Søg
Søg
Markha Valley Indien
Cykeltur i Delhi i Indien
Delhi, Indien.
Markha Valley trekking, Indien
Markha Valley trekking, Indien
Markha Valley trekking, Indien
Markha Valley trekking, Indien
Markha Valley trekking, Indien
Markha Valley i Indien
Markha Valley i Indien, Asien
Markha Valley i Indien, Asien

Indisk Himalaya - Markha Valley trek

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 10.995,-

Varighed: 16 dage

Kom med på en fantastisk trekkingtur til Markha Valley som ligger i Indisk Himalaya. Oplev de smukke landskaber, bjergtinder og en sjælden ro, som står i stor kontrast til resten af Indien.

Inden turen går mod Leh og Indisk Himalaya starter din rejse i Indiens hovedstad Delhi.
Her får du oplevet og indsnuset livet i storbyen bl.a. på en byrundtur til fods, fra cykelsadlen og fra biografsædet, hvor filmvalget selvfølgelig er en Bollywood klassiker.

Efter mødet med hektiske Delhi bliver både landskabet, befolkningen og lydniveauet et helt andet når du træder ud af flyet i Leh. Du har et par dage på egen hånd i byen for at akklimatisere din krop til den tynde luft,

Markha Valley er et populært telttrek, der går gennem den frodige Markha-dal, der gennemskærer Ladakhs månelignende og golde ørkenlandskab. Området kaldes også “Lille Tibet”, fordi den tibetanske kultur er fremherskende.

Trekket byder på mange fantastiske udsigter til dybe dale og sneklædte bjergtoppe samt mulighed for at møde de lokale ladakhier og yakokse-hyrder. Hvis du har heldet med dig, er det også muligt at opleve dyreliv på turen gennem Hemis National Park, der officielt er sneleopard-område. Murmeldyr og tibetanske harer ses ofte i området.

Undervejs på turen krydses flere høje pas markeret med indgraverede mani-sten og bedeflag; bl.a. Kongmaru La i 5.120 meters højde, hvorfra du har frit udsyn til Zanskar- og Ladakh-bjergkæderne.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indien her

Sæson
15. jun. - 15. sep. Vejret er omskifteligt, så vær forberedt på regn og eventuelt sne.

Markha Valley trekking, Indien

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark mod Delhi, Indiens hovedstad, hvor du som regel ankommer omkring midnat (afhængigt af hvilket flyselskab der flyves med).

2. dag: Ankomst til Delhi – infomøde – Bollywood film
Velkommen til Indien! Ved ankomst til Delhi bliver du mødt af din chauffør, som vil stå med et ”Go Beyond ”skilt (vores samarbejdspartner). Herfra bliver du kørt ind til byen til dit guest house. Få af chaufføren oplyst mødetid til informationsmøde på Visit Beyonds kontor, som ligger næsten dør om dør med dit guest house. På informationsmødet får du rejsetips og guidelines til at rejse i Indien og du kan stille alle de spørgsmål du måtte have til din egen tur.

Om eftermiddagen er det biograftid, hvor du skal opleve en ægte Bollywood film. Selvom du ikke forstår et ord Hindi, vil du få en fantastisk filmisk og menneskelig oplevelse! Udbrud og kropssprog har ingen sprogbarriere, og inderne udtrykker sig højlydt under filmen.

3. dag: Delhi - Byrundtur bagom Delhi med guide
I dag skal du på en anderledes byrundtur i Delhi. Du kommer bag om den hektiske hovedstad og oplever de store kontraster som byen rummer. Du stifter bekendtskab med en organisation, der har skabt et positivt liv for gadebørn, som ellers var født til en kummerlig tilværelse.

Gåturen starter fra Indian Rail Reservation Centre og varer ca. to timer. På denne byrundtur oplever du de små gader og markeder i den indre bydel, Paharganj, samt området omkring New Delhi Railway station. Din guide er født og opvokset på gaden, men er gennem en organisation hjulpet til et bedre liv med uddannelse.
Han guider dig gennem spændende områder, som normalt er ukendt for turister.
Turen ender meget tæt på gaden, Main Bazaar, som du kan følge og komme tilbage til jernbanestationen.
Resten af dagen er til fri disposition.

