En gennemtrængende og ældgammel kulturarv
Indiens rige
kultur og historie skinner igennem på tværs af lag og steder. Det afspejler sig både i de mange imponerende gamle templer og paladser samt den livsglade og gæstfrie befolkning, der binder de mange fascinerende traditioner og ritualer sammen med en moderne livsstil.
Diwali og holi er to helt særlige højtider, som du kan være heldig at opleve på din rejse til Indien. Diwali er den største og vigtigste højtid i Indien og kaldes også for “lysets festival”. Lys i massevis tændes som et symbol på lysets beskyttelse over for mørket. Holi er en glædelig og farverig hinduistisk festival, der fejrer kærligheden og det gode i livet. Livlige farver flyver rundt i luften, hvor familier og venner dækker hinanden til fra top til tå som et tegn på kærlighed og respekt.