15 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 12.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Fra Indiens hovedstad, Delhi kører du ud i Rajasthan provinsen til den smukke lyserøde by, Jaipur. Herfra går turen mod den frodige Ranthambhore nationalpark, hvor du med lidt held kan spotte parkens hovedattraktion; tigrene! Ingen tur i det nordlige Indien er fuldendt uden et besøg ved Taj Mahal. Det smukke maosuleum er kåret til ét af verdens syv vidundere og ikke uden grund!

Fra det hektiske nord flyver du til mere rolige omgivelser i det sydlige Indien. Her venter dig bl.a. skønne naturoplevelser i Periyar Wild Life Sanctuary og total afslapning ombord på en husbåd i kanalerne ved Alleppey, bedre kendt som backwaters.

Få information og fakta om Indien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indien her

Bedste rejseperiode

Turen kan gennemføres året rundt, men den bedste periode er fra starten af oktober til midten af april. Fra april og over sommeren er temperaturen ofte meget høj – helt op til 40 grader. Monsunen er fra juli til september.

Bemærk Ranthambhore nationalparken er åben fra 1.oktober - 30.juni.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark mod Delhi, Indiens hovedstad, hvor du som regel ankommer omkring midnat (afhængigt af hvilke flyselskab der flyves med).
2. dag: Ankomst til Delhi – infomøde – Bollywood film
Ved ankomst til Delhi bliver du mødt af en chauffør fra vores samarbejdspartner. Din chauffør vil stå med et skilt med dit navn, så han er let at få øje på. Du bliver kørt ind til byen til dit valgte guest house/hotel, og kan tjekke ind og hvile dig efter en lang flyvetur. Få af din chauffør oplyst mødetid til informationsmøde på vores servicekontor, som ligger næsten dør om dør med dit guest house/hotel. På informationsmødet får du rejsetips, guidelines til do´s and don´ts i Indien og Delhi, og du kan stille alle de spørgsmål, du måtte have til din egen tur. Om eftermiddagen er det biograftid, hvor du skal opleve en ægte Bollywood film. Selvom du ikke forstår et ord Hindi, vil du få en fantastisk filmisk og menneskelig oplevelse! Udbrud og kropssprog har ikke nogen sprogbarriere, så læn dig tilbage i sædet med popcorn og sodavand og bliv underholdt af både filmen og entusiastiske tilskuere. Resten af dagen er til fri disposition.
3. dag: Delhi - Bagom Delhi byrundtur - Jaipur (Køretid ca. 5-6 timer)
I dag skal du på en anderledes byrundtur i Delhi. Du kommer bag om den hektiske hovedstad og oplever de store kontraster, byen rummer. Du stifter bekendtskab med en organisation, der har skabt et positivt liv for gadebørn, der ellers var født til en kummerlig tilværelse. Gåturen starter fra Indian Rail Reservation Centre og varer ca. to timer. Du vil opleve små gader og markeder i den indre bydel, Paharganj samt området omkring New Delhi Railway station. Din guide er født og opvokset på gaden, men er gennem organisationen hjulpet til et bedre liv med en uddannelse. Han guider dig gennem spændende områder, som normalt er ukendt for turister. Turen ender meget tæt på gaden, Main Bazaar, som du kan følge og komme tilbage til jernbanestationen og dit guesthouse/hotel. Ved middagstid forlader du Delhi og kører mod ”den lyserøde by”, Jaipur. Byen blev grundlagt i 1772, og fik sit kælenavn på grund af de mange lyserøde huse i den gamle bydel. Jaipur rummer en livlig og kontrastfyldt bymidte, hvor det er helt almindeligt at se både kameler, hellige køer og elefanter i bybilledet.
4. dag: Jaipur - Byrundtur med guide
I dag besøger du Jaipurs højdepunkter; Amber Fort, Jaigarh Fort, City Palace, Hawa Mahal og Jantar Mantar. Amber Fort er smukt placeret på en bjergtop. Stedet er et kæmpe kompleks af paladser, pavilloner, haver og templer bygget over to århundreder. Jaigarh Fort er optaget i Guinness Rekordbog, fordi verdens største kanon bevogter fortet. City Palace var tidligere kongelig bolig, og arkitekturen er en blanding af Rajastan og Mughal stilarter. I forlængelse af City Palace ligger Hawa Mahal, som også kaldes vindpaladset. Jantar Mantar er et spændende indisk stjerne-observatorium. Jaipur er også kendt for at være Rajasthans bedste shopping by, her findes mange forskellige bazarer, hvor du kan finde alt fra kød, frugt og grønt til farverige krydderier og klæder.