4. dag: Delhi - Cykeltur med guide
Du bliver hentet tidligt om morgenen og kørt til cykelturens startsted. Her mødes du med cykel-guiden, og efter et kort informationsmøde cykler du med din gruppe ud i den livlige storby. Det er sjovt at opleve storbyen fra en helt anden og komfortabel side – fra en cykelsaddel. Cykelturen tager ca. tre timer og du kommer forbi flere smukke og spændende bygninger (bl.a. Red Fort og Jama Masjid, Indiens største moske) i Old Delhi. Der bliver også tid til en kop te og en ægte indisk morgenmad på en lokal restaurant.
Der cykles ca. ti km i alt, og efter turen bliver du kørt tilbage til dit guest house/hotel.
Resten af dagen er på egen hånd.

5. dag: Fly fra Delhi til Leh - På egen hånd i Leh (3.500 m)
I dag går turen fra Delhi med fly til Leh. Flyveturen tager ca. 1,5 time.
Det er også muligt at tage turen fra Delhi til Leh over land, hvis du har mere tid. Forhør dig om denne mulighed hos din rejsekonsulent.
Resten af dagen er sat af til afslapning og akklimatisering efter den lange køretur. Om aftenen har du mulighed for at besøge Shanti Stupa og Leh Palace, der ligger i gåafstand fra dit hotel.

6. dag: På egen hånd i Leh
Du har hele dagen på egen hånd til at udforske det smukke område i og omkring Leh. Der er mulighed for at tage på raftingtur eller måske skal du have købt et par ting til trekkingturen. Om eftermiddagen mødes du med din lokale trekkingguide for at gennemgå program og udstyr for morgendagens trekkingtur.

7. dag: Start på trekkingtur - Leh - Spituk - Zingchen (3.410 m)
Afgang tidligt om morgenen i bil mod Spituk. Derfra starter dagens trek mod Zingchen gennem et fladt landskab. Vi krydser nogle floder i løbet af dagen inden en mindre stigning op til teltlejren i Zingchen. (F,A)
Trekkingtid: 5-6 timer.

8. dag: Zingchen - Yurutse (4.120 m)
Trekket fortsætter gennem forholdsvis fladt terræn. Denne dag kommer vi ind i Hemis Nationalparken, hvor landskabet er storslået og der er mulighed for at spotte murmeldyr og tibetanske harer. Trekket går fra en dal til en anden, inden vi gør holdt i den grønne dal Rumbak (3.800 m). Herfra går turen videre op til landsbyen Yurutse (4.120 m), hvor hele landsbyen bor i ét stort hus! I Yurutse overnatter vi neden for Ganda La Pass, hvorfra det smukke bjerg Stok Kangri (6.153 m) kan ses i baggrunden. (M,F,A)
Trekkingtid: 4-5 timer.

9. dag: Yurutse - Skiu (3.250 m)
Vi starter ud tidligt om morgenen for at nå Ganda La passet i 4.870 meters højde. Ruten går i zigzag over bjergskråningen og er utrolig smuk. Hold udkig efter nysgerrige murmeldyr. Fra toppen af passet går trekket gennem floder, frodigt landskab og kløfter. På denne dag kommer du ind i selve Markha Valley. Det første du ser ved ankomsten til Skiu er den lokale gompa, som ligger på en lille bakke og kan besøges om eftermiddagen. (M,F,A)
Trekkingtid: 6-7 timer.

10. dag: Skiu - Markha (3.710 m)
Denne dag går turen gennem store grønne områder med krydsning af adskillige floder, inden vi gør stop ved Chaluk, som består af blot et par huse. Markha landsbyen, hvor vi overnatter, er smukt beliggende og en af de rigeste i dalen. (M,F,A)
Trekkingtid: 7-8 timer.

11. dag: Markha - Thachungtse (3.900 m)
Efter morgenmaden er der afgang mod Thachungtse via Hankar gennem et relativt fladt landskab. På vejen kommer vi forbi Umlung-klostret. (M,F,A)
Trekkingtid: 5-6 timer.

12. dag: Thachungtse - Nimaling (4.700 m)
Dagens vandring er lidt mere krævende end de andre dage har været, men du bliver belønnet med fantastiske udsigter. Efter den sidste stigning kommer vi til en lille sø. Derfra går turen videre igennem et fladt landskab til Nimaling, der er trekkets højest beliggende lejrplads (4.900 m) med en flot udsigt til det imponerende bjerg Kang Yatze (6.400 m). (M,F,A)
Trekkingtid: 5-6 timer.

