Vi bruger ofte lang tid på at planlægge, hvad vi skal opleve på rejsen.
Hvilke seværdigheder vi skal se. Hvilke vandreture vi skal gå. Hvilke strande vi skal besøge. Men nogle gange er det faktisk stedet vi overnatter, der ender med at blive rejsens største overraskelse – og som kan give et unikt indblik i den lokale kultur og hverdag.
En nat i en yurt på de kirgisiske sletter. Et safaritelt midt på Serengetis savanne. Eller en husbåd dybt inde i Borneos jungle. Verden er fuld af overnatninger der er meget mere end bare et sted at lægge hovedet på puden.
Her har vi samlet 13 af de mest unikke overnatninger du kan opleve på vores rejser rundt om i verden.
Her flytter du ind på en lokal husbåd og begiver dig ud på et flerdages eventyr på Seikonyer-floden. Båden bliver både dit transportmiddel, dit hjem og din udsigtsplatform til nogle af Sydøstasiens mest fascinerende naturområder.
Dagene går blandt andet med at opleve orangutanger, inden båden stille glider videre gennem junglen, og du forsøger at spotte næseaber, farverige fugle og andet dyreliv i træerne langs floden. Ombord forbereder personalet aftensmaden, som serveres med udsigt til junglen omkring dig. Når dagen går på hæld, kryber du til køjs på behagelige madrasser på dækket, mens myggenettet bliver slået ned for natten, og du falder i søvn til regnskovens mange lyde under stjernerne.
Selvom oplevelsen foregår langt fra alting, er husbåden overraskende komfortabel, og også god til familier med større børn. Derfor er den også et oplagt alternativ for dem, der gerne vil opleve orangutanger i deres naturlige omgivelser, men uden at vandre eller bo primitivt i junglen.
Læs mere her: Husbåd i Borneos jungle og oplevelser på Java og Bali
Det lille kongerige ligger klemt inde mellem Sydafrika og Mozambique, men lad dig ikke snyde af størrelsen. Eswatini er et af de steder der overrasker langt de fleste. Her bliver du mødt af den imødekommende befolkning, en stolt kultur og en afslappet stemning som er svær ikke at falde for.
Oplevelsen bliver kun bedre af at du overnatter i en traditionel beehive-hytte, med sit karakteristiske runde græstag, der byder dig indenfor til et spændende indblik i swazi-folkets kultur og traditioner.
Om dagen kan du udforske det smukke landskab fra hesteryg, tage på mountainbike blandt zebraer og antiloper eller besøge små landsbyer og markeder, hvor hverdagslivet udfolder sig omkring dig. Når du vender tilbage til din hytte sidst på dagen, er det svært ikke at være blevet forelsket i dette lille hjørne af Afrika, som de færreste rejsende oplever.
Se mere på rejseforslaget: Roadtrip i Sydafrika med Kruger og Eswatini
Læs mere her: Safari med komfort i Tanzania & Zanzibar
En af de mest ikoniske ryokan-oplevelser finder du ved Kawaguchiko-søen, hvor Mount Fuji rejser sig i baggrunden. Stå tidligt op, træk gardinet fra og oplev solen farve bjergets snedækkede top i de første morgenstråler.
Det er en overnatningsform der giver et sjældent indblik i det traditionelle Japan – og som føles meget langt fra de neonlys og højhastighedstog som de fleste forbinder med landet.
Din rejse kan fx se ud som her: Det bedste af Japan
Som vores kollega Stine fortæller: “Det var bare mega fedt at komme ud i junglen og opleve naturen så tæt på på denne måde. Og bare være så langt væk fra alting. Både os og børnene kom helt ned i tempo. Og så er maden ombord virkelig lækker”.
Undervejs oplever du også historiske seværdigheder, som Broen over floden Kwai, og besøger pagoder og templer, der giver et indblik i Thailands historie og lokale kultur.
Du kan læse mere om dette tilvalg til din rejse her: Husbåd i Thailand
Her er ingen veje, ingen biler og ingen travle dagsprogrammer. Til gengæld er der krystalklart vand, hvide sandstrande og en hverdag, der følger naturens rytme frem for klokken.
Her bor du i simple strandhytter med havet som nærmeste nabo. Dagene kan bruges på snorkling i nogle af Filippinernes klareste farvande, fisketure med øens lokale beboere eller ø-hop blandt små, uspolerede øer. Om aftenen samles man omkring bålet på stranden, mens mørket langsomt sænker sig over bugten.
Når natten falder på, dukker Mælkevejen frem over palmerne, og det bliver tydeligt, hvorfor mange ender med at fremhæve Patuyo som et af højdepunkterne på deres rejse til Filippinerne.
Læs mere om opholdet her: Patuyo Island og Palawan – uspoleret ø-hop
I Masai Mara får du mulighed for at overnatte i en traditionel masaihytte i landsbyen, og du kommer tæt på en kultur der har levet i området i generationer. Her bliver du budt velkommen af lokale masaier, som deler ud af deres hverdag, traditioner og fortællinger om livet på savannen.
Du kan følge med i dagens gøremål, høre om landsbyens skikke og lære mere om alt fra familieliv og lederskab til traditionel medicin. Er du heldig, kan du også være med når kvæget skal samles ind og malkes sidst på dagen.
Forholdene er simple, men netop det er en del af oplevelsen. Det handler ikke om komfort, men om at få et sjældent indblik i en kultur og livsstil som de færreste får lov til at opleve på nært hold.
Se her hvordan din rejse fx kan se ud: Aktiv budget-safari med masaierne & Zanzibar
Dagene byder blandt andet på lokale måltider, møder med områdets beboere og et traditionelt vævekursus, hvor du får indblik i et håndværk der er gået i arv gennem generationer. Samtidig er der god tid til at nyde omgivelserne og den storslåede natur omkring lejren.
Når dagen går på hæld, kan du se stjernerne dukke frem over bjergene, inden du kryber under den varme dyne i dit komfortable glampingtelt. Næste morgen venter endnu et højdepunkt, når solen langsomt står op over Andesbjergene udenfor teltet.
Læs mere i dette rejseforslag: Med familien på eventyr i Peru
Højt oppe blandt trækronerne i det nordlige Thailand venter en overnatning, hvor naturen får lov til at sætte dagsordenen. Her vågner du til en let brise gennem bladene og en ny dag omgivet af grønne omgivelser.
Dagene kan bruges på cykelture til de små landsbyer i området, vandreture til nærliggende vandfald eller på at udforske skoven omkring dig. Når mørket falder på, er det tid til at trække sig tilbage til trætopshytten, hvor en god bog, et spil kort eller blot stilheden kan være dagens største underholdning.
Se mere her: Med familien på eventyr i Thailand
Tehusene er en vigtig del af trekkingkulturen i Nepal og fungerer som små, ofte familiedrevne bjerglodges langs ruterne. Oprindeligt var de simple hvilesteder, hvor bærere, rejsende og handelsfolk kunne spise, sove og søge ly for natten. Den dag i dag fungerer de stadig som samlingspunkt for vandrere i bjergene, hvor historier fra dagens etape deles over en varm kop te.
Værelserne er enkle, maden er simpel, og faciliteterne beskedne. Til gengæld får du en autentisk oplevelse og en helt særlig stemning, som er svær at finde andre steder. Det er følelsen af at være en del af livet i Himalaya og den særlige fællesskabsfølelse, der opstår blandt vandrere og lokale undervejs. Et fællesskab hvor dagen ofte starter med udsigt til nogle af verdens højeste bjerge, mens aftenerne bruges omkring spisebordet med traditionelle nepalesiske retter som dal bhat og varm te i koppen.
Se hvordan dit trek fx kan se ud her: Aktiv rejse i Nepal med Mardi Himal trekking
Og se alle vores trekkingrejser i Nepal her.
Yurten har i århundreder været hjem for områdets nomader, og selv i dag er der noget helt særligt ved at træde indenfor. Her er stemningen enkel og hyggelig, og når temperaturen falder udenfor, holder yurten godt på varmen.
Når du rider gennem Kirgisistans bjerge, er der langt til det meste. Til gengæld er du omgivet af åbne vidder, grønne dale og bjergluft i lungerne. Og måske er det netop kontrasten der gør oplevelsen så speciel. Den friske luft, stilheden og følelsen af at være omgivet af natur i alle retninger. Og så den overraskelse som mange oplever første gang de overnatter i en yurt – hvor godt du egentlig sover.
På denne rejse med dansk rejseleder får du et sjældent indblik i den nomadekultur som stadig præger Kirgisistan den dag i dag.
Vil du med? Se mere og book rejsen her: På hesteryg gennem Kirgisistan
Når dagens padletur er slut, trækkes kajakkerne op på stranden, og teltet bliver dit hjem for natten. Her kan du nyde aftenen med fødderne i sandet og udsigt over bugten, mens solen langsomt forsvinder bag de grønne bakkedrag.
Det er svært at afgøre hvad der er højdepunktet – dagene i kajakken eller aftenerne under stjernerne.
Læs mere om oplevelsen her, og se hvordan din rejse kan se ud: Aktiv kør-selv-ferie i New Zealand
I Pereybere på den nordlige del af øen er gamle skibscontainere blevet forvandlet til hyggelige boliger, omgivet af palmer og tropiske planter. Det er en anderledes, frisk og alternativ måde at opleve Mauritius på – og den perfekte base til at udforske områdets strande, snorkle i det klare vand eller gå på opdagelse i den charmerende kystby.
Rejs Mauritius rundt med unikke overnatninger – Læs mere her.
Hvilke seværdigheder vi skal se. Hvilke vandreture vi skal gå. Hvilke strande vi skal besøge. Men nogle gange er det faktisk stedet vi overnatter, der ender med at blive rejsens største overraskelse – og som kan give et unikt indblik i den lokale kultur og hverdag.
En nat i en yurt på de kirgisiske sletter. Et safaritelt midt på Serengetis savanne. Eller en husbåd dybt inde i Borneos jungle. Verden er fuld af overnatninger der er meget mere end bare et sted at lægge hovedet på puden.
Her har vi samlet 13 af de mest unikke overnatninger du kan opleve på vores rejser rundt om i verden.
1. Husbåd i Borneos jungle, Indonesien
Regnskoven glider langsomt forbi, mens næseaber holder øje fra trætoppene, og orangutanger gemmer sig mellem grenene. Det er ikke uden grund at Borneos natur står øverst på manges ønskeliste.Her flytter du ind på en lokal husbåd og begiver dig ud på et flerdages eventyr på Seikonyer-floden. Båden bliver både dit transportmiddel, dit hjem og din udsigtsplatform til nogle af Sydøstasiens mest fascinerende naturområder.
Dagene går blandt andet med at opleve orangutanger, inden båden stille glider videre gennem junglen, og du forsøger at spotte næseaber, farverige fugle og andet dyreliv i træerne langs floden. Ombord forbereder personalet aftensmaden, som serveres med udsigt til junglen omkring dig. Når dagen går på hæld, kryber du til køjs på behagelige madrasser på dækket, mens myggenettet bliver slået ned for natten, og du falder i søvn til regnskovens mange lyde under stjernerne.
Selvom oplevelsen foregår langt fra alting, er husbåden overraskende komfortabel, og også god til familier med større børn. Derfor er den også et oplagt alternativ for dem, der gerne vil opleve orangutanger i deres naturlige omgivelser, men uden at vandre eller bo primitivt i junglen.
Læs mere her: Husbåd i Borneos jungle og oplevelser på Java og Bali
2. Beehive-hytte i Eswatini
De færreste kan placere Eswatini på et verdenskort. Og endnu færre har overnattet der.Det lille kongerige ligger klemt inde mellem Sydafrika og Mozambique, men lad dig ikke snyde af størrelsen. Eswatini er et af de steder der overrasker langt de fleste. Her bliver du mødt af den imødekommende befolkning, en stolt kultur og en afslappet stemning som er svær ikke at falde for.
Oplevelsen bliver kun bedre af at du overnatter i en traditionel beehive-hytte, med sit karakteristiske runde græstag, der byder dig indenfor til et spændende indblik i swazi-folkets kultur og traditioner.
Om dagen kan du udforske det smukke landskab fra hesteryg, tage på mountainbike blandt zebraer og antiloper eller besøge små landsbyer og markeder, hvor hverdagslivet udfolder sig omkring dig. Når du vender tilbage til din hytte sidst på dagen, er det svært ikke at være blevet forelsket i dette lille hjørne af Afrika, som de færreste rejsende oplever.
Se mere på rejseforslaget: Roadtrip i Sydafrika med Kruger og Eswatini
3. Safaritelt på Serengetis savanne, Tanzania
Der er bare noget særligt ved at være midt på savannen, når solen går ned over Serengetis endeløse græssletter. At bo i et safaritelt direkte på savannen, med et af Afrikas største naturvidundere lige udenfor teltdugen. De fleste der har prøvet det, beskriver det som deres livs største rejseoplevelse. Her er du omgivet af nogle af kontinentets mest ikoniske dyr. Og efter at have brugt dagen på safari blandt løver, elefanter, zebraer og gnuer, er det svært ikke at føle sig en lille smule som en opdagelsesrejsende når du om aftenen sidder i lejrbålets skær i campen – og når du senere kryber til køjs til lyden af savannens dyr fra mørket.Læs mere her: Safari med komfort i Tanzania & Zanzibar
4. Ryokan med udsigt til Mount Fuji, Japan
En ryokan er en helt særlig form for japansk kro, med fokus på ro, gæstfrihed og traditioner, og de har rødder flere hundrede år tilbage i Japans historie. Her får du et spændende indblik i landets kultur, og du mærker virkelig historiens vingesus, når hotelsengen byttes ud med futonmadras på tatamigulv, og skoene efterlades ved døren, inden du træder ind i de enkle og stemningsfulde omgivelser.En af de mest ikoniske ryokan-oplevelser finder du ved Kawaguchiko-søen, hvor Mount Fuji rejser sig i baggrunden. Stå tidligt op, træk gardinet fra og oplev solen farve bjergets snedækkede top i de første morgenstråler.
Det er en overnatningsform der giver et sjældent indblik i det traditionelle Japan – og som føles meget langt fra de neonlys og højhastighedstog som de fleste forbinder med landet.
Din rejse kan fx se ud som her: Det bedste af Japan
5. Husbåd i Thailand
Forestil dig tre dage langt væk fra storbyens tempo – midt i Khao Laem Nationalparks frodige natur. Du bor på en flydende husbåd, vågner til junglens lyde, ror kajak på spejlblankt vand, tager en dukkert fra badebroen og læner dig tilbage med ro omkring dig.Som vores kollega Stine fortæller: “Det var bare mega fedt at komme ud i junglen og opleve naturen så tæt på på denne måde. Og bare være så langt væk fra alting. Både os og børnene kom helt ned i tempo. Og så er maden ombord virkelig lækker”.
Undervejs oplever du også historiske seværdigheder, som Broen over floden Kwai, og besøger pagoder og templer, der giver et indblik i Thailands historie og lokale kultur.
Du kan læse mere om dette tilvalg til din rejse her: Husbåd i Thailand
6. Strandhytte på Patuyo Island, Filippinerne
Der findes stadig steder i verden, hvor livet går lidt langsommere. Patuyo Island er et af dem.Her er ingen veje, ingen biler og ingen travle dagsprogrammer. Til gengæld er der krystalklart vand, hvide sandstrande og en hverdag, der følger naturens rytme frem for klokken.
Her bor du i simple strandhytter med havet som nærmeste nabo. Dagene kan bruges på snorkling i nogle af Filippinernes klareste farvande, fisketure med øens lokale beboere eller ø-hop blandt små, uspolerede øer. Om aftenen samles man omkring bålet på stranden, mens mørket langsomt sænker sig over bugten.
Når natten falder på, dukker Mælkevejen frem over palmerne, og det bliver tydeligt, hvorfor mange ender med at fremhæve Patuyo som et af højdepunkterne på deres rejse til Filippinerne.
Læs mere om opholdet her: Patuyo Island og Palawan – uspoleret ø-hop
7. Hytte hos masaierne, Kenya
De fleste safarioplevelser handler om dyrene. Men nogle gange opstår der lige så stærke minder i mødet med de mennesker der lever side om side med naturen.I Masai Mara får du mulighed for at overnatte i en traditionel masaihytte i landsbyen, og du kommer tæt på en kultur der har levet i området i generationer. Her bliver du budt velkommen af lokale masaier, som deler ud af deres hverdag, traditioner og fortællinger om livet på savannen.
Du kan følge med i dagens gøremål, høre om landsbyens skikke og lære mere om alt fra familieliv og lederskab til traditionel medicin. Er du heldig, kan du også være med når kvæget skal samles ind og malkes sidst på dagen.
Forholdene er simple, men netop det er en del af oplevelsen. Det handler ikke om komfort, men om at få et sjældent indblik i en kultur og livsstil som de færreste får lov til at opleve på nært hold.
Se her hvordan din rejse fx kan se ud: Aktiv budget-safari med masaierne & Zanzibar
8. Glamping i Andesbjergene, Peru
I Den Hellige Dal udenfor Cusco venter en glampingoplevelse hvor komfort og kultur går hånd i hånd. Du bor midt i Andesbjergene blandt lokale familier, som åbner dørene til deres hverdag og giver et sjældent indblik i livet langt fra Perus mest besøgte turistområder.Dagene byder blandt andet på lokale måltider, møder med områdets beboere og et traditionelt vævekursus, hvor du får indblik i et håndværk der er gået i arv gennem generationer. Samtidig er der god tid til at nyde omgivelserne og den storslåede natur omkring lejren.
Når dagen går på hæld, kan du se stjernerne dukke frem over bjergene, inden du kryber under den varme dyne i dit komfortable glampingtelt. Næste morgen venter endnu et højdepunkt, når solen langsomt står op over Andesbjergene udenfor teltet.
Læs mere i dette rejseforslag: Med familien på eventyr i Peru
9. Trætopshytte i Thailand
Det er ikke kun børn der drømmer om at bo i en træhytte. Især ikke når hytten ligger omgivet af frodig natur, fuglesang og junglens mange lyde.Højt oppe blandt trækronerne i det nordlige Thailand venter en overnatning, hvor naturen får lov til at sætte dagsordenen. Her vågner du til en let brise gennem bladene og en ny dag omgivet af grønne omgivelser.
Dagene kan bruges på cykelture til de små landsbyer i området, vandreture til nærliggende vandfald eller på at udforske skoven omkring dig. Når mørket falder på, er det tid til at trække sig tilbage til trætopshytten, hvor en god bog, et spil kort eller blot stilheden kan være dagens største underholdning.
Se mere her: Med familien på eventyr i Thailand
10. Tehuse i Nepal
Efter en lang dag på vandrestierne i Himalaya er der noget særligt ved synet af et tehus, der dukker op mellem bjergene.Tehusene er en vigtig del af trekkingkulturen i Nepal og fungerer som små, ofte familiedrevne bjerglodges langs ruterne. Oprindeligt var de simple hvilesteder, hvor bærere, rejsende og handelsfolk kunne spise, sove og søge ly for natten. Den dag i dag fungerer de stadig som samlingspunkt for vandrere i bjergene, hvor historier fra dagens etape deles over en varm kop te.
Værelserne er enkle, maden er simpel, og faciliteterne beskedne. Til gengæld får du en autentisk oplevelse og en helt særlig stemning, som er svær at finde andre steder. Det er følelsen af at være en del af livet i Himalaya og den særlige fællesskabsfølelse, der opstår blandt vandrere og lokale undervejs. Et fællesskab hvor dagen ofte starter med udsigt til nogle af verdens højeste bjerge, mens aftenerne bruges omkring spisebordet med traditionelle nepalesiske retter som dal bhat og varm te i koppen.
Se hvordan dit trek fx kan se ud her: Aktiv rejse i Nepal med Mardi Himal trekking
Og se alle vores trekkingrejser i Nepal her.
11. Yurt i Kirgisistan
Efter en dag på hesteryg gennem Kirgisistans storslåede landskaber dukker yurterne op ude på sletten som små hvide prikker i horisonten.Yurten har i århundreder været hjem for områdets nomader, og selv i dag er der noget helt særligt ved at træde indenfor. Her er stemningen enkel og hyggelig, og når temperaturen falder udenfor, holder yurten godt på varmen.
Når du rider gennem Kirgisistans bjerge, er der langt til det meste. Til gengæld er du omgivet af åbne vidder, grønne dale og bjergluft i lungerne. Og måske er det netop kontrasten der gør oplevelsen så speciel. Den friske luft, stilheden og følelsen af at være omgivet af natur i alle retninger. Og så den overraskelse som mange oplever første gang de overnatter i en yurt – hvor godt du egentlig sover.
På denne rejse med dansk rejseleder får du et sjældent indblik i den nomadekultur som stadig præger Kirgisistan den dag i dag.
Vil du med? Se mere og book rejsen her: På hesteryg gennem Kirgisistan
12. Telt i Abel Tasman Nationalpark, New Zealand
De fleste forbinder måske camping med en fugtig græsplæne og et telt der skal slås op i modvind. Abel Tasman Nationalpark er noget helt andet. Her padler du gennem nationalparkens turkisblå bugter i kajak, mens gyldne sandstrande, grønne skovklædte bakker og nysgerrige sæler dukker op undervejs.Når dagens padletur er slut, trækkes kajakkerne op på stranden, og teltet bliver dit hjem for natten. Her kan du nyde aftenen med fødderne i sandet og udsigt over bugten, mens solen langsomt forsvinder bag de grønne bakkedrag.
Det er svært at afgøre hvad der er højdepunktet – dagene i kajakken eller aftenerne under stjernerne.
Læs mere om oplevelsen her, og se hvordan din rejse kan se ud: Aktiv kør-selv-ferie i New Zealand
13. Ombygget skibscontainer i Mauritius
Mauritius er kendt for sine luksusresorts, eksklusive strandhoteller og villaer med udsigt over Det Indiske Ocean. Derfor er en skibscontainer måske ikke det første du tænker på som overnatning på tropeøen. Men netop derfor er den værd at fremhæve.I Pereybere på den nordlige del af øen er gamle skibscontainere blevet forvandlet til hyggelige boliger, omgivet af palmer og tropiske planter. Det er en anderledes, frisk og alternativ måde at opleve Mauritius på – og den perfekte base til at udforske områdets strande, snorkle i det klare vand eller gå på opdagelse i den charmerende kystby.
Rejs Mauritius rundt med unikke overnatninger – Læs mere her.