5. dag: Jaipur - Ranthambhore (Køretid ca. 5 timer)
Ranthambhore National Park har et rigt dyreliv, hvor du bl.a. kan være heldig at se axis- og sambarhjorte, langur-aber, vildsvin, læbebjørne, leoparder, sjakaler og farvestrålende påfugle og isfugle. Parken er dog mest kendt for sin bestand af de smukke bengalske tigre. Efter ankomst til dit guesthouse/hotel har du resten af dagen på egen hånd. (F,A)
6. dag: Safari i Ranthambhore
Hele dagen bruges i nationalparken, som udgør et 392 km2 stort skovområde. For at få det fulde udbytte af dyrelivet kommer du på én safaritur om morgenen og én om eftermiddagen. Safariturene tager har en varighed af cirka tre timer. (F,A)
7. dag: Ranthambhore – Fathepur Sikri – Agra (Køretid ca. 6 timer)
Efter morgenmad fortsætter turen mod Agra. På vejen gøres stop for at se "spøgelsesbyen" Fatehpur Sikri, som var hovedstad under Mughalernes storhedstid. Agra er en sprudlende og hektisk storby, som er kendt for at huse mausoleet Taj Mahal – et af verdens syv vidundere. Hvis du ankommer til Agra på en torsdag, vil du have dit besøg ved Taj Mahal denne dag, da Taj Mahal altid er lukket om fredagen. (M)
8. dag: Agra – Besøg ved Taj Mahal og Agra Fort – Delhi (Køretid ca. 4-5 timer)
Du starter dagen med en smuk solopgang over Taj Mahal efterfulgt af en guidet rundvisning. Efter morgenmaden besøges Agra Fort (Det Røde Fort), hvorefter turen går tilbage til Delhi med ankomst ved aftenstid. Turen slutter tilbage ved dit guest house/hotel. (M)
9. dag: Delhi – Fly til Kochi
Du bliver hentet på dit guesthouse/hotel og kørt i lufthavnen. Flyveturen fra Delhi til Kochi tager ca. 3 timer. Ved ankomst i Kochi bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse/hotel. Resten af dagen er til fri afbenyttelse. (M)
10. dag: Kochi – Byrundtur - Periyar Wild Life Sanctuary (køretid ca. 5 timer)
Dagen starter med en byrundtur i Kochi. Her besøger du bl.a. den jødiske Pardesi Synagogue fra 1568, Indiens ældste europæiskbyggede kirke St. Francis kirken, hvor Vasco Da Gama blev begravet og det hollandske palads, der blev bygget af portugiserne i 1557. Til slut forbi de lokale fiskere, der hiver fangsten i land i store kinesiske fiskenet bundet op på høje pæle. Ved middagstid sejler du en lille tur ud i kanalerne ved Kochi, inden turen går med bil går mod Periyar. (M)
11. dag: Periyar Wild Life Sanctuary
Periyar Wild Life Sanctuary er en 777km2 stor nationalpark. I parken ligger en 50 km2 stor sø, og fuglelivet er rigt og varieret. Udover det fuglelivet kan du også være heldig at spotte sorte langur-aber, vildsvin, oddere, sambarhjorte og elefanter. Husk at medbringe en kikkert. (M) Efter morgenmaden har du tre valgmuligheder for at opleve parken: - Besøg ved en krydderihave samt en tur ud og spotte vilde elefanter - Bambusrafting igennem Periyas jungle - Heldags jeepsafari i Gavi skoven.
12. dag: Periyar Wild Life Sanctuary – Alleppey - Husbådtur ved Backwaters (Køretid ca. 4 timer)
Efter en tidlig morgenmad kører du til Alleppey og går ombord på en husbåd, som bliver dit hjem de næste par dage. Alleppey ligger i smukke omgivelser med palmetræer, kanaler og søer, og er Indiens mest populære sted at tage på backwaters-sejlture. Glæd dig til to døgn, hvor du ikke har andre forpligtelser end at betragte backwater landskabet, der er klædt i palmer, som spejler sig i floder, søer og smalle kanaler. Husbåden er bygget af bambus og træ og har privat soveværelse, eget toilet med bruser og en lille 'stue' i front, hvor du kan sidde i skyggen under halvtaget af flettet bambus og kigge på det smukke landskab, som langsomt glider forbi. (M)
13. dag: Alleppey - Husbådtur ved Backwaters
Efter morgenmaden sejler du gennem backwaters-området i en anden retning for at se nærmere på landsbylivet. Du får også mulighed for i kano at komme ud at fiske i nogle af de små kanaler og floder. (M)
14. dag: Alleppey – Kondai (Køretid ca. 1 time)
Efter morgenmaden tager du afsked med Backwaters og kører mod Kondai landsbyen. Her har du resten af dagen til fri afbenyttelse. Vi kan anbefale en afslappende kropsmassage eller en cykeltur gennem landsbyen. (M)
15. dag: Kondai – Lufthavnen i Kochi (Køretid ca. 2 timer)
Du bliver hentet på dit guest house/hotel og kørt til lufthavnen i Kochi. Tidspunktet afhænger af, hvornår dit fly afgår mod Danmark. Du ankommer til Danmark samme dag. (M)

