Søg
Søg
Afslapning på havnepromenaden Malecón i Havana
Smukke bygninger Cuba
Et typisk gadebillede i dejlige Havana
Plaza de la Revolución, Havana
Havana, Cuba
Cuba lokal dame
Holguin Cuba
Santiago de Cuba
Cuba strand
Baracoa
Bayamo

Det ukendte Cuba

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 15.995,-

Varighed: 16 dage

Start i fantastiske Havana inden du sætter kurs mod den mere ukendte del af Cuba når du flyver til Holguin. Herfra starter din 11 dages kør- selv- ferie, hvor du kommer forbi Santiago de Cuba, Guantanamo, små hyggelige kystbyer og den smukke caribiske kyst.

På denne tur starter eventyret i den historiske by Havana i Cuba.
Havana er en storby med 2,2 millioner indbyggere, men virker ikke så voldsom og er en hyggelig og rar indgangsport til landet. Hele byen oser af liv, som du kommer til at mærke på en slentretur ad de smukke gader med levn og atmosfære fra den spanske kolonitid. Barerne, restauranterne og caféerne bobler af liv og cubansk rom, musikbands fylder lokalerne med danseglad musik, så selv den mest tonedøve gæst trommer med i takt. En chevy fra 50'erne eller en hestevogn i gadens mylder, hensætter én til en fjern fortid, hvor man kunne forvente at møde Ernest Hemingway på næste gadehjørne.
Turen fortsætter til den mere uspolerede del af Cuba, hvor du kommer forbi maleriske Holguin, Bayamo med bygninger i kolonistil og med en beliggenhed som er et godt udgangspunkt for vandreturer i Sierra Maestra, Santiago de Cuba - Cubas næststørste by, Baracoa, som ligger omgivet af fantastisk natur, som du kan udforske på cykel. Der er sat et par dage af ved den smukke Playa Esmeralda til afslappende badeferie inden din tur slutter.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag til Cuba her

Sæson
Cuba har subtropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba uanset klima, er fantastisk.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på Cuba er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret på Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.


Cuba

Detaljeret beskrivelse

Dag 1: Afrejse fra Danmark og ankomst Havana
Afgang fra København mod Cuba, hvor du ankommer samme dag. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit overnatningssted i Havana.
Overnatning på Casa Particular

Dag 2: Havana, halvdagstur
Formiddags city tur i den gamle bydel af Havana. Mødested Hotel Plaza
Du har eftermiddagen på egen hånd til at udforske charmerende Havana. Hele byen oser af liv, som du kommer til at mærke på en slentretur ad de smukke gader med levn og atmosfære fra den spanske kolonitid.
Overnatning på Casa Particular

Dag 3: Afrejse fra Havana og ankomst til Holguin
Ankomst til Holguin. Udover at du skal hente din bil er der ikke nogle planlagte aktiviteter, så tjek ind på dit casa og nyd byen.
Overnatning på Casa Particular

Dag 4: Holguin på egen hånd
Holguin er stedet hvor Christopher Columbus gik i land i 1492. Regionen er kendt for sin frodighed og sine mange muligheder for udflugter i naturen.
Tag en gåtur i en af de smukke parker eller slap af ved stranden. Du kan også udforske byens spændende museer eller besøge den farm hvor Fidel og Raul Castro voksede op.
Overnatning på Casa Particular

Dag 5: Kør selv til Bayamo
Tjek ind på dit hotel og gå en tur i byen, der er kendt for kampen for selvstændighed i slutningen af det 19. århundrede. Her er en hyggelig atmosfære og maleriske kolonibygninger.
Overnatning på hotel

Dag 6: Bayamo på egen hånd
Du kan f.eks. køre en tur til Manzanillo, en større havneby med en charmerende bymidte, og nyde solnedgangen fra Hotel Guacanayabo.
Overnatning på hotel

Dag 7: Kør selv til Santiago de Cuba
I dag kører du til Santiago de Cuba, hovedstaden i provinsen, som også kaldes Cubas San Francisco på grund af det kuperede terræn. Nyd byens caribiske stemning og musikken, der strømmer dig i møde fra alle hjørner af byen.
Overnatning på Casa Particular

