Få information og fakta om Thailand og Laos
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Thailand og Laos
Bedste rejseperiode
Dagsprogram
Fold program ud- Bangkok til Chiang Mai via Ayutthaya: Du mødes med din turleder på Stray Bangkoks shop og skal mod den UNESCO bevarede by Ayutthaya. Bussen ankommer tidligt, så du har masser af tid til at udforske byen på cykel eller i båd. Ayutthaya var tidligere hovedstad i Thailand og er fyldt med fascinerende ruiner. I løbet af eftermiddagen er der afgang med nattog til Chiang Mai. I buspasset er togbilletten inkluderet samt indgang til tempelområdet. Cykeltur og evt. bådtur er for egen regning. Ankomst til Chiang Mai er mellem kl. 08.00 og 11.00. Byen er et populært sted at tilbringe lidt tid, da her er masser af aktiviteter - f.eks timer i Thai boksning, madlavningskurser og cykelture. Byen har derudover over 300 templer du kan udforske og et stort natmarked, hvor du kan gøre en god handel. Du kan, mens du er her, booke en tur ud at zipline udenfor byen.
- Chiang Mai to Houay Xai: Ruten fortsætter mod grænsen mellem Thailand og Laos - undervejs gøres stop ved det berømte "White Tempel" nær Chiang Rai. Templet er et moderne buddhisttempel med billeder både fra Star Wars, The Matrix og andre små overraskelser. Efter grænsen til Laos er krydset, går turen i en tuk tuk til den afslappede by Houay Xai, hvor overnatning kan arrangeres.
- Houay Xai til Mekong River Homestay: Idag sejler du ad Mekongfloden til en lille øde beliggende landsby, hvor du skal bo i nat. Læn dig tilbage og nyd turen og roen mens båden glider gennem det smukke bjergrige landskab. Vink til de lokale fiskere og børnene der bader i floden. Sidst på dagen ankommer du til den traditionelle laotiske landsby, hvor du bl.a. kan besøge den lokale skole, spille en omgang fodbold, udforske de lokale templer og smage den lokale whiskey.
- Mekong River Homestay til Luang Prabang: Efter du har vinket farvel til landsbyen sejler du videre mod den berømte limstensgrotte Pak Ou. Grotten er et vigtigt pilgrimssted for de lokale, og her er tusindvis af billeder af Buddha. Du fortsætter mod den stemningsfulde by Luang Prabang. Bygningerne er i gammel fransk kolonistil og smukt beliggende omkranset af bjerge og frodig jungle. Indgang til Pak Ou grotten er inkluderet i buspassets pris.I Luang Prabang kan du nyde de talrige buddhistiske templer og Wat Xieng Thong, der er det ældste kloster i byen, ligesom de fleste vælger at tage ud og opleve Kuang Si vandfaldene, hvor det lyse turkise vand ligner et photoshoppet billede. Du kan også forsøge dig som risbonde for en dag eller leje en cykel og udforske de naturskønne omgivelser.
- Luang Prabang til Vang Vieng: Du skal tidligt op og sydpå gennem bjergrigt terræn - en af de smukkeste strækninger i Laos. Du passerer små landsbyer, kører gennem grønne dale og ender i den lille by Vang Vieng, der er beliggende ved floden. Byen ligger utrolig smukt og tilbyder rigtig mange udendørs adventure aktiviteter. Du kan bruge tiden på en tur ned af floden i store tubes, leje en cykel eller tage ud at klatre.
- Vang Vieng til Vientiane: Turen fortsætter mod hovedstaden i Laos - Vientiane. Undervejs stopper bussen ved den imponerende grotte Tham Jang, som blev brugt som bunker under den kinesiske invasion i det 19. århundrede. Udforsk byen på egen hånd, få en massage, hæng ud på en af restauranterne langs floden eller gå på opdagelse på markedet.
- Vientiane til Kong Lor (7km grotte): Du skal idag til Kong Lor i Phu Hin Bun nationalparken - undervejs stopper du ved Wat Prabat Phonsone, som er et lokalt vigtigt pilgrimssted med et af Buddhas fodspor. Overnatningen er i dag i et landligt ret øde område omgivet af smukke rismarker, flotte bjerge og tobaksplantager - et paradis for fotografer. Du er samtidig tæt på den 7 km dybe Kong Lor grotten som du kan udforske i motoriseret kano. I busprisen er inkluderet adgang til Wat Prabat Phonsone, samt indgang til Kong Lor nationalparken.
- Kong Lor til Thakek: Turen idag er en kort køredag til den lille by Thakek på Mekongflodens bred. Thakek er en grænseby mellem Thailand og Laos og er stærkt influeret af den franske kolonitid. Vi anbefaler du gør et længere stop her og udforsker den laotiske jungle, de hemmelige vandfald i Phu Hin Bun nationalpark, og den skønne natur.
- Thakek til Xe Champhone: Turen idag er i den grad off the beaten track - så langt ud at bussen af og til i perioder bliver erstattet af en offroad truck. Du skal ud i Xe Champone vådområderne, hvor du bl.a. kan være heldig at spotte den hellige skildpadde med det bløde skjold. På turen ser du også det 200 år gamle Hotay Pidok buddhist bibliotek, som huser tusindvis af sanskrit skrifter. Inden du ankommer til den lille landsby Ban Keng Kok stopper du ved Monkey Forest, hvor du hilser på de nysgerrige makakaber - husk at tage lidt bananer med. I buspasset er inkluderet besøg på biblioteket og indgang til søen med de hellige skildpadder.
- Xe Champhone til Pakse: Idag skal du til Pakse, hvor du kan nyde den køligere temperatur fra Bolavenplateauet. Byen ligger omgivet af grønt landskab, kaffe -og teplantager og smukke vandfald. Hvis du har tid kan du hoppe af bussen her og tage på "tree top adventure" - en tur du kan købe lokalt, hvor du både trekker i junglen, bor i hytter i trætoppene og flyver gennem trækronerne i et zip line system. Forhør dig hos din turleder om denne tur.
- Pakse til Don Det med de 4000 øer: Dagen starter tidligt med et besøg ved Wat Phou - et gammelt Khmer tempel og den tidligere Khmer hovedstad før Angkor Wat. Du har tid til at udforske området og nyde udsigten fra templet. Bussen fortsætter mod syd mod backpackermekkaet Si Phan Don også kendt som området med de 4000 øer. Her kan du nyde den afslappede stemning, tage på bådtur og se om du kan spotte den sjældne Irrawaddy delfin, eller cykle en tur i området.
- Don Det to Bangkok: Det er tid at sige farvel til Laos og køre med mini van tilbage mod Pakse og videre mod grænsen til Thailand. Du stiger på natbussen til Bangkok (bussen er inkluderet i prisen), hvor din tur slutter og du kan rejse videre eller tage hjem.
Overnatninger
2 overnatninger i natbus og tog
Bemærkninger
Bemærk: der er ingen overnatninger inkluderet i forslaget her, men din turleder på bussen vil hjælpe med at reservere overnatninger. Oftest sover alle samme sted (hostels), men det er ikke et krav. Du skal regne med at betale fra USD 5-8 for en seng på dormværelse til op omkring 30 USD for et privatværelse (regn dog med højere pris i storbyerne) og du afregner løbende undervejs direkte til overnatningsstederne.