8 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 10.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Sierra de Tramuntana ligger i den nordvestlige del af Mallorca og er den største bjergkæde på De Baleariske Øer i Spanien. Det er muligt på få timer at vandre fra de smukke turkisblå laguner ved havet til vilde bjergudsigter. Vandreturen går via den berømte GR221 - også kaldet De tørre stens rute - der strækker sig fra Port d´Andratx via Mallorcas helligste kloster Lluc og charmerende Pollença. Vi starter vores vandretur i den smukke kystby Banyalbufar, hvorfra vi vandrer via Valldemossa til frodige Soller, der er kendt for de store appelsinlunde. Fra Soller skal vi vandre ad Barranc de Biniaraix - en kalkstenstrappe - over et pas og evt. en top med udsigt til Cúber vandreservoir og den centrale del af Tramuntana-bjergene og videre til det helt unikke bjerg-refugium i Tossals Verde. Sidste del af turen går til klosteret i Lluc, hvor vi også skal overnatte. Fra Lluc skifter vi vandrestøvlerne ud med cykler og tager den sidste etape på to hjul til stemningsfyldte Pollença, hvor turen slutter med en fælles middag.

Glæd dig til
  • Vandring i Tramuntana bjergene, som er på UNESCOs verdensarvsliste
  • Mange hyggelige landsbyer med autentisk stemning
  • Middelhavsatmosfære og mangfoldig natur med bjerge og kyststrækninger
  • Vandring ad pilgrimsruten til Lluc klosteret
  • Overnatning på Lluc klosteret
  • Overnatning på det unikke refugie i Tossals Verde
  • Hyggelige hoteller i rolige omgivelser
  • Bagagetransport mellem overnatningerne


