hill, inden du fortsætter til Adelaide, hvor du har de næste dage.
Du hopper ombord igen, denne gang på The Ghan, og på de næste to døgn skifter rejsen for alvor karakter. Forude venter Outbacken. Den røde jord. Den tørre varme. Landskaber der føles uendelige, og en horisont der næsten står stille. Det føles vildere. Mere råt. Mere fjernt og ægte. Med tog gennem Australien

Med tog gennem New Zealand
Oplev Northern Explorer, Coastal Pacific og TranzAlpine. På denne rejse vil du helt sikkert fange dig selv i at kigge ud af togvinduet og tænke: ”Er det her virkelig ét land?”
Første stop er Tongariro Nationalparks sorte, rå vulkan-landskab og landets nok smukkeste dagsvandretur. Senere venter hovedstaden, Wellington, og den dramatiske togrejse langs kysten med havet på den ene side og vinmarker og stejle bjergsider på den anden. Og så… TranzAlpine. Pludselig ruller du igennem Sydøens alper med spektakulære udsigter til sneklædte bjergtoppe, dybe kløfter og glitrende floder. På togrejse gennem New Zealand.

"Det er fedt at rejse med tog, fordi det tvinger en ned i tempo – og giver ro og tid til at tage alle de nye indtryk og oplevelser undervejs ind."

På opdagelse langs Silkevejen
Rejs i sporene på eventyrere. Duften af krydderier. Støv i luften. Og lyden af liv fra bazarer, hvor handelsfolk har mødtes i århundreder.
Med tog fra Xian til Urumqi – over bjergpas og gennem ørkener, oaser og gamle handelsbyer. Hvor ikke kun silke og porcelæn,mne også ideer, kulturer og religioner engang blev udvekslet mellem øst og vest. Her følger du ikke bar en rute. Du følger sporene fra Kamel-karavaner, eventyrer og opdagelsesrejsende.
Undervejs har du masser af stop og tid til at gå på opdagelse på farverige markeder blandt buddhistiske grotter og i byer, der stadig emmer af historie. På opdagelse langs Silkevejen.

Tibet-ekspressen
Tibet-ekspressen er den ikoniske togrejse fra Beijing til Lhasa og er også kendt som Himmelekspressen! Skyerne svæver forbi på den azurblå himmel, sneklædte bjergetoppe glimter i solen, og en klar blå sø dukker op i det golde landskab. Tværs gennemKina og over det Tibetanske højplateau. Du er på vej mod ”Verdens Tag”, og ja, udsigten er fantastisk.
Se de tibetanske bønder dyrke deres jord med håndkraft og oplev vilde æsler løbe om kap med toget gennem endeløse landskaber.
Du har også mulighed for at se både yakokser, gazeller og vilde tibetanske heste blot ved at kigge ud ad vinduerne. Tibetekspressen - en bid af Riget i Midten.

Fra Mongoliet til Kina
Hop ombord på den transmongolske jernbane. Togrejsen fra Ulan Bator til Beijing er almindelig transport for de lokale – men for dig som rejsende, føles den som et helt eventyr i sig selv.
På omkring halvandet døgn fører toget dig gennem nogle af Asiens mest rå og markante landskaber. Mongoliets endeløse stepper bliver afløst af den golde Gobi-ørken. Ved grænsen foretages det særlige hjulskift, som også markerer overgangen mellem to verdener. Her længere mod syd bliver naturen nu grønnere, markerne mere opdyrkede og landskabet mere bjergrigt. Du falder naturligt i snak med mennesker, du ellers aldrig havde mødt, men du bevæger dig fra Mongoliets stilhed til det tætbefolkede nordlige Kina.
På eventyr i Mongoliet og Kina.

På togrejse gennem Italien
En togrejse, der tager dig fra det nordlige Milano til det sydlige Sicilien. Du slentrer langs Venedigs romantiske kanaler. Du går på opdagelse i smalle gader og renæssancebygninger i Firenze. Du følger livet på Roms summende pizzaer, mens du nyder en espresso. Og den første bid af en ægte napolitansk pizza, som bare smager af solmodne tomater og blød mozzarella.
Fra nordens elegante byer til sydens varme, støvede stemning og til sidst skønne Sicilien med sit virvar af kultur, historie og duftende appelsinlunde.
Med højhastighedstogene mellem de større italienske byer kommer du hurtigt og nemt rundt i landet. Så hop om bord og tril ud på et ægte italiensk eventyr.
På togrejse gennem Italien.

Er du blevet nysgerrig på togrejser?

Udover de udvalgte togrejser, tilbyder vi mange flere legendariske togrejser, hvor du kan hoppe ombord på et rullende eventyr på skinner.
Uanset, hvor du ønsker turen skal gå hen, kan vi sammensætte den perfekte togrejse efter dine ønsker, behov og budget.

Book et uforpligtende møde hos os i dag.
Så skræddersyer vi en togrejse for dig.

Steffi i tog 2
Til top