Af Torben Jakobsen og Sanne Maigaard
Tidspunkt for rejse
September 2010.
3 indgangsvinkler til en road trip
Vil du have alt booket hjemmefra, intet booket så du har en masse frihed eller en kombination?
Det vigtigste for at få mest muligt ud af din tur er at du på forhånd må overveje, hvad der er muligt på den tid der er til rådighed.
Distancerne i USA er enorme!
Derfor skal du gøre op med dig selv, hvor mange timer du vil sidde i bilen hver dag, og planlægge dine overnatninger herudfra. Ruten lægges ud fra de highlights og seværdigheder, der trækker i dig. Tænk også over hvor mange dage du vil bruge hvert sted.
Bookes alt hjemmefra risikerer du ikke et ”No Vacancies” skilt ved destinationen, og du kan køre nemt og direkte fra motel til motel. Oveni kan du få lavet din personlige kørselsvejledning med anbefalinger til små stops undervejs på dagens rute.
Vælger du at have den ultimative frihed og køre ud på eventyr uden at have booket overnatninger hjemmefra, må du forvente at du i højsæsonen ikke kan få plads ved de populære nationalparker.
Vi anbefaler at du laver en kombination: Hav bilen og de første og sidste par nætter booket hjemmefra, men drag dernæst ud på det store frie eventyr med enkelte planlagte fikspunkter booket på forhånd. Denne løsning giver dig fleksibiliteten samtidig med at du har enkelte steder booket, så du ikke behøver at tænke på overnatninger i bl.a. nationalparkerne eller andre flaskehals områder. Uden for højsæsonen kan du til tider forholdsvis nemt presse prisen lidt, når du holder ind på et motel, og skulle der være udsolgt (eller for høje priser) tæt på destinationen/seværdighederne, kan du med fordel køre til nærmeste mindre by og få billigere priser der. F.eks. ved Grand Canyon i enten Grand Canyon Village eller Tusyuan betales ofte op til dobbelt pris sammenlignet med Williams, der ligger ca. 50 miles mod syd. På denne måde kan du ændre på turen undervejs, hvis der dukker nye og mere spændende alternativer op. Amerikanerne er et åbent folkefærd, og de lokale kan med garanti give dig deres anbefaling til bedste rute/viewpoint/spisested osv.
Skal du til nationalparkerne, kan du naturligvis læse dig til en masse hjemmefra. Vi anbefaler at tage omkring den pågældende parks Visitor Center, hvor du kan få et kort over parken samt personlig rådgivning. Du kan her få en rangers mening om de smukkeste udsigtspunkter, hiking-ruter og sværhedsgrader, bedste steder at se solopgang/solnedgang osv, så dagen sammensættes efter dit eget ønske og formåen. Der betales indgangsgebyr til parkerne, så skal du til flere, kan det hurtigt betale sig at købe et årskort, der gælder til alle parker i USA (Priser fra september 2010: Årskort $80 vs. pr. park $20). Der kan skrives 2 navne på kortet, så skal f.eks. din nabo eller kollega af sted om nogle måneder, kan I deles om kortet og spare begge to.
De fleste biludlejningsselskaber tilbyder GPS i bilen mod gebyr, men hvis du er udstyret med et Rand McNally Road Atlas, kan du sagtens finde rundt. Internationalt kørekort er ikke en nødvendighed i USA.
Husk dog til sidst, at bilen er en væsentlig del af din tur, og du vil komme til at tilbringe mange timer ”on the road”. Sørg derfor for at være godt kørende. Der er ofte ikke særlig stor prisforskel mellem bil-katagorierne, og vælg aldrig den mindste – det er ikke de sparede penge værd.