Bedste rejseperiode

Det bedste tidspunkt til vandreture på Mallorca er i foråret og efteråret, da der i disse perioder ikke falder meget regn, og temperaturerne ligger normalt på behagelige 20-25 grader om dagen og ca. 15 grader om natten. Der er derfor ikke for varmt til at vandre, og det er stadig muligt at bade ved kysten.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Ankomst til Mallorca
Vi mødes i lufthavnen med vores danske rejseleder, hvorefter der er afgang mod Mallorca. Ved ankomst til Palma lufthavn bliver vi hentet og kørt til vores hotel i Banyalbufar. Efter indkvartering på hotellet er det muligt at tage ud at spise en god middag på en lokal restaurant eller blot slentre rundt i skønne Banyalbufar.
2. dag: Banyalbufar til Valldemossa.
Dagens vandring starter direkte fra vores hotel. Byen Banyalbufar er kendt for sine terrasser, der skråner ned mod kysten, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra den tid, hvor araberne havde stor indflydelse i Spanien. Vi går ad den gamle postrute til landsbyen Esporles, der vender væk fra kysten. På denne strækning kommer vi bl.a. forbi det flotte palæ Sa Granja, der har en meget smuk have. Esporles er en lille hyggelig by med ca. 4000 indbyggere, hvor vi kommer forbi kirken Sant Pere´s. Derefter fortsætter vi turen mod vores endestation i Valldemossa. Byen er en perle i Tramuntana bjergkæden med mange hyggelige cafeer, restauranter og udsigt over Valldemossa dalen. (M,F) Dagens vandring: 7-8 timer
3. dag: Valldemossa til kysten tæt på Deia
Vi begynder dagens vandring direkte fra vores hotel i Valldemossa. Dagen byder på nogle af turens smukkeste panoramaudsigter. Vi går ad ærkebiskop Ludwig Salvadors sti, hvor der er meget flotte udsigter til store dele af øen fra Son Gual. Vandringen er kuperet, og vi kommer op i højderne – ca. 8-900 meter. Dagen ender ved kysten, hvor vi overnatter med udsigt til Middelhavet og kan forkæle os selv med et dyp i hotellets pool. (M,F) Dagens vandring: 5-6 timer
4. dag: Deia til Soller
Vi starter dagen med en kort bustur til den smukke ”rigmands”-perle Deia. Bussen kører direkte fra vores hotel, og det tager maks. 15 minutter. Byen Deia er et kendt feriested for skuespillere, malere, forfattere og andre kulturpersonligheder. Slå vejen forbi den afdøde engelske forfatter Robert Graves hus eller nyd den rolige atmosfære i byens gader, hvor der ikke er megen biltrafik. Vi går ad malernes sti langs kysten til Soller og kan nyde de flotte udsigter ud over Middelhavet. Her ligger store pragtvillaer spredt i landskabet. Mange af disse villaer er ejet af udenlandske berømtheder med en ”fornuftig” økonomi. På ruten stopper vi ved Ines Farm Son Mico, hvor vi nyder en god frokost i rolige og idylliske omgivelser. Ruten ender i den dejlige by Soller, hvor der er tid til at slentre i byens hyggelige gader eller tage sporvognen til kystbyen Port de Soller. (M,F) Dagens vandring: 4-5 timer
5. dag: Soller til Tossals Verde
Vi starter dagens vandring direkte fra vores hotel og går gennem Soller via den lille landsby Biniaraix. Dagens vandring er udfordrende – til gengæld bliver vi belønnet med noget af rutens smukkeste natur. Efter ca. 45 minutter begynder opstigning gennem Biniaraix kløften, der byder på smukke panoramaudsigter over Soller bugten. Stien, vi går på, er bygget som trapper, og vi har smukke klippevægge på hver sin side af stien. Et mindre vandfald følger os på en del af turen. Efter nogle gode timer når vi bjergpasset Coll de l´Ofre i næsten 900 meters højde. Et oplagt sted til en lille pause, og er vejret og benene til det, kan vi gå til toppen af Puig de l´Ofre. Derefter går turen ned mod Cuber vandreservoir og videre til det helt unikke og øde beliggende bjergrefugium i Tossals Verde. (M,F,A) Dagens vandring: 7-8 timer
6. dag: Tossals Verde til Lluc
Vi starter dagen med vandring direkte fra refugiet i Tossals Verde. Det går stejlt op fra starten, og vi har nogle flotte udsigter til de høje bjerge i Tramuntana. Ruten er ret krævende og øde, men vi kan nyde Tramuntana bjergenes smukke landskaber undervejs. Ca. midtvejs på dagens etape begynder nedstigningen mod dagens mål – klosteret i Lluc. Her kan vi gå på opdagelse i det store klosterområde, og er vi heldige, bliver der mulighed for at høre Lluc klosterets børnekor synge. Vi skal overnatte på selve klosteret – en unik oplevelse, da klosteret i Lluc stadig er i brug, og mange kristne kommer hertil på pilgrimsfærd. (M,F) Dagens vandring: 6-7 timer
7. dag: Lluc til Pollença
Vi skifter vandrestøvlerne ud med to hjul og cykler til turens endestation i Pollença. Cyklerne giver os mulighed for komme lidt mere rundt i Mallorcas smukke landskaber. Turen går bl.a. forbi en vingård, hvor vi får mulighed for at smage lokalt dyrkede mallorcinske vine. Derefter triller vi stille og roligt videre til Pollença. Her kan man fortsætte cykelturen videre til f.eks. Cap de Formentor eller den smukke bugt Cala Vincent. Begge steder kan der være mulighed for at tage en dukkert i havet. Alternativt kan man stille cyklen i Pollença, hvile benene og nyde den smukke endestation for vandreruten GR221. Har benene ikke fået udfordringer nok, kan man gå op til klosteret Puig de Maria, hvor der er den smukkeste panoramaudsigt til hele Pollenca – Alcudia bugten. Om aftenen spiser vi en fælles afskedsmiddag i Pollença. (M,F),A) Dagens cykling: 3-4 timer
8. dag: Afgang til Danmark
I dag vender vi snuden hjemad. Vi bliver kørt fra Pollença til lufthavnen i Palma og flyver hjem til Danmark. (M)

Overnatninger

1 overnatning i Banyalbufar
1 overnatning i Valldemossa
1 overnatning ved kysten tæt på Deia
1 overnatning i Soller
1 overnatning i Tossals Verde på Refugium
1 overnatning på kloster i Lluc
1 overnatning i Pollença

Alle overnatninger på nær Tossals Verde er i delt dobbeltværelse med eget badeværelse. Det er muligt at tilkøbe singleværelse.