13. dag: Nimaling - Shang Sumdo (5.100 m)
Første del af dagens trek er krævende, indtil vi når til trekkets højeste punkt; Kongmaru La der ligger i 5.120 meters højde. Her på toppen af passet har du en fantastisk udsigt over Ladakh og de små landsbyer. Vi går over passet og fortsætter til Shang, hvor vi overnatter. (M,F,A)
Trekking tid: 6-7 timer.

14. dag: Shang Sumdo - Hemis til Leh (3.500 m)
På trekkets sidste dag vandrer vi langs floden med flere krydsninger undervejs. Vi passerer Hemis klostret, som er det ældste og rigeste kloster i Ladakh. Efter at have besøgt klostret kører vi tilbage mod Leh. På tilbagevejen besøger vi Thiksey, Shey og Stok Palace museum. (M)
Trekking samt køretid: 6-7 timer.

15. dag: Fly fra Leh - Delhi
I dag går turen tilbage til Delhi med fly fra Leh (ca. 1,5 time). Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse i Delhi. Resten af dagen er til fri disposition.

16. dag: Afrejse Delhi – Ankomst Danmark
Du bliver hentet på dit guesthouse og kørt til lufthavnen. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit fly afgår mod Danmark.

Overnatning:
I Delhi og Leh overnattes der på guesthouse.
På trekket overnattes der i telt.

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Turen er ikke egnet til børn under 12 år.

Sværhedsgraden er moderat til hård, så en god fysisk form er nødvendig.

For at være sikker på at din sovepose har den rette kvalitet anbefaler vi at du køber en med fra Danmark.

Vær opmærksom på, at højdesyge kan opstå på alle treks, uanset om man overholder de anbefalede retningslinjer på området ( tjek på ssi.dk). Du skal også være opmærksom på en del treks ikke overholder de anbefalede retningslinjer vedr. fx overnatningshøjde, da de ellers ikke kan gennemføres.
Alle Jysk Rejsebureaus trekking turer er gennemprøvede, og vi oplever yderst sjældent, at vores rejsende får højdesyge, som påvirker oplevelsen, dog er det ekstremt vigtigt, at du går ned i højde, hvis du mærker symptomer på højdesyge ( fx kvalme, hovedpine). Lyt kun til dig selv og din krop. Højdesyge er noget, man skal tage alvorligt. I ekstreme tilfælde, hvor trekkere ignorerer symptomerne og er fortsat op af bjerget, har det haft dødelig udgang. Du bør kontakte din læge og diskutere muligheden for at forebygge højdesyge i forhold til dit trek. Vi refunderer ikke trek, som bliver påvirket eller afbrudt pga. højdesyge

Afrejsedatoer

Der er afgang på trekket ca. 3 gange om måneden i sæsonen fra 15.jun.-15.sep. Forhør dig hos din rejsekonsulent

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 10.995,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Vores ture i Indien foregår i små grupper. Normalt er der mellem 2-10 personer på turene.
Bemærk: På enkelte dagsture kan der være mere end 10 personer på turen.


Sværhedsgrad

Moderat

Prisen er inklusiv

  • Fly Danmark - Delhi / Delhi - Leh / Leh - Delhi / Delhi - Danmark t/r
  • Overnatninger, ture, mad og transport ifølge program
  • Engelsktalende guide, kok og hjælpere, nationalpark- og camping gebyr, telte, liggeunderlag, stole, borde og heste/muldyr til at bære bagage

Prisen er eksklusiv

  • Måltider og drikkevarer som ikke er nævnt i programmet
  • Entréer til monumenter mm.
  • Sovepose
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Visa
  • Drikkepenge - i Indien er det god skik at give guide og chauffør drikkepenge efter endt tur
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Indien: 27-03-2018 18:00:00 : 10800
Aarhus
27. marts 2018 kl. 18:00

Indien

Indien: 19-04-2018 18:00:00 : 10801
Aarhus
19. april 2018 kl. 18:00

Indien

Indien: 22-05-2018 18:00:00 : 10802
Aarhus
22. maj 2018 kl. 18:00

Indien

Se mere her

Servicecenter

Indien, Delhi Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter Delhi, Indien

Servicecenter

Sydindien Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Sydindien
Til top
Find os på: