Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
14 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 8.995,-
7.499,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Jeres familie rejse starter i Portugals hovedstad Lissabon. Herfra vil jeres roadtrip tage jer igennem flere af de flotte og historiske byer i Portugal til vinmarkerne i nord, og slutte med strand- og badeferie ved Atlanterhavet. Familierejsen inkluderer fly samt alle jeres overnatninger. På den planlagte rute, gør I stop i Lissabon, Coimbra, byen Tabuaco i Douro Valley, Porto, Aveiro og Peniche. Derud over har I inkluderet en lejebil, der giver jer friheden til at opleve det, I gerne vil på jeres familieferie.

Lissabon er en hyggelig storby, der rummer oplevelser for hele familien. Vi kan anbefale jer at tage op til Saint George slottet, hvor store og små vil blive imponeret af både slottet og den smukke udsigt ud over storbyen. Børnene vil være vilde med en køretur med de gamle sporvogne i byen, der giver mulighed for at opleve den bakkede by, mens de små ben får en pause.

Første stop på jeres kør-selv-tur er den tidligere hovedstad, Coimbra, som emmer af historie og samtidig er en livlig universitetsby. Nyd den flotte køretur videre gennem bjerglandskabet, når I kører turen til det smukke vinområde ved Douro Valley, hvor der venter jer flotte naturoplevelser, vinsmagning samt vandremuligheder, hvor hele familien kan få sved på panden.

I rammer kysten igen når I kommer til Portugals næststørste by, Porto, der charmerer alle sine gæster med sine farverige huse og hyggelige gader. Nord for Porto kan I tage på aktivt eventyr og prøve kræfter med river rafting, kajaksejlads eller cykelture. Sæt jer i bilen igen til den næste korte strækning, der tager jer til den portugisiske udgave af Venedig; den lille by Aveiro, hvor en sejltur på de små kanaler er en hyggelig oplevelse for hele familien.

Jeres sidste stop på turen bliver kystbyen Peniche, hvor der er tid at nyde strandlivet og bade i Atlanterhavet. For de aktive og de helt store vandhunde, er vestkysten i Portugal også kendt som ”surfernes paradis”, og her er der mulighed for at få surfundervisning.

Få information og fakta om Portugal her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Portugal her

Bedste rejseperiode

Man kan rejse til Portugal året rundt, men det bedste rejsetidspunkt for Portugal er maj-oktober, hvor du vil opleve en behagelig og varm temperatur med næsten ingen nedbør.

Ved Lissabon og kystbyerne nord for Lissabon, bliver den gode temperatur afhjulpet af en behagelig brise fra Atlanterhavet, som gør det lidt køligere end på sydkysten. Gennemsnits temperaturen her ligger mellem 22-28 grader i sommer månederne og 15-22 grader i vinter månederne.

Temperaturen falder lidt I der nordlige Portugal og om vinteren regner det en del. De varmeste måneder i det nordlige Portugal og Porto, er juli, august og september. Temperaturen i sommer månederne ligger i gennemsnit på mellem 20-25 grader, hvor du i vinter månederne vil opleve en temperatur på omkring 14-18 grader.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Portugal er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
Dag 1: Afrejse Danmark og ankomst til Lissabon
Ved ankomsten til Lissabon lufthavnen bliver I hentet og kørt til jeres hotel, som ligger centralt i Lissabon, hvor I skal tilbringe de næste par dage. Portugals hovedstad er smukt placeret over flere bakker ved muningen af floden, Tagus. Lissabon er en by med smuk arkitektur, som emmer af historie. Den er fyldt med smalle gader, hvor huse med flotte facader og udsmykkede balkoner er blandet med moderne arkitektur, museer og monumenter. Placeringen på bakkerne giver et smukt spil i lyset og skyggerne på byen.
Dag 2-3: Sightseeing i Lissabon
I har to hele dage på egen hånd til at udforske den smukke hovedstad. Brug jeres tid i byen på at gå eller cykle rundt i de charmerende gader, hop ombord på sporvognen, besøg Belémkvarteret, som er kendt for sine museer og monumenter. Gå ikke glip af udsigten over Lissabon og floden fra det flotte, gamle Saint George-slot. Nyd jeres aftensmad på de hyggelige restauranter, og prøv nogle af Portugals berømte delikatesser i Alfama, som er et af de ældste kvarterer i Lissabon. (M)
Dag 4: Besøg i universitets byen Coimbra
I skal i dag hente jeres lejebil, og begynde jeres roadtrip. I har bilen til rådighed på resten af jeres rejse rundt i Portugal. Fra Lissabon kører I et par timer nordpå til Coimbra, som var Portugals hovedstad i Middelalderen. På vejen anbefaler vi et stop i byen Tomar. Byen er en af de smukkeste småbyer i verden, beliggende i det centrale Portugal ved Nabão-floden, som deler byen i to. Byen er kendt for at være en smuk og historisk juvel, blandt andet grundet Castle of Tomar og Kristi-klosteret, som begge er på UNESCO’s World Heritage liste. Midt i Tomar ligger også den frodige park, Mouchão, og det er oplagt at nyde en kop kaffe eller jeres frokost i byen, inden I kører videre til Coimbra. Resten af dagen har I til at opleve Coimbra, som, udover at være Portugals tidligere hovedstad, også er en charmerende universitetsby, hvilket giver byen en livlig atmosfære, takket være de mange studerende. Universitetet er fra år 1290, og er Portugals ældste og mest anerkendte universet. Gå på opdagelse i byens centrum, der emmer af historie med sine mange monumenter og seværdigheder. Slut dagen af med at nyde Portugals fado-musik på en af byens cafeer, restauranter eller barer. (M)
Dag 5: Bjergkørsel til Douro Valley
I dag kører I nordpå til det smukke vinområde ved Douro Valley. Her finder I nogle af landets bedste vine og portvine, lækker mad og et fantastisk bjerglandskab med de mange vinmarker og Douro-floden, der bugter sig afsted for foden af bjergene. Brug jeres køretur på at nyde de smukke udsigter, og benyt lejligheden til at gøre stop i nogle af de små, historiske byer undervejs. (M)
Dag 6: På opdagelse i det smukke bjerg og vinområde ved Douro Valley
I har en hel dag til at gå på opdagelse i den smukke natur og smage den lokale vin på vingårdene. Prøv også områdets andre delikatesser, såsom olivenolie, pølser og den traditionelle konfekt. Når I kører rundt i området, anbefaler vi, at I tager vejen N222 mellem Peso da Régua og Pinhäo, som er betragtet som en af verdens smukkeste veje på grund af farverne fra vinmarkerne samt floden, der løber langs ruten. Fortsæt eventuelt jeres tur videre til slottet Numäo, hvorfra I vil have en fantastisk udsigt over Douro-dalen. Det kan også anbefales at tage på en vandretur i Douro International Natural Park, som går helt op mod den spanske grænse, eller tag en sejltur på floden, enten på en guidet kajaktur eller på et bådcruise. (M)
Dag 7-8: Udforsk Porto og det nordlige Portugal
