4 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 9.695,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Svalbards fantastiske natur og vinterlandskab indbyder til ture på hundeslæde og snescooter, og i dette rejseforslag får du netop vildmarken helt tæt på. Efter flere måneder uden lys, begynder solen at danne smukke pastelfarvede strejf på himlen. Dagene tiltager med cirka 20 minutters sollys hver dag, og dyrene kommer frem fra deres vinterskjul. De tilfrosne fjorde og den knitrende sne gør dette til det bedste tidspunkt for hundeslædeture og ekspeditioner på snescooter. Under hele opholdet har du Longyearbyen som base, og kan efter de fantastiske ture i vildmarken nyde godt af de fantastiske restauranter, smage på den lokalbryggede øl, besøge museer og nyde stemning i byen.

Rejsen inkluderer fly til Svalbard fra Danmark, 4 overnatninger i Longyearbyen, halvdagstur på hundeslæde i Bolterdalen samt heldagstur langs Spitsbergens østkyst på snescooter.
Det er muligt at forlænge sit ophold på Svalbard, hvis du ønsker flere dage til f.eks. at tage på mine-tur, snescooter til den russiske mineby, Barentsburg, eller Tempelfjorden, besøge isgrotter, trekke i Blomsterdalen eller opleve en vildmarksaften ved Camp Barentz

På denne rejse er der fokus på at opleve den arktiske vildmark. Det betyder, at du skal have tøj med til alle vejr- og temperaturforhold. Derfor er det vigtigt, at du læser hele rejseforslaget igennem og tager snak med en af Jysk Rejsebureaus rejsekonsulenter omkring udstyr og påklædning til rejsen.

Få information og fakta om Svalbard her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Svalbard her

Bedste rejseperiode

Fra februar til maj kan du opleve Svalbards sneklædte landskaber. I februar og marts er dagene korte, men der vil være chance for at opleve nordlys. April og maj byder på lysere dage, og det er også her, dyrene kommer frem fra deres vinterhi. Temperaturen kan komme ned på minus 30 grader i denne periode.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt på Svalbard er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret på Svalbard kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse Danmark og ankomst til Svalbard
Med fly fra Danmark ankommer du til Longyearbyen, hovedbyen på Spitsbergen, Svalbards største ø. Her bliver du afhentet i lufthavnen og kørt til dit guesthouse i byen. Resten af dagen har du på egen hånd til at gå en tur rundt i denne tidligere mineby, hvis sognekirke og Svalbard Museum giver fascinerende indblik i Svalbards historie og kultur. Mangler du friluftudstyr til dagsturene på snescooter og hundeslæde, så findes der masser af fede friluftsbutikker i Longyearbyen. Slut dagen af med at spise en god middag på en af byens fantastiske restauranter - skal du have en fantastisk gourmetoplevelse, så book bord på restaurant ”Huset” eller ”Gruvelageret”.
2. dag: Med hundeslæde i Bolterdalen
I dag venter dig der et fantastisk eventyr på hundeslæde i Bolterdalen. Du bliver afhentet på dit hotel og kørt til hundegården ude i Bolterdalen, hvor hundene venter spændt på at komme en tur ud i den arktiske vildmark. Du kan låne en termodragt, støvler og vanter til turen, så du ikke bliver kold. Med din guide gøres slæder og hunde klar. Det kan for mange virke kaotisk at komme afsted, da hundene ikke kan vente og derfor gøer og hyler, men når først de kommer afsted, falder de til ro, og du vil kun høre lyden fra slæden, der glider igennem sneen i det fantastiske arktiske landskab. Den erfarne guide tager dig med rundt i Bolterdalens fantastiske natur på en 3-4 timers tur, hvor du kan spotte rensdyr, ryper og polarræve. Vejret i den arktiske vildmark kan være omskifteligt, og ruten tilpasses efter forholdene. Tilbage ved hundegården vil der være varme drikke og lidt snacks, inden du køres tilbage til Longyearbyen, hvor du har resten af dagen på egen hånd. (M)
3. dag: På snescooter til østkysten
Efter morgenmaden afhentes du på dit hotel og køres til startstedet for ekspeditionen på snescooter til Spitsbergens østkyst. Her får du udleveret termodragt, vanter, støvler og hjelm. Turen tager cirka 10 timer, hvor du vil tilbagelægge godt 190 km - en tur for dem der virkelig søger eventyr i den arktiske vildmark. Det anbefales, at du har tidligere erfaring med at køre snescooter, og det er et krav at du har kørekort. Hvis du mener denne snescootertur er for ekstrem for dig, så findes der masser af forskellige ture på snescooter af kortere varighed og længde og uden krav om, at du har erfaring med at køre snescooter. Der vil være en erfaren guide med på hele turen samt alt nødvendigt sikkerhedsudstyr. Turen fører dig øst fra Longyearbyen, gennem Eskerdalen og ud i Sassendalen. Herfra fortsætter turen øst gennem gletsjersystemerne og øde sletter, inden du ankommer til Mohnbukta på østkysten af Spitsbergen. Sammen med din guide udforsker du området, og der nydes en ekspeditionsfrokost ved foden af nogle af områdets enorme gletsjere. Der vil blive gjort adskillige stop undervejs, og der er sat masser af tid af til at kunne observere de vilde dyr, der spottes undervejs, bl.a. isbjørne, rensdyr, svaler og polarræve. Mange håber på og drømmer om at se isbjørne - og chancerne på østkysten er relativt gode, da der er lavere temperaturer, som betyder mere havis, og dermed bedre forhold for isbjørne. Isbjørne observeres altid på sikker afstand, så tag din kikkert med og husk zoomobjektiv til kameraet! Det vigtigt at nyde turen fra start til slut, selvom kongen af Arktis, isbjørnen, ikke skulle dukke op. Nyd at være ude i den store arktiske ørken, stilheden og den imponerende natur - med eller uden bjørn - så bliver turen en oplevelse, du aldrig glemmer. (M,F)
4. dag: Afrejse fra Svalbard og ankomst til Danmark
Ethvert eventyr, uanset hvor storslået, har en ende. Fuld af minder om fantastiske oplevelser, køres du i lufthavnen i Longyearbyen og påbegynder din hjemrejse til Danmark med ankomst samme dag. Det er muligt at forlænge dit ophold på Svalbard, hvis du ønsker flere dage til f.eks. at tage på minetur, snescooter til den russiske mineby, Barentsburg, eller Tempelfjorden, besøge isgrotter, trekke i Blomsterdalen eller opleve en vildmarksaften ved Camp Barentz. (M)

