Mexico byder på noget for enhver smag. Landets fortryllende indianersagn, bevoksede grønne ruiner, svajende palmer på de lange sandstrande, buldrende storbyer, små støvede puebloer og det utællelige antal chiliarter kan mætte selv de mest sultne rejsende.
Mødet med fremmede kulturer og mennesker giver uforglemmelige oplevelser på rejsen til Mexico. Hos Jysk Rejsebureau har vi udvalgt nogle ture i Mexico, der gør det muligt at mærke kulturen og for en stund måske endda blive den del af den.
Få det bedste af to meget forskellige verdener på denne rejse. Du vil opleve det rå, uspolerede Cuba, der giver dig en følelse af at være kommet 70 år tilbage i tiden, og du vil møde et Mexico, der er fyldt med historie og lækre strande. Og begge steder vil befolkningen byde dig velkommen med et smil. Velkommen til Caribien!
Dette rejseforslag kombinerer Mexico og Costa Rica, så du kan glæde dig til eventyr, dyreliv, kultur, templer og smukke bountystrande. En spændende rejse for både backpackere, familier og par, hvor man oplever det unikke dyreliv i Tortuguero, vulkaner og adventure i Turrialba & La Fortuna, kultur og mayatempler ved Valladolid og slutter af med badeferie på Isla Holbox.
Tag på eventyr i egen bil i Mexico. Her venter dig farverige kolonibyer, smuk natur, imponerende mayaruiner og vidunderlige caribiske strande ved Tulum og Akumal.
Denne rejse tager dig forbi nogle af Mexicos højdepunkter. Fra den spændende hovedstad Mexico City til imponerende natur og dyreliv i Sumidero kløften. Du oplever smukke kolonibyer, indianersamfund og besøger mayaruiner ved Palenque, Uxmal og Chichén Itza. Din rejse afsluttes ved den skønne caribiske kyst, Riviera Maya.
Mexico er fantastisk! Oplev det farverige land og den imødekommende befolkning i eget tempo. Ruten er forudbestemt og tager dig forbi Mexicos absolutte højdepunkter.