I Tossals Verde overnattes der på det unikke refugium i sovesale. Der er pænt, rent og virkelig hyggeligt.

Bemærkninger

Hvad kræver denne vandretur af dig?
Vi går gennemsnitligt ca. 15-20 km om dagen. Terrænet er skiftende men generelt meget kuperet, og der forekommer lange op- og nedstigninger. Vi bærer kun på vores dagsrygsæk, da den resterende bagage bliver transporteret med bil mellem vores overnatningssteder. Vandrestøvler er en fordel grundet terrænet, og vandrestave kan anbefales på denne tur. Vi anbefaler, at man træner op til turen med vandreture og let oppakning.

OBS: Bagagen kan ikke transporteres til Tossals Verde, så der skal vi have lidt ekstra med i vores dagsrygsække.

Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Gruppestørrelse

Minimum 9 deltagere, maksimum 16 deltagere.

Næste: 27-09-2023
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Mindre vandrerygsæk
  • Trekkingstøvler-sko
  • Trekkingsokker, gerne flere par
  • Let regnfrakke
  • Svedtransporterende tøj
  • Lommelygte/pandelygte
  • Vandtætte pakkeposer
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks - energibarer og chokolade
  • Vandflaske
  • Badetøj
  • Vabelplaster og sportstape
  • Evt. camelbag
  • Evt. lagenpose
  • Evt. vandresandaler
  • Evt. vandrestave og kikkert

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Udrejse Tilmeldingsfrist Pris
Få pladser Rejseperiode27.09.23 - 04.10.23 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist29-07-2023
10.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode20.10.23 - 27.10.23 UdrejseKøbenhavn Tilmeldingsfrist21-08-2023
10.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København* - Mallorca t/r (inkl. bagage)
  • Dansk rejseleder
  • Transfer til og fra lufthavnen på Mallorca
  • Bagagetransfer mellem alle overnatninger
  • 6 overnatninger på gode mellemklasse hoteller
  • 1 overnatning på sovesal på refugiet i Tossals Verde – Inkl. håndklæder og sengetøj
  • 7 x morgenmad
  • 6 x frokost madpakker
  • 2 x aftensmad
  • Cykler og cykelhjelm på dag 7
  • Infomøde inden afrejse med gennemgang af ruten og udstyr
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Entreer
  • Turistskat på 2-3 euro per person pr dag.
  • Singleværelsestillæg koster 2.995 kr., hvis man ikke vil/kan dele værelse med andre. Dette er dog ikke muligt på refugiet i Tossals Verde.
  • Ved bestilling af rejsen er det ofte muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Billund eller Aalborg for 1.495 kr. per person . Det forudsætter dog, at flyselskabet på den enkelte afgang tilbyder mulighed for provinstilslutning samt at der er plads. Spørg din rejsekonsulent for nærmere information.

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Depositummet på de 1.000 kr. er ikke refunderbart.

Ved bestilling af rejsen er det muligt at tilkøbe afrejse fra en alternativ lufthavn som f.eks. Aarhus eller Aalborg for 1.495 kr. per person, dog med forbehold for pladssituationen ved flyselskabet.

Ønsker du at forlænge din rejse efter grupperejsen med dansk rejseleder, kan Jysk Rejsebureau hjælpe med at skræddersy din videre rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

faq

Hvor meget koster det at vandre i Sierra de Tramuntana?