Dag 8: Santiago de Cuba på egen hånd
Gå på opdagelse i byens stejle gader eller kør en tur til Gran Piedra - en nationalpark med gode vandreruter. Besøg også kaffeplantagen La Isabelica i området.
Overnatning på Casa Particular

Dag 9: Kør selv til Baracoa
På vejen til Baracoa kommer du forbi Miradore de Malones, som er udkigspost over Guantánamo - her er kraftige kikkerter og lokale som med glæde fortæller kort om historien omkring stedet. Turen fortsætter ad den smukke kyststrækning gennem små landsbyer.
Overnatning på Casa Particular

Dag 10 - 11: På egen hånd i Baracoa
Baracoa ligger smukt ved kysten. Langs de brostensbelagte gader ligger farverige huse med verandaer, hvor de lokale slapper af og måske tilbyder dig at købe den berømte flade kage lavet af områdets hvide chokolade. Langs den østlige side af byen løber en miniature udgave af Havanas ”Malecon” – en promenade langs kysten.
Området omkring byen byder på smuk natur blandt andet ligger Cuchillas de Toa - et UNESCO bevaret område her. Du kan udforske den smukke natur og leje cykler lokalt eller hyre en guide og tage på vandretur.
Overnatning på Casa Particular
Vi anbefaler du tager turen tilbage via Guantanamo for at køre på de veje der er i bedst stand.

Dag 12: Kør selv til Playa Esmeralda
I dag går turen til Playa Esmeralda, hvor du kan slappe af og blive varmet igennem af solen inden turen går tilbage til Danmark.
Overnatning på hotel

Dag 13: Playa Esmeralda
Du har dagen på egen hånd, hvor du kan benytte dig af hotellets vandsportsfaciliteter, slappe af i solen og nyde en af Cubas smukkeste strande.
Overnatning på hotel

Dag 14: Kør tilbage til Holguin og dagen på egen hånd
Nyd din sidste dag på Cuba

Dag 15: Hjemrejse fra Holguin
I dag siger du 'på gensyn' til Cuba, og vender næsen mod Danmark via Havana.

Dag 16: Ankomst København
Du ankommer til Danmark efter en skøn ferie på Cuba.

Overnatning:
2 nætter på Casa Particular i Havana
2 nætter på Casa Particular i Holguin
2 nætter på hotel i Bayamo
2 nætter på Casa Particular i Santiago de Cuba
3 nætter på Casa Particular i Baracoa
2 nætter på strand hotel med all inclusive
1 nat på Casa Particular i Holguin

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Der findes ikke så mange benzinstationer uden for byerne, så husk at tanke, inden du forlader en by.
Du skal være min. 21 år og have haft kørekort i 1 år for at få lov til at leje bil på Cuba.
Vær opmærksom på, at der skal lægges et depositum ved afhentning af billejen, som typisk skal betales kontant, i de lokale CUC.
Husk internationalt kørekort.
Vi anbefaler, at du køber et kort over landet hjemmefra, da de er svære at få i på Cuba .

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 15.995,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Fly t/r København - Havana - Holguin
  • Afhentning i lufthavn og transfer til Casa Particular
  • 1/2 dags byrundtur i Havana
  • 2 nætter på Casa Particular i Havana
  • 2 nætter på Casa Particular i Holguin
  • 2 nætter på hotel i Bayamo
  • 2 nætter på Casa Particular i Santiago de Cuba
  • 3 nætter på Casa Particular i Baracoa
  • 2 nætter på strandhotel med all inclusive
  • Billeje t/r Holguin i 11 dage inkl. forsikring
  • Cubansk visum

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring - husk den er obligatorisk - Cuba indførte pr. 1. maj 2010 nye regler for rejsesygeforsikring for alle udlændinge samt cubanere med bopæl uden for landet. Forsikringskort eller certifikat skal forevises ved indrejse og være gyldigt under hele opholdet. Forsikringen skal dække udgifter til medicin- og lægebehandling. Forsikringen vil tillige kunne tilkøbes i lufthavnen, havnen eller marinaen
  • Benzin - der betales for en fuld tank ved afhentning og bilen afleveres med tom tank
  • Evt. ekstra chauffør ca. 3 CUC pr. dag
  • Sikkerhedsdepositum på mellem 150-450 CUC afhængig af bilstørrelsen. Beløbet skal typisk betales i kontanter.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: