Rå fisk, biler på samlebånd, karaoke og sumobrydning - Japan har mange ansigter. Japanerne er på én og samme tid utrolig høflige og ret påtrængende. Samtidig er landet behageligt at rejse i - både i de store pulserende metropoler og på landet, hvor den japanske ynde viser sig i en storslået natur.
Mødet med fremmede kulturer og mennesker giver uforglemmelige oplevelser på rejsen til Japan. Hos Jysk Rejsebureau har vi udvalgt nogle ture i Japan, der gør det muligt at mærke kulturen og for en stund måske endda blive den del af den.
Foråret er en af de skønneste og smukkeste årstider, hvis du vil opleve Japan. På denne oplevelsesrejse kan du glæde dig til en fantastisk påskeferie i nogle af Japans mest interessante byer - Tokyo, Hiroshima, Osaka og Kyoto. Der er god tid i programmet, så du også har mulighed for afstikkere til f.eks. Mt. Fuji, Nara, Kobe eller Miyajima Island. Vi har sørget for fly, hoteller og 7-dages Japan Rail Pass.
Efteråret er med sine behagelige dagtemperaturer en af de smukkeste årstider at besøge Japan. Der er inkluderet fly og overnatninger på lækre hoteller i Osaka, Hiroshima, Kyoto og Tokyo og du har et 7-dages Japan Rail Pass inkluderet.
Tag på den ultimative rejse til Japan, hvor du bl.a. bor på ryokans og templer. Turen tager dig rundt til de bedste steder i Japan, og du rejser undervejs i egen lejebil og tog.
Oplev pulserende Tokyo, kulturhovedstaden Kyoto, overnat på ryokan, bad i onsens og smag på den japanske madkulturs specialiteter, samtidig med at du går nogle af Japans mest legendariske vandreruter som f.eks. Nakasendo Trail og Kumano Kodo.