Den vejledende pris på turen til Tramuntana-bjergene på Mallorca kan ses i toppen under rejseinformationen. I prisen er fly, bagage og bagagetransport mellem hotellerne inkluderet. Derudover er morgenmad, frokost og enkelte aftensmåltider også indregnet i prisen. Du kan med fordel nærlæse den udspecificerede liste placeret nederst på hjemmesiden under rejseinformationerne, hvor du kan danne dig et præcist overblik over, hvad der er inkluderet/ekskluderet i rejsens pris.


Hvor lang tid tager turen til Tramuntana-bjergkæden?

Hele turen varer otte dage, hvor første og sidste dag går med henholdsvis ankomst og afgang. Vi vandrer derfor samlet i seks dage i træk i kuperet bjergterræn i de majestætiske bjerge i Sierra de Tramuntana.


Hvilken rute vandrer vi på Mallorca?

Vandreruten går via den berømte GR221 - også kaldet De tørre stens rute - der strækker sig fra Port d´Andratx via Mallorcas helligste kloster Lluc og den charmerende kystby Pollença. Fra Lluc skifter vi vandrestøvlerne ud med cykler og tager den sidste etape på to hjul til stemningsfyldte Pollença, hvor turen afsluttes med en fælles middag.


Hvordan spiser og overnatter man på turen i Tramuntana-bjergene?

Morgenmad og frokost er inkluderet på alle dagsetaper, og det er også tilfældet med enkelte aftensmåltider. De resterende middage kan nydes på egen hånd med de øvrige gruppedeltagere i de charmerende bjerglandsbyer såsom Valldemossa, Soller og Lluc, hvor vi gør stop og overnatter undervejs. Vi bor på hyggelige hoteller i delte dobbeltværelser med eget bad og toilet. Vi har dog også to mere spektakulære nætter i vente, da vi skal overnatte en nat i en sovesal på det afsidesliggende refugium i Tossals Verde og en nat på det historiske kloster i Lluc.

Hvor meget træning kræver det at vandre i Tramuntana?

Det forventes, at du kan vandre 15-20 km om dagen med let oppakning for at få den bedst mulige oplevelse på Mallorca. Dog er der en enkelt dagsetape, hvor vi grundet rutens forløb ikke har mulighed for bagagetransport, så du skal kunne bære hele din medbragte bagage denne dag. Det kan være en fordel at træne hjemmefra med vandreture med oppakning i kuperet terræn, så du vænner dig til de op- og nedstigninger, der er i vente i Tramuntana-bjergene.


Skal jeg selv bære min bagage på trekket i Tramuntana?

Bagagetransport er inkluderet på alle rutesektioner på nær etapen fra Soller til Tossals Verde. Det transporteres mellem overnatningsstederne, så det er fremme, når vi ankommer. Man skal dog selv bære på sin dagsrygsæk.


Kan man betale ekstra for at bo i singleværelse på ruten i Tramuntana-bjergene?

Det er muligt at betale tillæg for enkeltværelse på overnatningsstederne i Sierra de Tramuntana. Man deler som hovedregel værelse med en deltager af samme køn, men er der ingen at dele med, opkræves enkeltværelsestillæg ved restbetaling. Dog er dette ikke en mulighed på refugiet i Tossals Verde.


Anbefales der sko eller støvler til vandring i Tramuntana-bjergkæden?

Du kan med fordel vurdere, om du foretrækker at vandre i støvler eller sko og træne op hjemmefra i det pågældende fodtøj med let oppakning. Til netop denne rute anbefaler vi både støvler og sko, da det er en præferencesag, hvad man er mest komfortabel med - støvler fikserer mere, mens sko ofte er lettere. Sandaler er også en sikker vinder, så du kan skifte og give luft til fødderne undervejs på ruterne i Tramuntana-bjergene, eller når vi nyder et koldt glas vin og mæsker os i spanske specialiteter på restauranterne om aftenen.
Til top