Det er tid til at fortsætte jeres rejse til Portugals næststørste by, Porto, og I skal blot følge Douro-floden for at komme dertil. Porto er ligesom Lissabon bygget på bakker i en flodmunding. Dog har byen et mere kompakt centrum, der gør den velegnet til at udforske til fods. Det historiske Ribeira-distrikt tilbyder sine besøgende brostensbelagte gader, maleriske, farverige huse og masser af små butikker og restauranter, hvor moderne madkultur blandes med det traditionelle portugisiske køkken. Tag på en sejltur på Douro-floden og få en smuk udsigt til den berømte Dom Luis I - bro, der strækker sig over floden til Vila Nova de Gaia. I Vila Nova de Gaia finder I en masse vinhuse, der står klar med portvinssmagning. Drømmer I om at være aktive, er der rig mulighed for dagsture i det nordlige Portugal, så som river rafting, hesteridning, cykelture, canyoning eller jeepture for hele familien. (M)
Dag 9: Oplev byen Aveiro også kaldt Portugals Venedig
Turen fortsætter til byen Averio, som består af en masse små kanaler og broer, hvorfor byen også er kendt under kælenavnet ”Portugals Venedig”. Det tager kun en time at køre til Averio, så du har masser af tid til at udforske og opleve byen. De mange kanaler, der krydser igennem den hyggelige og smukke by, er fyldt med farverige både, der er klar til at tage jer med på sightseeing-sejltur. Byen kan også sagtens opleves til fods, og nyder I at cykle, kan en ’’Buga’’-cykel lånes gratis. Gå ikke glip af synet af de smukke Art Nouveau bygninger, der ligger langs hovedkanalen i byen. (M)
Dag 10-13: Sol, strand og surf i Peniche
Jeres sidste stop på rejsen byder på 3 hele dage til afslapning og strandferie i den gamle fiskeby, Peniche. På vejen vil det være oplagt med et lille stop i byen Óbidos. Her finder I et velbevaret, gammelt slot, og en labyrint af gader og hvide huse, der er en fornøjelse at slentre mellem. Nyd solen og få sand mellem tæerne på en af de mange dejlige strande omkring byen. Drømmer I om at udleve jeres indre surfer og ride på de portugisiske bølger, er stedet her helt oplagt. Der er masser af muligheder for at få surfundervisning, både for begyndere og øvede i alle aldre. Byen ligger på en halvø, og har en af største traditionelle fiskerihavne i Portugal. Slå et smut forbi en af havnens lækre restauranter og smag de friskfangede fisk og skaldyr. Oplev også den gamle bydel og besøg det historiske fort, Fortaleza de Peniche. Gå ikke glip af en bådtur til de smukke Berlengas Islands, som er et fredet naturreservatet. Øerne ligger 11 km fra fastlandet, og på den største af øerne, Berlenga Grande, som er den eneste beboede ø, kan I gå i land og besøge det gamle fort, São João Baptista, gå en tur på stranden eller nyde en kop kaffe på en af øens få restauranter. (M)
Dag 14: Afrejse fra Portugal og ankomst til Danmark
I dag er det tid til at sige farvel til Portugal. Kør til Lissabon lufthavn, der ligger ca. 1 time fra Peniche, og returner jeres udlejningsbil i god tid inden jeres flyrejse hjem til Danmark. (M)

Overnatninger

3 overnatninger på 3-stjernet hotel i Lissabon, familie værelse til 4 personer
1 overnatning på 3-stjernet hotel i Coimbra, familie værelse til 4 personer
2 overnatninger på 3-stjernet hotel i Douro Valley, Tabuaco, familie værelse til 4 personer
2 overnatninger på 3-stjernet hotel i Porto, familie værelse til 4 personer
1 overnatning på 4-stjernet hotel i Aveiro, 2 dobbelt værelser
4 overnatninger på 4-stjernet resort i Peniche, familie værelse til 4 personer

Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budgethoteller til boutique- og luksushoteller på turen.
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Gruppestørrelse

Rejsen udføres på egen hånd.

Maj-oktober

Pakkeliste

  • EU- eller internationalt kørekort
  • Evt. guidebog
  • Evt. vejkort
  • Kreditkort
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Badetøj
  • Gode vandresko

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Lissabon t/r (inkl. bagage)
  • 11 dages billeje inkl. kasko- og ansvarsforsikring - betingelser gælder, kontakt os for nærmere information
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transport ifølge program

Prisen er eksklusiv

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - i Portugal er det god skik at give drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Parkeringsafgifter

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top