Rejsekonsulenterne kan desuden hjælpe med det, der har betydning for en god rejse, såsom minimering af transporttid og gode forbindelser, flyselskabernes alliancer, stop-over muligheder, siddepladser i flyet og meget mere.
Få information og fakta om Belize her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Belize her
Bedste rejseperiode
November til maj er den tørre sæson.
Fra og med juni til og med oktober er der regntid, hvor man kan opleve kraftige regnskyl, specielt om natten, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel. Forvent en køligere temperatur end normalt.
Vær opmærksom på orkansæsonen, der ligger fra juni til november, hvor de fleste orkaner rammer i månederne august til oktober. Orkaner og tropiske storme påvirker mest områderne ud til Stillehavskysten, den caribiske kyst, den mexicanske golf og Yucatan halvøen.
Dagsprogram
Fold program ud- Tag på dykkertur ud til Blue Hole (kræver minimum advanced dykkercertifikat)
- Hop i en kajak og tag en sejltur langs Glover's Reef
- Gå på opdagelse i den uforglemmelige mayagrotte Actun Tunichil Muknal, hvor du kan opleve beviser på nogle af de mange mayaritualer
- Tag vandreskoene på og begiv dig ud i nogle af Belizes mange, beskyttede jungleområder, f.eks. Mayflower Bocawina Nationalpark
- Besøg nogle af de fascinerende mayaruiner og arkæologiske områder Altun Ha, Lamanai og Xunantunich
- Bliv fascineret af Garifuna kulturen, der lever i bedste velgående langs den sydlige beliziske kyst - ja, faktisk hele vejen ned gennem Guatemala, til Honduras
- Slå bremsen i, og dyk ned i den afslappede stemning du finder i San Ignacio
- Besøg Community Baboon Sanctuary, hvor du kan opleve brøleaber på tæt hold
- Tag snorkelmasken på og oplev livet under vandet ved Hol Chan Marine Reserve
- Hiv kikkerten frem og tag på birdwatching. Belize er et sandt mekka for fugleelskere!
- Begiv dig ud på åbent hav i ved de nordlige småøer og prøv kræfter med Deep Sea Fishing
- Sæt kursen mod syd og tag et par dage i Hopkins og oplev Garifuna kulturen på tæt hold
- Besøg det sydligste Belize og fdorkæl dig selv med nogle dage ved en dejlig strand i Belizes populæreste kystby, Placencia
- Træd ind i en urgammel verden ved Caracol - Belizes absolut største mayakompleks, der i sin storhedstid havde voldsom politisk inflydelse på hele landet
- Flyd rundt i en stor gummiring i de mørke grotter ved Nohoch Che'en