Overnatninger

3 overnatninger på Coal Miners’ Cabins i Longyearbyen

Det er muligt at opgradere hotellet i Longyearbyen til f.eks. Radisson Polar Hotel eller Funken Lodge.

Bemærkninger

Vejr- og kørselsforhold er en af de store x-faktorer på Svalbard, og ekspeditionsguiden på snescooter- og hundeslædeturen forbeholder sig altid retten til at ændre rute eller destination, alt efter hvad der er det sikreste for dig og gruppen.

Vandrestøvler
Du skal selv medbringe vandrestøvler til turen, som gerne skal være vandtætte - gerne med Gore-Tex.

Jakker
En varm vind- og vandtæt jakke er et must. Medbring også gerne en tyndere vind- og vandtæt jakke.

Handsker
At holde hænderne varme og tørre kan være en udfordring. Det er en god ide at have tynde handsker (polypropylen) under varmere, tykke handsker. Dermed får du lidt beskyttelse fra kulden, når du tager de yderste handsker af for at bruge dit kamera. Vi foreslår, at du medbringer ekstra handsker, hvis der er handsker, der bliver våde eller bliver væk.

Hat/hue og halstørklæde
Medbring en varm (ulden) hue til at beskytte dine ører samt et halstørklæde eller halskrave til at beskytte dit ansigt.

Bukser
Vandtætte bukser, eller endnu bedre, Gore-Tex bukser. De tages udenpå dit almindelige tøj og holder dig tør og varm. Gore-Tex eller lignende materialer er gode til at holde vind og vand ude, samtidig med, at de ikke holder på overskydende varme. Regntæt tøj og Gore-Tex produkter kan købes i sports- og spejderbutikker. Skibukser er gode at medbringe til at have på under de vandtætte bukser.

Sokker
Varme og lange uld- eller bomuldssokker til at have på udenpå silke eller polypropylensokker, vil give varme og isolering til fødderne. Medbring gerne flere par sokker.

Øvrigt tøj
Uld-, strik-, fleece- eller bomuldstrøjer (også langærmede T-shirts og rullekraver).

Langt undertøj/skiundertøj
Igen er polypropylen-materialet et godt valg, men ellers uld eller silke.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Rejseforslaget kan startes stort set hver dag i perioden fra februar til maj. Kontakt en rejsekonsulent for specifikke datoer. Ønsker du at rejse på andre tidspunkter af året, så tag kontakt til en rejsekonsulent, der vil kunne fortælle om de forskellige muligheder for rejser på Svalbard.

Gruppestørrelse

Rejsen med fly til og fra Svalbard er på egen hånd, samt den tid du har i Longyearbyen. På dagsturene vil du rejse i en mindre gruppe med andre rejsende.

Februar - maj

Pakkeliste

  • Vandrestøvler
  • Pandelampe
  • Kontanter
  • Kikkert
  • Kasket
  • Solbriller
  • Skiundertøj
  • Fleecetrøje eller varm trøje
  • Let regn- eller skaljakke
  • Solcreme
  • Vandflaske
  • Bøger

Prisen er inklusiv

  • Flybillet: Danmark - Longyearbyen t/r (inkl. bagage)
  • Transfer ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • 3 overnatninger på Coal Miners’ Cabins i Longyearbyen
  • 4 timers hundeslædetur til Bolterdalen med engelsktalende guide og alt udstyr
  • 8-10 timers snescooterekspedition langs Spitsbergens østkyst med engelsktalende guide og alt udstyr
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top