Martin er rejseleder på Jysk Rejsebureaus vandreture på Caminoen i Nordspanien.

Selvom Martin har rejst over hele kloden, har hans rejseaktiviteter en notorisk slagside mod den spansktalende del af verden. Fysiske udfordringer – såsom vandring i Pyrenæernes storslåede bjerge eller månedlange solocykelture gennem Patagonien og Atacamaørkenen - spiller næsten altid en central rolle i hans udenlandsrejser.

Martin er biolog med et professionelt kendskab til spansk sprog og kultur. Han har arbejdet som underviser i mange år, både i den danske gymnasieskole og i Latinamerika. Han har blandt andet været involveret i et økoturismeprojekt i Peru og undervist i ernæring og sundhed på Claus Meyers madskole for marginaliserede unge i Bolivia.

Martin har en erklæret målsætning om at smitte andre med glæden ved at opsøge det fremmede og tage favntag med det, der ligger hinsides den hjemlige ligusterhæk.

Rejseleder i 2025
I 2025 skal Martin være rejseleder på vores vandretur i Tramuntana-bjergene på Mallorca
Martin Windeloev, Rejseleder og rejseguide
Til top