Overnatninger

3 overnatninger på guesthouse i Delhi
2 overnatninger på guesthouse i Jaipur
2 overnatninger på guesthouse ved Ranthambhore Nationalpark
1 overnatning på guesthouse i Agra
1 overnatning på guesthouse i Kochi
2 overnatninger i telte i camp ved Periyar
2 overnatninger på husbåd ved Alleppey
1 overnatning på guesthouse i Kondai

Guesthouses i Indien
For dig, der først og fremmest bare ønsker en seng at sove i samt eget bad og toilet. Værelserne er rimelig rene, men det anbefales at medbringe en lagenpose at sove i.
Vær opmærksom på, at der kun er loftsvifte på værelserne, så der kan blive temmelig varmt fra april til september (i Delhi er der dog aircondition på værelset).

Overnatningerne er baseret på guesthouses, men kan tilrettes efter ønske. Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budget- til luksushoteller på denne tur.

Bemærkninger

På turen kører du i egen bil med aircondition og chauffør. Bemærk, at chaufføren ofte kun taler et begrænset engelsk, og ikke fungerer som guide.

Bemærk at safariturene i Ranthambhore og Periyar Wild Life Sanctuary foregår i meget basale køretøjer med relativ lav komfort. Der findes ikke bedre alternativer til dette.

Denne tur er fint velegnet for større børn (f.eks. fra 7 år)

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag

Gruppestørrelse

Vores ture i Indien foregår i små grupper. Normalt er der mellem 2-8 personer på turene. Det er ikke en gruppetur i en stor bus og forvent derfor at I muligvis kun er to rejsende på en tur. Ved at rejse få sammen kommer du tættere på det lokale liv, får øget fleksibilitet og det giver dig en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Bemærk: På enkelte dagsture kan der være mere end 8 personer på turen.

Oktober - april

Pakkeliste

  • Gode sko/sandaler
  • Kikkert til turen i Ranthambhore og Periyar
  • Solcreme med høj faktor
  • Lagenpose
  • Behageligt tøj tilpasset årstiden

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Delhi / Delhi - Kochi / Kochi - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • City Walking tour med tidligere gadebarn (engelsktalende)
  • Billet til Bollywood film i Delhi
  • Byrundtur i Jaipur med engelsktalende guide
  • Besøg ved Taj Mahal, Fatehpur Sikri og Agra Fort i Agra med engelsktalende guide
  • Entré og to safariture i Ranthambore Nationalpark
  • Byrundtur i Kochi med engelsktalende guide
  • Dag 11 enten: Besøg ved en krydderihave samt en tur ud og spotte vilde elefanter, bambusrafting igennem Periyas jungle eller heldags jeepsafari i Gavi skoven
  • Cruise på backwaterkanalerne i Alleppey med to overnatninger
  • Ayurvedic massage og cykelleje i Kondai
  • Transport i bil med aircon og chauffør, som snakker begrænset engelsk

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - i Indien er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffør
  • Drikkevarer
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Entré til monumenterne
  • Entré ved Periar Wild Life Sanctuary
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Indien

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter Delhi, Indien

Indien, Delhi

Jysk servicecenter i Delhi finder du centralt placeret i byen, midt i et populært område for backpackere, tæt på Delhi togstation og shoppemuligheder. Servicekontoret er i helt nye, lækre lokaler fra november 2014.

Læs mere
Servicecenter, Sydindien

Sydindien

Jysk servicecenter i Kerala er centralt beliggende i hjertet af Fort Kochi, på samme gade som den berømte Tea Pot restaurant. Det charmerende Kerala byder blandt andet på spændende oplevelser i Kelala's Backwaters, trekking i bjergene og afslapning på standen. Området er også et godt udgangspunkt for din rejse i Indien - du kan f.eks. kombinere dit ophold i Kerala med Goa, Nordindien eller Sri Lanka.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top