Vi har lavet en tur, der mikser mulighederne for afslapning på skønne hvide strande med palmer. Du har naturligvis også et par dage i den fantastiske storby Bangkok.
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her
Se alle vores andre fantastiske turforslag til Thailand her
Få information og fakta om Thailand her
Bedste rejseperiode
Koh Phangan og Koh Samui er dejlige næsten hele året, men vejrmæssigt er det bedste tidspunkt at besøge øerne i vores sommerhalvår.
Dagsprogram
Fold program ud1. dag: Afrejse til Thailand
Ferien starter idag med fly til Thailands hovedstad Bangkok. Du har 1-2 mellemlandinger undervejs afhængig af flyselskab.
2. dag: Ankomst i Bangkok
Vi giver dig en blød ankomst til Bangkok oven på en lang rejse. Du bliver mødt af en chauffør i lufthavnen, og efter at have tjekket ind på dit hotel har du resten af dagen til fri afbenyttelse. Bangkok udgør selve hjertet af Thailand. Her finder du ægte, asiatisk stemning, billig shopping, gode restauranter og et hektisk natteliv. Vi kan varmt anbefale en spændende aftentur rundt i China Town, hvor du kan udforske området og det varierede og overraskende køkken. Oplev området på egen hånd, eller lad os hjælpe dig med at booke en tur.
Overnatning på standard hotel(M)
3. dag: Bangkok på egen hånd
Du har hele dagen på egen hånd i Bangkok. Tag på opdagelse i byen, hvor mange spændende oplevelser venter dig. Gå ikke glip af Grand Palace, Wat Po, China Town, Lumpini Park, Chatuchak weekendmarked og en sejltur på klongerne. Har du behov for inspiration, har vi masser af gode forslag til fine oplevelser. Jysk Rejsebureau anbefaler en cykeltur bag byens facade eller en spændende halvdags Klong-tur på de smalle kanaler bag facaden af millionbyen, hvor du sejler i longtail båd og oplever det lokale dagligdagsliv. Har du mod på det kan vi også tilbyde en kajak tur i de helt små klong'er
Overnatning på standard hotel(M)
4. dag: Fly og færge til Koh Phangan
Du skal idag videre til den smukke ø Koh Phangan. Ved ankomst på bliver du hentet og kørt til den nordlige del af øen, hvor du bliver indlogeret på et dejligt strandhotel i paradis langt fra de dele af øen, der er kendt for fest og farver.
Overnatning på strandresort(M)
5.-7. dag: Koh Phangan på egen hånd
Start dagen i poolen med en svømmetur, nyd din frokost på stranden, hvor der er dækket op i sandet og slut dagen af med et glas vin i solnedgangsstriben. Udover restauranten på hotellet ligger der en del gode restauranter langs stranden, hvis du vil varierer dine restaurationsbesøg og forkæle dine smagsløg ligesom der kort fra hotellet ligger en hyggelig lille landsby.
Overnatning på strandresort (M)
8. dag: Transfer til Koh Samui
Du bliver hentet og kørt til færgen til Koh Samui. Sejlturen tager ca. 1 times tid. På Koh Samui er der transfer til Chaweng området, hvor du skal nyde dine sidste feriedage. Overnatning på strandresort(M)
9.-11. dag: Koh Samui på egen hånd
På Koh Samui venter en dejlig standferie i tropiske omgivelser. Øen er, med god grund, et af de mest populære feriemål i Thailand. Her finder I dejlige sandstrande, gode restauranter, shopping og masser af aktiviteter både om dagen og om aftenen. Koh Samui byder på masser af oplevelser for alle aldre. Øen er kendt for sine spabehandlinger, faktisk ligger nogle af verdens bedste og mest eksklusive spafaciliteter på Koh Samui. Er I til en lidt mere aktiv ferie, er der også gode muligheder for det i form af dykning, snorkling, ATV kørsel i naturen, cabel ride i trætoppene, Thaiboksning og ’big-game-fishing’.Overnatning på strandresort (M)
12. dag: Transfer til Koh Samui lufthavn
Du bliver hentet og kørt til Koh Samuis lufthavn, hvorfra hjemrejsen starter.
13. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark.
Overnatninger
2 overnatninger på Rose Residence i Bangkok i deluxe værelse
4 overnatninger på Santhiya resort på Koh Phangan i supreme deluxe værelse
4 overnatninger på Banana Fan Sea resort på Koh Samui i deluxe garden bungalow
4 overnatninger på Santhiya resort på Koh Phangan i supreme deluxe værelse
4 overnatninger på Banana Fan Sea resort på Koh Samui i deluxe garden bungalow
Bemærkninger
Vi kan varmt anbefale en dagsudflugt til naboøen Koh Taen, der byder på smuk snorkling.