“Rejser er det eneste du kan købe for penge, som gør dig rigere med det samme”. Kunne næsten ikke have sagt det bedre selv, for det fedeste ved at rejse er, at man får oplevelser og minder for livet. Man har mulighed for at møde nye kulturer, smage på ny og spændende mad, opleve den storslåede natur og komme helt tæt på dyrelivet. Når først man er kommet afsted er mulighederne mange, og for mit eget vedkommende er alle mine oplevelser noget jeg aldrig troede skulle blive en realitet for mig. Men det fede ved at rejse er, at man har mulighed for at realisere sine drømme.

Min seneste rejse

I januar i år tog jeg rygsækken på og begav mig ud på min livs rejse i fire måneder, hvor jeg fik de mest fantastiske oplevelser for livet. Jeg har både fået set the Big Five i Afrika, ø-hoppet i Thailand, badet med vilde delfiner på smukke Maldiverne, kørt med den lokale bus i Sri lanka (som bare er en oplevelse i sig selv skal jeg hilse og sige), spist stribevis af tacos i Mexico, bungee jumpet i Costa Rica og meget mere.

Min næste rejse

Jeg har så mange destinationer jeg drømmer om at besøge, så det er svært at udvælge én, men Indonesien, Australien eller New Zealand kunne være et godt bud.

Har rejst i følgende lande

  • Costa Rica
  • Dubai
  • Italien
  • Kenya
  • Maldiverne
  • Mexico
  • Sri Lanka
  • Storbritannien (UK)
  • Tanzania
  • Thailand
Til top